Forsikringsattester og speciallægeerklæringer

Den gode lægeerklæring 

Ars dokumenti boni facienti. Det er en kunst at skrive gode lægeerklæringer, som dækker formål og behov for alle parter. Lægeerklæringen skal være uvildig og indeholde de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger, således at rekvirenten kan træffe en afgørelse. 

Hvis en patient ønsker at få udeladt oplysninger i lægeerklæringen, som lægen skønner er væsentlige for at belyse sagen korrekt, bør lægen afvise at medvirke. 

Indhentelse af helbredsoplysninger

Når et forsikringsselskab/en pensionskasse indhenter helbredsoplysninger, kan det ske på baggrund af erklæringer og attester godkendt af Lægeforeningens Attestudvalg og Forsikring & Pension. Der er aftalt samtykkeerklæringer og erklæringer om anmodning om journaloplysninger til forskellige typer forsikring. Herudover er der aftalt en række FP-attester. 

Der er udarbejdet en vejledning på området af Forsikring & Pension og Lægeforeningen, som kan ses på Lægeforeningens hjemmeside under Forsikrings- og Pensionsselskaber.

Vejledningen udmønter aftalen mellem Lægeforeningen og Forsikring & Pension om attester og helbredsoplysninger m.v., som trådte i kraft pr. 1. november 2020. Aftalen og denne vejledning gælder ikke, hvis der forud for anmodningen til lægen om udfyldelse af en attest eller anmodningen om helbredsoplysninger mv. er indgået anden aftale mellem forsikrings- eller pensionsselskabet og lægen. Aftalen og vejledningen er således ikke bindende for Lægeforeningen og Forsikring & Pensions medlemsselskaber, og den hindrer ikke, at forsikringsselskaber og læger individuelt kan indgå aftale – eventuelt via en ekstern leverandør – om attester og helbredsoplysninger mv. på andre vilkår end dem, der følger af aftalen og denne vejledning.

Lægers adgang til at videregive helbredsoplysninger 

Lægers adgang til at videregive helbredsoplysninger er reguleret i Sundhedslovens kapitel 9. Sundhedsloven indeholder regler om indhentelse og videregivelse af helbredsoplysninger samt aktindsigt i patientjournaler mv.

Når selskaber indhenter helbredsoplysninger ved brug af aftalte erklæringer, er der indgået aftale mellem Lægeforeningen og Forsikring & Pension om, at procedurerne baseres på sundhedslovens regler om videregivelse. Sundhedslovens videregivelsesregler regulerer sundhedspersoners adgang til at videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Videregivelse af helbredsoplysninger til brug for andre formål end patientbehandling må som altovervejende hovedregel kun ske med forsikredes skriftlige samtykke. Lægen skal derfor sikre, at forsikrede har givet skriftligt samtykke til at videregive helbredsoplysninger.

Lægen skal desuden sikre, at der er overensstemmelse mellem rækkevidden af forsikredes samtykke og de oplysninger, som selskabet anmoder om. Lægen er forpligtet til at indføre samtykket i patientjournalen, jf. sundhedslovens § 44, stk. 1, og journalføringsreglerne.

Attester

Ved afgivelse af en lægeerklæring bør lægen altid huske, at lægeerklæringen er et dokument, der kan få afgørende betydning både i offentlige og private retsforhold. 

Ofte står og falder en borgers sag med indholdet i en speciallægeerklæring. Det er derfor vigtigt, at indholdet er korrekt og fyldestgørende. 

Lovgivningen

Den gældende Bekendtgørelse om afgivelse af erklæringer fra 2011 omfatter blandt andet en vejledning om lægeerklæringers form, indhold, terminologi og erklæringsafgivelse.

Erklæringens form

• § 3. En erklæring kan udstedes på papir, elektronisk eller andet læsbart medie. Hvis en lovbestemt blanket foreligger, skal denne benyttes

Erklæringens indhold

• § 4. En læge må ikke afgive erklæringer om sygdomme eller forhold, som vedkommende ikke har fornødent fagligt kendskab til 
• § 5. En erklæring skal indeholde oplysninger om: 
  1. Patientens navn, personnummer og adresse
  2. Lægens navn, autorisations ID, virksomhedsadresse og uddannelse (herunder eventuelle speciallægetitel)
  3. Hvilke oplysninger i erklæringen der beror på lægens egen undersøgelse af patienten, og hvilke der stammer fra patienten selv, tredjemand eller patientjournaler m.v.
  4. Hvorvidt patienten sædvanligvis benytter den læge, der har udfærdiget erklæringen

Stk. 2. Lægen skal anføre sin vurdering af patienten og medtage de forhold i erklæringen, som lægen finder relevant for at kunne opfylde formålet med erklæringen. 

