En fødsel er en af de største oplevelser i livet, men en fødsel er også smertefuld. Der er meget, man kan gøre selv for bedre at kunne håndtere smerterne. Der er også mange forskellige muligheder for at få smertelindring.
De fleste er enige om, at en god forberedelse til fødslen er af stor betydning for at kunne håndtere smerterne under fødslen. Det er vigtigt, at du ved, hvad du går ind til, og at du føler dig tryg og godt taget vare på under fødslen.
Det forstærker smerterne, hvis du er angst og anspændt, fordi din krop så producerer mere af stresshormonet adrenalin. Det fører nemlig til, at kroppen frigør færre endorfiner, som er kroppens eget smertestillende middel.
Det er ikke muligt at vide, hvordan du kommer til at opleve smerterne, og hvilken form for smertelindring du har behov for. Det finder du først ud af under fødslen. Det er derfor vigtigt, at du ikke på forhånd lægger dig fast på ikke at ville have smertelindring eller på en bestemt metode. Det kan gøre det svært at ændre beslutning, hvis du alligevel skulle få behov for smertelindring under fødslen.
Fødslen inddeles i tre hovedfaser:
Udvidelsesfasen er den fase, hvor veerne får livmodermunden til at åbne sig.
Uddrivningsfasen betegner den periode, hvor barnet skal ned gennem fødselskanalen for til sidst at blive født.
Efterbyrdsperioden er tiden fra fødslen af barnet til fødslen af moderkagen.
Smerterne under en normal fødsel optræder under veerne og skyldes, at livmoderen trækker sig sammen. Livmoderen er en stor muskel. Smerterne forsvinder imellem veerne, det vil sige i vepausen. Veer er nødvendige for at få livmoderhalsen til at blive kortere og for at få livmodermunden til at åbne sig.
Livmoderhalsen er den nederste del af livmoderen, og den del som stikker ned i den øverste del af skeden. Under graviditeten er livmoderhalsen normalt 2-3 cm lang, og åbningen (livmodermunden) er kun nogle få millimeter i diameter.
I den første fase af fødslen - udvidelsesfasen - fører veerne til, at livmoderhalsen bliver kortere og livmodermunden udvides. Når livmodermunden er ca. 10 cm, betegnes den som helt åben.
Smerterne er som regel værst i slutningen af udvidelsesfasen, når livmodermunden er i færd med at åbne sig helt.
Smerter under fødslen føles ofte som kraftige menstruationssmerter. Mange fødende mærker særligt smerterne nedadtil over kønsbenet og hen over lænden. Smerterne er til stede under veen og forsvinder helt i vepausen. Smerterne er ofte værst i den allersidste del af udvidningsperioden.
Når livmodermunden er helt åben, og barnets hoved presser på bækkenbunden, ændrer smerterne karakter, og kvinden får trang til at presse. De fleste synes, at smerten bliver mindre, når de presser med - som om man presser smerten væk.
Når barnet er født, forsvinder smerterne ofte helt hos førstegangsfødende. Flergangsfødende kan ofte få efterveer, der ligner smerterne under fødslen, i den første tid efter fødslen.
Flere forskellige ting kan have en indflydelse på, hvordan og hvor voldsomme smerterne er og føles
I den tidlige fase kan det hjælpe at bevæge sig rundt på fødestuen og skifte stilling. Nogle foretrækker at sidde på hug, andre vil måske stå og rokke med kroppen evt. med overkroppen ind over en seng eller pude. Der kan være andre stillinger, som passer bedst for dig.
Det er en fordel at stå, for da hjælper tyngdekraften med på fødselsprocessen. Det er fordi, det stimulerer veerne og giver bedre blodgennemstrømning til moderkagen, som igen giver bedre ilt- og næringstilførsel til barnet.
Oprejste fødestillinger kan muligvis forkorte både udvidelses- og uddrivningsfasen.
Varme i forskellige former er en hjælp for mange. Det kan være et varmt kar- eller brusebad, massage, varmedunke/tæpper eller en varm klud på de smertefulde steder. Det er alle gode teknikker for at lindre smerterne. Der er ikke større risiko for infektion, hvis man er i karbad før eller under fødslen.
