Patienthåndbogen

Vejrtrækningsproblemer hos børn

Jesper Andersen

speciallæge

Fakta

  • Vejrtrækningsproblemer med hurtig vejrtrækning og hvæsen er yderst almindeligt hos småbørn under 3 år
  • Typisk vil der være tale om, at det er det, man kalder astmatisk bronkitis - astmalignende symptomer, som udløses af virusinfektion i de øvre eller nedre luftveje, og som kun sjældent behøver behandling
  • Der kan også være årsager som lungebetændelse, astma, falsk strubehoste eller andre også meget sjældne årsager, som f.eks. fremmedlegeme eller medfødt hjertesygdom
  • De fleste børn vil i øvrigt være upåvirkede og behøver ikke at blive behandlet eller indlagt. Det kan dog være nødvendigt med akut vurdering på hospital og f.eks. medicinsk behandling med astmamedicin i den akutte fase, som typisk gives ved en indånding af medicin på en maske
 

Hvad er vejrtrækningsproblemer hos børn?

  • Vejrtrækningsproblemer hos små mindre børn vil typisk vise sig ved, at barnet trækker vejret hurtigere end sædvanligt. Ganske ofte vil der også være lyd på, i form af det som kaldes "hvæsen", som tydeligt høres, når barnet ånder ud. Hvæsen vil være et udtryk for, at der både kan være sekret og modstand i luftvejene

Forekomst (hyppighed)

  • Vejrtrækningsproblemer med hvæsen er ekstremt hyppigt og ses hos op mod 30 % af alle børn - een til flere gange, inden barnet er 3 år
  • De fleste får flere episoder, oftest i forbindelse med en virusinfektion i luftvejene
  • Hovedparten (60-70 %) er symptomfri ved 5-6 årsalder

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager

  • Astmatisk bronkitis med astmalignende symptomer i forbindelse med virus luftvejsinfektion
  • Astma. Astmadiagnosen kan ikke stilles med sikkerhed før 6-7-årsalder
  • Bronkiolitis, som er virus luftvejsinfektion hos mindre børn i de små luftveje
  • Lungebetændelse
  • Falsk strubehoste

Sjældnere årsager

  • Reflux - tilbageløb fra mavesæk som påvirker luftveje
  • Epiglottit (strubelågsbetændelse - som er ekstrem sjælden efter indførelsen af Haemofilus influenzae vaccine
  • Fremmedlegeme i luftveje - ofte pludseligt opståede symptomer/hosteanfald
  • Søvnapnø - voldsom snorken med ophør af vejrtrækning under søvn
  • Medfødt hjertesygdom
  • Immundefekt med øget tendens til infektioner
  • Blød strube/luftrør

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Hvis barnet leger, er glad, spiser, drikker og ikke virker akut påvirket, kan det i langt de fleste tilfælde håndteres i hjemmet uden at kontakte egen læge

Kontakt egen læge

  • Hvis barnet virker medtaget, træt, eller hvis det er noget som gentager sig hyppigt, men der er symptomer, man kan holde øje med under episoden
  • Små børn, som har meget påvirket vejrtrækning, vil ofte have indtrækninger, som er et udtryk for, at man bruger andre muskler end de sædvanlige til at trække vejret med. Det vil kunne ses ved, at muskler under eller mellem ribbenene trækker sig sammen i forbindelse med vejrtrækningen, hvilket de normalt ikke gør
  • Hastigheden, hvormed man trækker vejret, er også en markør for, hvor påvirket vejrtrækningen er. Et lille barn under et år vil typisk have en hastighed med 50-60 vejrtrækninger i minuttet. Hastigheden øges både ved feber og også ved sygdomme i luftvejene, så det kan være normalt med en hastighed for børn under 1 år, der ligger mellem 80-90 pr minut, uden det er alvorligt. Hastigheden kan dog være vanskelig at vurdere. Det er, hvordan dit barn har det generelt, der er udgangspunkt for, om du skal kontakte lægen

Kontakt læge med det samme

  •  Hvis dit barn virker til at have lufthunger, angst og fremstår akut medtaget

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

  • Lægen vil optage en sygehistorie med fokus på:
  • Familiehistorien - kunne der være noget arveligt
  • Hvornår startede det, alder?
  • Symptomer, hoste, hvæsen, indtrækninger, besværet vejrtrækning, relateret til måltider, relateret til bestemte stillinger
  • Sæsonvariation
  • Infektionstendens og vaccinationer

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil undersøge dit barn, og der vil være fokus på barnets almeen tilstand, trivsel og især vejrtrækning. Vejrtrækningen vil blive vurderet i forhold til hyppighed, bilyde og indtrækninger, og der vil ligeledes blive lyttet med stetoskop på hjerte og lunger. Derudover vil lægen sædvanligvis foretage en fuld undersøgelse med fokus på øjne, ører, hals, hud m.m.
  • Hvis der er astmalignende symptomer i form af hoste, hvæsen, indtrækninger m.m, kan lægen overveje at behandle med astmamedicin, som skal indåndes på en såkaldt spacer, både som akut og forebyggende behandling.

Andre undersøgelser

  • Lægen vil typisk stille en diagnose ud fra barnets symptomer og undersøgelsen, men det kan blive nødvendigt med yderligere undersøgelser i form af blodprøver og evt. røntgenbillede af lunger - og hos skolebørn evt. en lungefunktionsundersøgelse
  • Hvis årsagen er uafklaret, eller barnet stadig har symptomer, kan det blive nødvendigt at henvise til yderligere udredning på lokal børne - og ungeafdeling på hospital

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Jesper Andersen

Ledende overlæge, ph.d., klinisk lektor, Børn- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Københavns Universitetshospital, Hillerød

Bo Christensen

Professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Patienthåndbogen