Stk. 3. Erklæringen skal være dateret og forsynet med lægens underskrift eller på anden måde entydigt kunne henføres til lægen. 

Forudsætninger

• § 7. I erklæringer, der udstedes til brug for personer, myndigheder eller institutioner, der ikke kan forudsættes at være i besiddelse af sundhedsfaglig viden, skal der så vidt muligt benyttes danske eller almindeligt accepterede betegnelser for sygdomme og anatomiske forhold mm.

Erklæringens afgivelse

• § 8. Lægen skal efter undersøgelse af den pågældende patient udfærdige erklæringen uden unødigt ophold. I tilfælde, hvor en erklæring udfærdiges på baggrund af oplysninger, som lægen er i besiddelse af ved modtagelsen af anmodningen om at afgive en erklæring, skal erklæringen udfærdiges inden for rimelig tid, efter at anmodningen er modtaget

Stk. 2. Anmoder en offentlig myndighed om en erklæring vedrørende en af lægens patienter til brug for myndighedens vurdering af, om og i givet fald i hvilket omfang, den pågældende er berettiget til pension eller anden offentlig hjælp, skal lægeerklæringen sendes til den offentlige myndighed hurtigst muligt og senest 8 uger efter, at lægen har modtaget anmodningen. 

Aftalte-/fri attester

Man taler om to type attester:

1. Egne lægeattester med fast tilknyttet honorar (FP 100 Helbredsattest, FP 100 Helbredsattest engelsk, FP 140 Gruppeliv helbredsattest, FP 402 Lægeattest ved nedsat erhvervsevne 2, FP 710 Sundhedsforsikringsattest, FP 910 Rejseforsikringsattest) 
2. a) fx F&P attester uden fastknyttet honorar (fx FP 410 Generel funktionsattest, FP 420 Funktionsattest bryst og lænderyg, FP 430 Funktionsattest skulder, overarm og albue mv.)
   b) fx attester udarbejdet af private bookningsfirmaer 

Ad 1. De aftalte ”overenskomstmæssige attester” er altså attester med godkendt takst.

Ad 2. For de ”frie attester”, som fx en speciallægeerklæring, eller attester udarbejdet af private firmaer, er der ikke en fastsat takst, så der må lægen/speciallægen selv fastsætte taksten, efter et rimeligt skøn.

Lægen skal selv udfærdige erklæringen. Dog således at reglerne i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 908 af 18. august 2011 om afgivelse af erklæringer er opfyldt samt, at reglerne i autorisationslovens § 20 (lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011) er opfyldt.

De aftalte FP-attester mellem Lægeforeningen og Forsikring & Pension kan ses på Lægeforeningens hjemmeside under Attester. 

Forsikring & Pension og Lægeforeningen har udarbejdet ”Vejledning om indhentning af helbredsoplysninger”, som beskriver procedurerne ved anvendelsen af de aftalte FP-attester og udvekslingen af oplysninger mellem læger og forsikringsselskaber/pensionskasser. Vejledningen kan ses på Lægeforeningens hjemmeside under attester.

Andre attester

Der er også udarbejdet tandlægeattester, kiropraktorattester og kæbeattester. 

Se mere om attester på Forsikring og Pension og Hyppigt stillede spørgsmål om attester (Lægeforeningen)..

Speciallægeerklæringer

Formålet

Formålet med en speciallægeerklæring er at få en upartisk, fagligt funderet og fyldestgørende beskrivelse af behandlingsforløb, patientens klager og objektive fund, som sammen med andre oplysninger i sagen kan danne grundlag for forsikringsselskabets vurdering af personskadens følger. 

På baggrund af speciallægeerklæringen ønskes speciallægens vurdering af, om der er medicinsk sammenhæng mellem de fremsatte klager og de objektive fund. 

Det er forsikringsselskabet og ikke speciallægen, der skal foretage vurderingen af følgerne efter ulykkestilfældet. Det er ikke en del af speciallægeerklæringen at angive: 

• årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og følgerne, 
• skønnet størrelse af ménprocent og/eller,
• skønnet størrelse af erhvervsevnetab 

Dette gælder dog ikke, hvis vurdering af disse forhold specifikt er efterspurgt.

