Hvis man venter mere end ét barn, altså tvillinger, trillinger eller flere, kaldes det en flerfoldsgraviditet.
Hvis du tager særlig hurtigt på i vægt eller lider særligt meget af kvalme i graviditeten, kan det være et tegn på, at du venter mere end et barn.
Hvis du har anvendt medicin, som fremmer din ægløsning, stiger sandsynligheden for at blive gravid med mere end et foster. Hvis du har været gravid før, vil du ofte have en fornemmelse af, at maven vokser hurtigere end i de tidligere graviditeter, og at du mærker flere fosterbevægelser.
Da de fleste kvinder i dag får lavet en 1. trimesterskanning, bliver langt de fleste flerfoldsgraviditeter opdaget inden udgangen af 14. graviditetsuge.
Flerfoldsgraviditeter kan være enæggede eller tveæggede. Fordelingen er ca. 17 % enæggede og 83 % tveæggede. Efter fertilitetsbehandling er mere end 95 % af flerfoldsgraviditeterne tveæggede. Det skyldes ægstimulationsbehandling eller tilbagelægning af to befrugtede æg i livmoderen.
Meget kraftig kvalme i starten af graviditeten kan være et symptom på flerfoldsgraviditet.
Senere i graviditeten vil maven vokse mere end den gør ved en graviditet med kun et enkelt foster.
Flerfoldsgraviditet konstateres ved, at man ser to eller flere fostre ved ultralydsskanningen.
Hvis den gravide ikke har fået lavet en 1. trimesterskanning, kan lægen, jordemoderen eller den gravide mistænke tvillinger, hvis maven vokser meget hurtigt. Lægen eller jordemoderen kan også høre to forskellige fosterhjertelyde eller mærke mange fosterdele, når vedkommende undersøger maven.
I 1. trimester fastslår man ved ultralydsskanning, om det drejer sig om tvillinger med en fælles moderkage (monochoriske tvillinger) eller tvillinger med hver deres moderkage (dichoriske tvillinger). Tvillinger med en fælles moderkage vil altid være en-æggede (monozygote). Langt de fleste tvillinger med hver deres moderkage er tve-æggede (dizygote) og kun en mindre del en-æggede (monozygote).
Der er større risiko for komplikationer for fostrene, hvis de har en fælles moderkage. Derfor vil hyppigheden af ultralydkontroller på hospitalet være afhængig af dette.
I meget sjældne tilfælde hvor fostrene har en fælles moderkage, ligger de også i samme fostersæk. Det kaldes monochoriske monoamniotiske tvillinger i modsætning til tvillinger, som har en fælles moderkage, men ligger i hver sin fostersæk (monochoriske diamniotiske tvillinger). Tvillingegraviditeter, hvor fostrene ligger i samme fostersæk, har en høj risiko for komplikationer og følges individuelt.
Enæggede tvillinger opstår, hvis det befrugtede æg deler sig tidligere end to uger efter tidspunktet for befrugtning. Tveæggede tvillinger opstår som et resultat af, at flere æg er blevet befrugtet samtidigt. Mere end to fostre skyldes enten flere æg, eller en kombination af flere æg og ekstra deling.
Medicinsk stimulering af ægløsningen og/eller assisteret befrugtning resulterer oftere i flerfoldsgraviditet. Kvindens sandsynlighed for at få tvillinger stiger med alderen indtil midten/slutningen af 30'erne, hvorefter sandsynligheden falder igen.
Ved fertilitetsbehandling anbefaler man nu tilbagelægning af kun ét befrugtet æg, og derfor falder antallet af tvillingefødsler igen.
Tendensen til flerfoldsgraviditeter er arvelig.
Flerfoldsgraviditeter er generelt forbundet med en øget risiko for hæmmet vækst hos fostrene og at føde for tidligt.
Der er også en større risiko for svangerskabsforgiftning og graviditetsbetinget sukkersyge.
Hvis der er tale om tvillinger, som har fælles moderkage, er der risiko for Tvilling-til-Tvilling Transfusionssyndrom (TTTS), fordi der er tværgående blodkar mellem de to tvillingers kredsløb.
Derfor får gravide med flerfoldsgraviditeter flere ultralydundersøgelser og lægekontroller på fødeafdelingen. Oftest vil fødslerne blive sat i gang 2-4 uger før terminen.
Ved truende for tidlig fødsel kan det være nødvendigt at indlægge moderen.
Flerfoldsgraviditet er ikke farligt i sig selv og forløber i langt de fleste tilfælde uden komplikationer, men der er en større risiko for komplikationer for såvel den gravide som fostrene end ved en graviditet med ét foster. Derfor er det ekstra vigtigt at følge de anbefalede kontroller.
Forældre har tilsammen ret til 48 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel. Derudover har mødre ret til fire ugers orlov før fødslen med barselsdagpenge. De 48 ugers orlov er delt ligeligt mellem forældrene, så hver forælder som udgangspunkt har 24 ugers orlov efter fødslen med barselsdagpenge. Ud af de 24 uger skal to af ugerne holdes i forbindelse med fødslen. For lønmodtagere er yderligere ni uger øremærket. Det betyder, at i alt 11 orlovsuger med barselsdagpenge er øremærket og kan derfor ikke overdrages til den anden forælder. De resterende 13 uger med barselsdagpenge kan man derimod overdrage til den anden forælder, hvis man ikke selv ønsker at holde orloven.
Ved flerbørnsfødsler gælder de samme regler for barsel som ved fødsel af ét barn, men der er fremsat et lovforslag om yderligere 26 ugers barselsorlov til tvillingeforældre. Dette er dog i skrivende stund endnu ikke vedtaget. Se Beskæftigelsesministeriet "Orlovsregler for børn født fra 2. august 2022."
Efter børnetilskudsloven har forældrene ret til flerbørnstilskud, der bliver udbetalt kvartalsvis, indtil børnene fylder 7 år. Flerbørnstilskuddet er skattefrit og bliver udbetalt uden ansøgning for det kvartal, der følger efter børnenes fødsel. For mere information se www.borger.dk eller på socialjura.dk
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
