Manglende vægtstigning hos børn

Hvad er manglende vægtstigning hos børn?

• Utilstrækkelig vægtstigning kan være et tegn på dårlig trivsel hos spædbørn og småbørn
• Tilstanden påvises eller bekræftes ved regelmæssige målinger af længde og vægt (brug af percentilskema)
• Diagnosen stilles, når et barns vægt for alderen er under 2,5 percentilen (de 2,5 % af børn med laveste vægt) eller kurven over vægtmålinger krydser 2 hovedpercentiler - se vækstkurve for drenge eller vækstkurve for piger

Hvad kan konsekvenserne blive?

• Nogle af disse børn er i risiko for at blive små, få adfærdsproblemer og forsinket udvikling
• Den dårlige vægtstigning er ikke den egentlige årsag, men afspejler den, og kan være en bidragende faktor til barnets symptomer

Nogle tips om vægttab

• Vægttab eller vægtstop hos spædbørn og småbørn er relativt almindelige i forbindelse med akutte infektionssygdomme
• Dårlig vægtstigning hos småbørn kan have sammenhæng med psykiske og psykosociale forhold

Hvad kan årsagen være?

• Utilstrækkeligt kalorieindtag
  • Fejl i tilberedningen af føde
  • Utilstrækkelig tilførsel af mad
  • Adfærdsproblemer eller fysiske skader (hjerneskade), som påvirker spisning
  • Manglende omsorg
  • Forstyrret forældre-barn forhold
• Nedsat optagelse i tarmen af mad
  • Cøliaki
  • Cystisk fibrose
  • Komælkintolerans
  • Kronisk tarmbetændelse
  • Vitamin- og mineralmangel
• Øget stofskifte
  • Højt stofskifte (hypertyreose) - er sjældent hos børn
  • Kronisk infektion, kræftsygdom, nyresygdom, urinvejsinfektion
  • Kronisk iltmangel
    • Medfødt hjertefejl, kronisk lungesygdom
• Hjertefejl/hjertesvigt
  • Medfødt hjertefejl
  • Små børn med medfødte hjertefejl - som er blandt de mest almindelige medfødte misdannelser
  • Symptomerne kan være, at de ikke klarer at die og derfor tager dårligt på
  • Børnene kan have hjertesvigt med hurtig vejrtrækning, de er urolige, klamme og koldsvedende, eventuelt cyanostiske (blå læber)

Sjældnere årsager

• Svigt i omsætningen af føde
  • Medfødte infektioner (fx HIV)
  • Medfødte misdannelsessyndromer
  • Medfødte stofskiftesygdomme

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Hvad vil lægen gerne vide

• Tager barnet nok næring til sig?
  • I kan føre dagbog over næringsindtaget
• Får barnet tilstrækkelig næring?
• Hvad spiser barnet?
• Hvad drikker barnet?
• Hvornår spiser barnet? Hvor? Med hvem? Hvor mange gange i døgnet?
  • Distraheres barnet?
  • Er der utilstrækkelig overvågning ved madindtag?
• Hvordan spiser barnet?
  • Utilstrækkelige spisefærdigheder i forhold til udviklingsstadiet barnet er på?
• Nægter barnet at spise?
  • Skal I "kæmpe" med barnet for at få det til at spise?
• Indtag af slik?
  • Hvad og hvor ofte?
  • Nedsat indtag af mad til måltiderne som følge af slikspisning?
• Forløb graviditet og fødsel normalt?
• Har barnet andre sygdomme?
• Er barnets afføring påfaldende?
• Er der ophobning af specielle sygdomme i familien?

Lægeundersøgelsen

• Lægen vil se efter tegn på medfødt sygdom
• Vurdere sværhedsgrad og tegn på underernæring
• Foretage en generel undersøgelse af barnet

Andre undersøgelser

• Afhænger af om der bliver gjort specielle fund, og om der er mistanke om underliggende sygdom
• Bortset fra urinundersøgelse hos spædbørn, er der ingen rutineprøver, som skal tages
• I enkelte tilfælde kan det være relevant med blodprøver

Henvisning til specialist eller sygehus

• Ved mistanke om underliggende sygdom
• Børn, som ikke bliver bedre på anbefalede tiltag og råd, vil blive henvist til børnelæge eller lokal børne- og ungeafdeling
• Indlæggelse er sjældent nødvendig