Hyppigheden af kejsersnit i Danmark har gennem de sidste 10 år været næsten konstant på 20-21 %. I 2022 var hyppigheden 20,1 %. Halvdelen var planlagte kejsersnit, dvs. at kejsersnittet er bestemt mindst 8 timer før, det udføres, og halvdelen var akutte, i de fleste tilfælde udført under fødslen.
Som ved en almindelig fødsel kan du have din partner eller en anden person med til et kejsersnit, hvis kejsersnittet foregår i rygbedøvelse, hvor du er vågen. De allerfleste kejsersnit foregår i rygbedøvelse, også de fleste akutte kejsersnit.
I ganske få tilfælde er det dog nødvendigt at anvende fuld bedøvelse. Ledsageren må da vente uden for operationsstuen fra det tidspunkt, bedøvelsen gives, men kan oftest være hos barnet, så snart det er født.
Kejsersnit kan
Ved et planlagt kejsersnit besluttes det under graviditeten i samarbejde mellem dig og en fødselslæge, at du skal føde ved kejsersnit. I de fleste tilfælde vil kejsersnittet blive planlagt til ca. 1 uge før terminen, for at sikre at barnet er helt klar til at blive født, og at kejsersnittet vil foregå før, fødslen går i gang. Der kan dog være tilfælde, hvor der er grund til at udføre kejsersnittet tidligere end uge 39.
Akut kejsersnit er kejsersnit, som skal udføres inden for timer, efter det er besluttet. Hvor hurtigt det skal foregå, afhænger af årsagen. De fleste akutte kejsersnit foretages under fødslen, f.eks. hvis fødslen går i stå, selvom man på forskellige måder har forsøgt at få fremgang i fødslen, eller hvis der er mistanke om, at barnet ikke kan tåle veerne, så der er risiko for, at der kan opstå iltmangel.
Se en kort video om, hvordan kejsersnit udføres
Der findes forskellige årsager til, at man på forhånd planlægger fødslen til at foregå ved kejsersnit. Ud fra forløbet af graviditeten og forholdene for dig og barnet, rådgiver fødselslægen om hvilken fødselsmåde, der anbefales. På baggrund af det besluttes fødselsmåden i samarbejde med dig.
Som udgangspunkt anbefales det at stile mod en almindelig fødsel, hvis der ikke er lægefaglig grund til at føde ved kejsersnit.
Årsag til planlagt kejsersnit kan f.eks. være
Hverken bækkenløsning eller forskellige typer smerter er en tilstrækkelig årsag til, at man anbefaler et kejsersnit frem for en almindelig fødsel.
Årsag til akut kejsersnit kan f.eks. være
De fleste kejsersnit udføres i rygmarvsbedøvelse. Du er da vågen under hele operationen og kan se og holde barnet, lige efter det er født.
Efter bedøvelsen er lagt, vil du i de fleste tilfælde få lagt et kateter i blæren, for at sikre at blæren er tom og dermed modvirke, at den bliver beskadiget under operationen.
Din mave bliver derefter sprittet af for at modvirke infektion, og der lægges en afdækning hen over din mave og ben. Desuden opsættes en barriere mellem din brystkasse og mave, så du ikke kan se selve operationen. I nogle tilfælde kan det aftales med personalet, at barrieren bliver sænket kortvarigt, lige når barnet bliver løftet ud, så du og din partner kan se barnet blive født.
Det kan nogle gange være nødvendigt at anvende fuld bedøvelse, så du sover under operationen. Det gælder især, hvis kejsersnittet skal ske meget hurtigt, eller hvis du ikke kan tåle rygmarvsbedøvelsen, f.eks. pga. behandling med blodfortyndende medicin.
Kirurgen laver et ca. 15 cm langt snit på tværs af maven nogle cm over kønsbenet. Oftest går der mindre end 5 minutter fra operationssnittet lægges, til barnet er født Hvis du tidligere er opereret i maven kan det dog tage længere tid. Operationen varer i de fleste tilfælde ca. 45 minutter, men det meste af tiden går med at lægge bedøvelsen og at lukke operationssåret.
|
|
Efter operationen skal du observeres i nogle timer. Afhængigt af årsagen til kejsersnittet og operationens forløb kan denne observation ske på en opvågningsafdeling eller på barselsafdelingen. Alle fødeafdelinger tilstræber, at barnet kan være sammen med forældrene umiddelbart efter kejsersnittet, medmindre barnet har behov for at blive indlagt på neonatalafdelingen.