Dyb rolig vejrtrækning under veen giver ilt til både det ufødte barn og til livmodermusklen. Det lindrer og giver dig mere kontrol over veen.
Det er en god idé at have sin partner eller en anden ledsager med under fødslen, som kan give "en hånd at holde i" og måske lidt massage. Det vigtige er, at det er en person, som kan give dig tryghed, opmuntring og støtte under fødslen.
Metoderne til smertelindring uden medicin er uden kendte komplikationer eller bivirkninger. De er dog ikke egnet til langvarige og stærke smerter.
Steriltvandspapler og saltvandspapler er er en teknik, der kan virke lindrende på lave rygsmerter i fødslens udvidelsesfase. Det fungerer ved, at man sprøjter en lille smule sterilt vand (evt. saltvand) ind lige under huden fire steder på ryggen. Det gør man for at stimulere kroppens produktion af smertelindrende stoffer (endorfiner).
Det er mest effektivt at anvende sterilt vand. Det gør ondt, mens man får lagt paplerne, men effekten kommer med det samme og varer op til en time.
Akupunktur er efterhånden meget udbredt som smertelindring under fødslen på mange danske fødesteder. Akupunktur tilbydes som regel af jordemødre, der er uddannet og trænet i at give disse behandlinger. Undersøgelser tyder på, at akupunktur muligvis reducerer smerter under fødslen i nogen grad, og at det kan øge tilfredsheden med den smertestillende behandling under fødslen. Mange fødende, som gerne vil undgå medicinsk smertelindring, har et ønske om at kunne få akupunktur.
Ved TENS fæstner man 4 gummiplader på den nederste del af ryggen, som man sender svage elektriske stimuli igennem. Det giver en vis smertelindring, særligt i den første del af udvidelsesfasen. Du kan selv styre tilførslen af de elektriske stimuli ved at trykke på en knap, når veen starter.
Man mener, at TENS har bedst virkning for fødende, der har rygsmerter under fødslen. Der mangler dog sikker videnskabelig dokumentation for at metoden virker.
TENS har ikke tidligere været brugt meget i Danmark, men er de senere år indført på flere afdelinger.
Der er mange forskellige holdninger til smertelindring under fødslen. I Danmark anbefaler man, at alle gravide skal oplyses om mulighederne for at få smertelindring under fødslen, herunder om rygmarvsbedøvelse (epiduralblokade). Alle fødende skal have mulighed for at vælge epiduralblokade.
Det er ikke et nederlag at ændre mening under fødslen og ønske smertelindring med medicin, selv om du har været fast besluttet på at klare dig uden. Bliver smerterne for stærke, kan det have uheldig indvirkning på fødslen for både for moderen og for barnet. Stærke smerter kan blandt andet føre til, at du trækker vejret for hurtigt.
Epiduralblokade er den metode, der giver den mest effektive smertelindring under fødslen. Anvendelse af epidural har været stigende gennem årene og I 2022 fik ca. 30% % af alle fødende i Danmark en epiduralblokade.
En epiduralblokade er en type bedøvelse, som man giver gennem et meget tyndt kateter, der via en nål føres ind mellem to ryghvirvler. Det er den mest effektive smertelindrings metode i både udvidelses- og uddrivningsfasen.
Epiduralblokaden lægges af en narkoselæge. Først giver man lokalbedøvelse, og derefter føres et lille kateter ind mellem to ryghvirvler i lænden. Kateteret bliver liggende under fødslen. Det sættes fast med plaster på din ryg, så du kan bevæge dig frit. Det tager normalt under 20 minutter at lægge epiduralen, og 10-20 minutter inden den virker. Gennem kateteret kan man give lokalbedøvende medicin under hele fødslen. Som regel giver man en lav dosis af medicinen, så du stadig kan bevæge dig og gå lidt omkring.
I Danmark har man som mål, at epiduralblokaden anlægges senest 1 time efter, det er besluttet. Blokaden lægges oftest, når kvinden er i aktiv fødsel. Af og til virker epiduralen ikke godt nok og må lægges om.
· Epiduralblokade medfører ikke, at fødslens varighed forlænges
· Hyppighed af kejsersnit og fødsel ved sugekop øges ikke ved brug af epiduralblokade
Se animation om epiduralbedøvelse ved fødsel
Fødespinal er ligesom epiduralblokade en form for rygmarvsbedøvelse.
