Hvad er synkope hos børn og unge voksne?
Synkope er typisk et godartet besvimelsestilfælde hos et barn eller ung pga., at der kortvarigt er nedsat blodtilførsel til hjernen, hvorved man kortvarigt kan miste bevidstheden.
Forekomst
Når man er 18 år, vil hver 6.-7. ung have oplevet mindst et besvimelsestilfælde.
Hvad kan årsagen være?
Almindelige årsager
- Typisk årsag vil være det, som man kalder refleksmedieret synkope eller vasovagal synkope, hvor man pludselig føler ubehag og kan få et ildebefindende. Det kan fx være, hvis du er i et lokale, hvor der er meget varmt, og du har for meget tøj på. Eller kombination af ens indre velbefindende og andre ydre påvirkninger, som kan påvirke den del af dit nervesystem til, at dit hjerte slår langsommere og mindre kraftigt, hvorved der kortvarigt kommer mindre blod til hjernen. Vasovagal synkope er ubehageligt at opleve, men helt ufarlig
-
Meget sjælden årsag til synkope kan være problemer med dit hjertes rytme og slagkraft. Hvis lægen får mistanke til det, skal der henvises akut til specialist
- Andre relativt sjældne og ufarlige årsager til anfald, der kan minde om synkope, kan være:
-
blå affektanfald (vredesudbrud) hos mindre børn, der er helt ufarlige
-
problemer i stofskiftet, lavt blodsukker, som er ufarligt og kan forebygges/behandles
-
problemer med hyperventilationsanfald hos større børn, der er ufarlige og kan behandles ved genånding i papirspose
Hvad kan jeg selv gøre?- Vasovagal besvimelse:
- Tilstanden er ufarlig. 90 % bedres med almindelige råd
- Barnet/den unge vil ofte lære at genkende varselsymptomer før anfaldet og lære enkle manøvrer for at opretholde blodtrykket (fx at sætte sig ned med hovedet mellem benene)
- Råd om at sætte/lægge sig ned, løfte benene eller bruge muskelpumpen (ved at folde armene og krydse benene) for at øge blodcirkulationen til hovedet
- Husk væskeindtag, øg saltindtag (snacks m.m), især når det er varmt, og man sveder meget, undgå koffeinholdige drikke
- Løft ikke barnet med hovedet opad ved besvimelse, da dette forværrer anfaldet - der skal blod til hovedet
- Ved mistanke til besvimelse af hjertemæssig årsag
- Kontakt egen læge eller hospital akut
- Ved mistanke om affektanfald
- Ses hyppigst i 1-2-årsalderen, og over tid er der spontan helbredelse hos næsten 100 %, så bevar roen
- Heller ikke her skal man løfte barnet med hovedet opad, da det kan forværre selve anfaldet
- Nogle af disse børn har tegn til jernmangel. Årsagen kendes ikke, men nogle kan behandles med jerntilskud
|
Kontakt egen læge- Ved mistanke til tilbagevendende godartet vasovagal besvimelse eller ved bekymring
|
Kontakt læge med det samme- Ved mistanke til at der kan være en hjertemæssig årsag til besvimelsen
|
Sygehistorie
- Ved vasovagal besvimelse typisk
- Slaphed, svimmelhed, kvalme, koldsvedstendens, varme, bleghed og gaben er ofte forudgående symptomer
- Kan hos unge være koblet til en historie hos familien med besvimelse relateret til vækstspurt, menstruationscyklus og/eller vægttab
- Kommer hurtigt til sig selv efter anfaldet. Man kan selvfølgelig være faldet og slået sig
- Prognosen er god og tendensen til besvimelsestilfælde vil langt oftest være forbigående
- Ved mistanke til besvimelse hvor der kan være en hjertemæssig årsag
- Besvimelse ofte under anstrengelse eller i liggende stilling, hjertebanken eller brystsmerter, før man besvimer, vil være med til at understøtte mistanken
Lægeundersøgelsen
- Konsultationen hos lægen vil tage udgangspunkt i sygehistorien med, hvad der præcist skete ved besvimelsen, om der er andre sygdomme eller arvelige tilstande, som kunne have betydning. Selve den fulde undersøgelse af hele kroppen vil tage fokus på nervesystem og hjerte. Der vil sædvanligvis blive målt blodtryk og puls. Sædvanligvis vil lægen ikke finde noget unormalt og langt hyppigst tilskrive det en vasovagal synkope, hvor der ikke er behov for yderligere. Indimellem vil lægen måske overveje at tage enkelte blodprøver, herunder f.eks et blodsukker, samt lave et EKG for at vurdere hjerterytmen
Andre undersøgelser
- Sædvanligvis er der ikke indikation for yderligere undersøgelser hos den praktiserende læge
Vil du vide mere?