Det er vigtigt at du hurtigt kommer op og bevæge dig efter kejsersnittet, da det giver et bedre forløb og mindsker risiko for komplikationer. Du vil blive tilbudt smertestillende medicin, da det er vigtigt, at du er smertedækket, så det er muligt for dig hurtigt at komme i gang.
De fleste kvinder, der føder ved kejsersnit, kan tage hjem fra hospitalet få dage efter fødslen og nogle allerede dagen efter. Som efter andre operationer skal man tage den med ro i nogle uger. I denne periode skal man undgå tunge løft for at forhindre, at operationssåret springer op og for at give bugvæggen mulighed for at vokse ordentligt sammen. Arret efter kejsersnit heler oftest rigtig godt og bliver efterhånden meget lidt synligt.
Mælkeproduktionen og alle andre hormonelle processer i din krop går i gang på samme måde efter et kejsersnit som efter en normal fødsel. Mælken kan dog løbe til lidt senere, når du har født ved kejsersnit.
I de fleste tilfælde kan mor og barn tage hjem få dage efter kejsersnittet. Der er dog lidt større risiko for at få komplikationer efter et kejsersnit end efter en normal fødsel. Det gælder især, hvis man har født ved akut kejsersnit.
De problemer, der kan opstå efter et kejsersnit, er først og fremmest de samme som efter alle andre typer af operationer. Det vil sige en lidt større risiko for blødninger og infektioner. Man behandler altid med en enkelt dosis antibiotika ved kejsersnit, da det er vist at mindske risikoen for infektion.
Under operationen kan der i meget sjældne tilfælde opstå skade på blære eller tarm. Det sker oftest, hvis man tidligere er blevet opereret, f.eks. tidligere har født ved kejsersnit eller andre operationer i bughulen. Skaderne behandles med det samme, men det kan medføre behov for lidt længere indlæggelse.
Risikoen for at få en blodprop i ben eller lunge er også lidt højere end ved en normal fødsel. I nogle tilfælde vælger man derfor at give en kortvarig behandling med blodfortyndende medicin.
Børn, der bliver født ved kejsersnit, er ikke stimuleret lige så kraftigt til at begynde at trække vejret selv, som børn født normalt. I nogle tilfælde kan barnet derfor have behov for lidt starthjælp til vejrtrækningen. Det er oftest kortvarigt og sjældent alvorligt. Årsagen er at barnet ikke har været presset ned gennem den trange fødselsvej og derfor selv har dannet mindre stresshormon, der bidrager til at presse det vand ud, som barnet har i luftvejene.
Graviditet efter tidligere kejsersnit er normalt ikke forskellig fra graviditet efter tidligere vaginal fødsel. Der er dog en let øget risiko for, at moderkagen kan sætte sig ned foran livmodermunden ”foranliggende moderkage” ved efterfølgende graviditeter.
Har du tidligere født ved kejsersnit, kan du i de fleste tilfælde føde vaginalt ved senere graviditeter. Det afhænger dog af årsagen til dit kejsersnit. Ofte vil fødselslægen efter kejsersnittet informere dig om, hvad anbefalingen er for den næste fødsel, vaginal eller kejsersnit
Hvis man har født ved kejsersnit, er der en lille risiko (0,5 %) for, at livmoderen ikke kan tåle veerne ved fremtidige fødsler. Derfor er man særligt opmærksom under fødslen på at overvåge, om der er tegn på, at arret i livmoderen er ved at briste. Hvis lægerne ud fra forløbet ved kejsersnittet vurderer, at der er en øget risiko for, at livmoderen kan briste næste gang, vil man anbefale, at kommende fødsler også sker ved kejsersnit.
I de fleste tilfælde er der dog intet til hinder for, at man ved næste fødsel planlægger en normal fødsel. Blandt danske kvinder, der planlægger at føde normalt efter et tidligere kejsersnit, føder ca. 70% vaginalt og 30 % føder ved akut kejsersnit.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
