Rejsesygeforsikring, det blå kort

Det Blå EU-sygesikringsbevis

Det er det blå EU-sygesikringsbevis, der gælder ved rejse i lande specificeret nedenunder. Det gule sygesikringsbevis giver ikke dækning. Læs mere om de specifikke regler for kortet nedenfor.

Det er ofte hos den praktiserende læge, patienterne søger råd, når de skal ud at rejse. Det anbefales, at du altid sætter dig ind i reglerne for rejsesygeforsikring, inden du rejser:

• hvor er der dækning
• hvor længe
• ved hvilke rejser og
• hvad er der dækning for under rejsen

Det blå EU-sygesikringskort giver ret til sygehjælp på samme vilkår som borgerne i det EU-land, man besøger. Nedenfor ser du det blå sygesikringskort. Hvis du ikke har et, så kan du bestille det hos www.borger.dk

Hvad betyder det blå EU-sygesikringskort for dækningen?

I praksis betyder dette, at danskerne ikke kan lade sig indlægge/behandle på et privat sygehus eller klinik, men skal søge læge og behandling på samme vilkår som de lokale borgere.

Det betyder også, at hvis der er en egenbetaling for en borger i det land, som man besøger, kan man blive pålagt selv at betale alle udgifter eller dele af udgifterne til læge, hospital og medicin ved akut opstået sygdom.

Eventuel hjemtransport er (fortsat) ikke dækket.

Anbefaling

Det anbefales, at man som supplement til det blå EU-sygesikringskort, tegner en privat rejsesygeforsikring, så man er stillet mindst lige så godt som tidligere under det gule sundhedskort – og at der er dækning for udgifter til hjemtransport.

Sådan er reglerne

• Det blå EU-sygesikringskort er gratis, gælder i 5 år og giver ret til sygehjælp på samme vilkår som borgerne i det EU-land, man besøger
• Det betyder, at der er egenbetaling, hvis det tilsvarende er gældende for en borger i det land, som man besøger
• Der kan derfor være udgifter til læge, hospital og medicin ved akut opstået sygdom (som tidligere blev dækket af det gule sygesikringskort ved rejser på under en måned), som ikke bliver dækket af det blå EU-sygesikringskort
• Det gule sundhedskort og det blå EU-sygesikringskort kan ikke bruges uden for EU
• Udgifter til en eventuel hjemtransport er fortsat ikke dækket efter de nye regler
• Hvis man rejser i et land, som ikke er et EU-land eller Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, kan man i stedet overveje at tegne en privat forsikring, der dækker behandling af sygdom
• Samme dækning i Storbritannien. Også efter Brexit. Der er dog specielle regler i Storbritannien

OBS - hvis du har en kronisk sygdom

Hvis man har en kronisk sygdom, bør man undersøge, hvordan man er dækket af det det blå EU- sygesikringskort, og man børe være opmærksom på, at standarden for behandlingsmuligheder kan variere meget fra land til land.

Det blå EU-sygesikringskort

Det blå EU-sygesikringskort dækker, når man rejser i EU og EØS (Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz) i disse tilfælde: 

• Hvis man skal på ferie eller andre midlertidige ophold i op til et års varighed
• Hvis man skal i praktik eller være au-pair i op til et år
• Hvis man skal studere eller følge en faglig uddannelse i op til et år
• Hvis man f.eks. har en kronisk sygdom og ved, man kan få behov for behandling eller andet
• Hvis man skal arbejde i udlandet i op til et år. Man skal have en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at man er omfattet af dansk social sikring, før man kan få det blå EU-sygesikringskort

Det blå EU-sygesikringskort kan ikke bruges under ophold uden for EU og EØS-landene - det vil sige EU-landene samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.

Hvis man rejser i et land, som ikke er et EU-land eller Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, kan man i stedet tegne en privat forsikring, der dækker behandling af sygdom.

EU-kortet dækker ikke planlagt behandling, hvis behandlingen er den eneste grund til rejsen til det pågældende land. Behandling, der med rimelighed kan vente, til man er tilbage i Danmark igen, er heller ikke dækket.

Hvad dækker det blå EU-sygesikringskort?