Mens medicinen ved epiduralblokaden sprøjtes ind i rummet udenfor rygmarvsvæsken, gives spinalbedøvelsen en tak længere inde mod rygmarven. Det vil sige i det rum, hvor rygmarvsvæsken er.
Spinalbedøvelse er enkel at udføre, virker hurtigt og mislykkes sjældent. Man foretrækker metoden ved planlagt eller akut kejsersnit, men anvender den ikke så hyppigt under fødslen, da varighed af effekten er ret kort - op til ca. 2 timer. Kan anvendes, hvis fødslen forventes at ske inden for nogle timer. I modsætning til epiduralblokaden, kan man kun give medicin én gang ved en fødespinal
Lattergas gives gennem en maske. Lattergassen gør dig mere afslappet og kan samtidig mindske smerten under veerne. Den smertestillende effekt er dog ikke så kraftig som f.eks. epiduralblokaden
En fin ting med lattergas er, at den virker hurtigt, og at virkningen tilsvarende hurtigt holder op. Det bedste er derfor kun at trække vejret i masken lige før og under veerne.
Mellem 30 og 50 % af fødende oplever smertelindring med lattergas. Lattergas er ikke et tilbud på alle danske fødeafdelinger, da det kræver, at man har et særligt udsugningsanlæg.
Hvis lattergas bliver brugt rigtigt, har det ingen særlige bivirkninger. Nogle gravide kan dog opleve kvalme og svimmelhed.
Lattergas påvirker ikke barnet og forlænger heller ikke fødslen.
Man kan få morfin som en indsprøjtning i muskulaturen eller direkte ind i en blodåre, efter der er blevet lagt et drop. Medicinen virker først og fremmest beroligende og sløvende, men dæmper også smerterne. Morfin kan kombineres med lattergas.
Morfin anvendes i nogle tilfælde, hvis fødslens opstart er meget langvarig og smertefuld, men morfin har ikke en særlig god effekt på fødselssmerter, når man er langt henne i fødslen.
Morfin anvendes sjældnere end tidligere pga. bivirkningerne, og fordi epiduralblokade er langt mere effektiv.
Morfin bør kun gives, hvis man mener, der er mere end 6 timer til barnets fødsel. Morfin passerer nemlig moderkagen og overføres til barnet og kan medføre, at det har vanskeligt ved at trække vejret efter fødslen.
Morfin anvendes derfor ikke ved for tidlig fødsel.
Hvis fødslen går hurtigere end forventet, og barnet derfor er påvirket af morfinen, kan man give barnet en indsprøjtning med en anden type medicin, der virker som en slags "modgift".
Pudendusblokade er en bedøvelse, som oftest anlægges som en indsprøjtning gennem skeden og ud i begge sider (ved pudendusnerven). Det er en form for lokalbedøvelse, der virker på mellemkødet (hvor epiduralblokaden virker mindre godt) og medfører, at man mærker presset fra barnets hoved mindre. Denne type bedøvelse er særlig nyttig, når barnet fødes med en sugekop, og hvis der skal sys større rifter.
Efter barnet er født, kan pudendusblokade anlægges udefra gennem ballen - en transkutan pudendusblokade.
Pudendusblokaden kan fjerne lidt af pressetrangen og medføre, at veerne kortvarigt bliver svækkede.
I nogle tilfælde kan vandladningstrang mindskes eller man kan få forbigående gener ned i benet.
Lokalbedøvelse, der sprøjtes direkte ind i et hudområde, bruger man først og fremmest, hvis du har fået rifter, der skal sys.
Det er en fordel, at du kender til de forskellige typer af smertestillende midler under fødslen. Men det kan være svært at forudsige, hvilken type, der vil gavne dig bedst, før du er i fødsel.
Som førstegangsfødende kan man ikke vide, hvordan man kommer til at opleve smerterne under fødslen. Det er en god idé at vente med at tage en endelig beslutning, om du ønsker smertelindring og i hvilken form, før du er i fødsel.
Det er en god ide at tale med din jordemoder inden fødslen, om de muligheder du har for smertelindring.
Se animation om fødsel
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