Speciallægeerklæringen anvendes både af sagsbehandlere og af en lægekonsulent. 

Resumé og konklusion skal derfor være på dansk. Diagnoser skal anføres på latin og dansk. 

Målrettet

Hvis en attest udarbejdes til et bestemt formål, vil speciallægens vægtning af oplysningerne være bestemt for dette formål. Hvis attesten bruges i andre sammenhænge, er der risiko for, at der træffes forkerte beslutninger. 

Husk

Når man udfærdiger en læge-/speciallægeerklæring, er det særdeles vigtigt at huske:

• speciallægen skal udvise omhu og være upartisk 
• speciallægen er læge – ikke jurist, sagsbehandler eller advokat 

Det betyder i praksis, at man skal udspørge og undersøge patienten på en grundig og objektiv måde. Ofte er patienten påvirket af ”at komme til læge”, men en venlig og professionel holdning kan lette situationen. 

Indhold

Erklæringen skal indeholde de oplysninger, som gør, at rekvirenten kan vurdere disse ting.  Brancheorganisationen Forsikring og Pension har lavet en skabelon til anmodning om udarbejdelse af en speciallægeerklæring. For at læse vejledningen se Forsikring og pension.

Rekvirenten besidder som regel flere andre oplysninger end erklæringen og kan derved tage stilling til sagen på et bredere grundlag end speciallægen. Desuden har rekvirenten sædvanligvis også større erfaring i at vurdere sagen.

Oplysninger fra 3. person 

I speciallægeerklæringen må man aldrig medtage oplysninger fra 3. person uden patientens accept og ikke bruge ”indirekte” oplysninger. 

Speciallægens opgave 

Speciallægen skal alene forholde sig til sin rolle som attestskriver og ikke over for patienten påtage sig de opgaver som tilkommer jurister, sagsbehandlere eller advokater.

Det giver anledning til problemer, hvis speciallægen, under eller efter erklæringen er skrevet, udtaler sig om for eksempel sin mening om anerkendelse, mén og tab af erhvervsevne. Det ligger uden for både meningen med erklæringen og speciallægens kompetence. 

Oplysningerne

Oplysningerne i lægeerklæring skal være så fyldige og tydelige, at formålet med erklæringen opfyldes, og at den, for hvem erklæringen er bestemt, derved sættes i stand til selv at danne sig et skøn.

Det betyder, at attesten skal skrives således, at modtageren (rekvirenten) kan vurdere sagen og træffe afgørelsen ud fra erklæringen. 

Speciallægens kendskab til sygdommen 

Speciallægen skal nøje iagttage, at han ikke afgiver erklæringer om sygdomme eller forhold, som han ikke har fornødent kendskab til. 

Det betyder, at hvis man får en anmodning om at udfærdige en erklæring, som drejer sig om et område (lidelse/sygdom/skade), som man ikke har den fornødne og tilstrækkelige faglige viden om, bør man returnere den, således at en anden læge, som besidder den viden, kan udfærdige den. 

Sproget

I lægeerklæringer, der udstedes til brug for personer eller institutioner, der ikke kan forudsættes at være i besiddelse af lægelig viden, skal i videst muligt omfang benyttes danske eller almenfattelige betegnelser for sygdomme, anatomiske forhold m.m. 

Det vil sige, at man skal undgå ”lægelatin” og skrive på dansk. 

Erklæringen læses og vurderes primært af personer, som ikke er læger. Derfor bør erklæringen skrives således, at ”alle” kan læse den. 

Nogle medicinske begreber er alment kendt, fx ved alle hvad en menisk er, og hvis man skriver båndskiven i knæleddet, så er der ingen der ved det. 

Så, skriv i et sprog, der forstås af alle (fx jurister) og brug ikke et sprog, der indeholder begreber, ord, forkortelser og anatomiske benævnelser, som kun læger inden for det aktuelle speciale forstår. 

Undgå forkortelser og forklar begreber/ord/navne/synonymer/termer, som er ”lægelatin” eller specialespecifikke. 

Latinske betegnelser kan dog anvendes i den udstrækning, hvor de er mere eksakte end den danske oversættelse.

Vil du vide mere?

• Læger.dk
• Forsikring og pension