• Det blå EU-sygesikringskort dækker udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin m.m. under et ophold i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, efter de gældende regler for borgere i det pågældende land
• Det blå EU-sygesikringskort dækker både akut sygdom/tilskadekomst og såkaldt 'behovsbestemt sygehjælp'. Det er lægen, der afgør, hvilken behandling der er nødvendig under opholdet. Det afhænger bl.a. af, hvor længe man skal opholde sig i landet, og hvilken behandling der er tale om
• Det blå EU-sygesikringskort dækker kun, hvis behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, man opholder sig i. Det blå EU-sygesikringskort dækker således normalt ikke behandling på private hospitaler eller klinikker 
• Det blå EU-sygesikringskort viser, at man har ret til de samme ydelser og på de samme vilkår som borgerne i det land, man opholder sig i. Man kan derfor komme til at betale en del af behandlingen/medicinen selv, hvis det gælder for borgere i det pågældende land. Der er fx egenbetaling for lægebesøg og for hospitalsophold i Sverige, Tyskland og Frankrig, mens det som i Danmark er gratis i fx England, Spanien og Grækenland

Vigtigt!

Udgifter til en eventuel hjemtransport er (fortsat) ikke dækket efter de nye regler.

Privat rejsesygeforsikring

Så snart man rejser uden for det område, som det blå EU-sygesikringskort dækker, fx Tyrkiet eller USA, tilrådes det at tegne en privat rejsesygeforsikring.

Det tilrådes, at man tegner en supplerende privat rejsesygeforsikring, som dækker udgifterne til hjemtransport i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst.

Hvor købes en privat rejsesygeforsikring?

I de tilfælde, hvor det blå EU-sygesikringskort ikke dækker, kan man kontakte et rejsesygeforsikringsselskab for at få et tilbud på en forsikring.

Mange forsikringsselskaber tilbyder en årsrejsesygeforsikring som et tillæg til en indboforsikring, men man kan også købe en rejsesygeforsikring, som alene dækker den enkelte rejse.

Man kan med fordel undersøge, om man allerede har en privat rejseforsikring via sit arbejde, sin pensionsordning eller sin kreditkortordning.

De private rejseforsikringer kan fx dække erstatningsrejse/ødelagte feriedage, udgifter i forbindelse med rejseafbrydelse samt udgifter til hjemkaldelse, fx hvis et familiemedlem bliver alvorligt akut sygt.

Derudover kan en privat rejseforsikring dække tyveri af bagage, eller hvis ens bagage bliver ødelagt eller forsinket, samt ansvar, ulykke og retshjælp. Undersøg altid, om forsikringen indeholder de dækninger, du ønsker.

(Ovenstående skema er venligst udlånt fra Forbrugerrådet Tænks medlemsblad)

Specielt om kronisk sygdom

Kronisk sygdom og behandlingskrævende sygdom

Lider man af en kronisk lidelse eller er alvorlig syg, bør man i god tid inden rejsen undersøge, om man kan få dækket eventuelle behandlingsudgifter ved at få et såkaldt forhåndstilsagn hos det selskab, hvor rejseforsikringen er tegnet. I den forbindelse er der en række regler, som man bør forhøre sig nærmere om hos forsikringsselskabet.

Forhåndstilsagn om dækning ved kronisk sygdom

Viser det sig, at man kan blive forsikret, selvom man er kronisk eller alvorligt syg, kan man få et forhåndstilsagn. Det tilrådes at få et bindende forhåndstilsagn skriftligt hos det selskab, hvor rejseforsikringen er tegnet. Det vil sige, at man er omfattet af den pågældende rejsesygeforsikring, for den specifikke sygdom forhåndstilsagnet drejer sig om. 

Udover de lægelige vurderinger, er det også rejsemålet og rejsens varighed, der tages med i vurderingen. 

Man bør være opmærksom på, at forsikringsselskabet kan have behov for helbredsoplysninger, der dækker relevant forhistorie for forsikringsvurderingen. Anmodningen skal sendes direkte til forsikringsselskabet og honorar for en lægeudtalelse skal betales af patienten selv.

Egen læge bliver bedt om at give oplysninger om sygdommens:

• Diagnose 
• Art og omfang af given behandling 
• Sygehusindlæggelser i forbindelse med sygdommen eller om komplikation til denne inden for de sidste to måneder før afrejsen fra Danmark 
• Aktuel medicinsk behandling 
• Ændringer i medicineringen inden for de sidste måneder før afrejsen fra Danmark 
• Planlagte undersøgelser eller behandling? 

Vil du vide mere?

• Styrelsen for Patientsikkerhed
• Det blå sygesikringskort hos borger.dk