Arbejdsmiljø og graviditet

Lone Hvidman

speciallæge

Fakta

  • Under graviditet og i ammeperioden er der en række regler for arbejdsmiljøet, som arbejdsgiveren skal imødekomme
  • Formålet er at beskytte den gravide medarbejder og fosteret mod påvirkninger, der kan komplicere graviditeten, ammeperioden og det nyfødte barns helbred og udvikling
  • Det drejer sig om en fysiske, kemiske og smitsomme påvirkninger, som kan have helbredsmæssige konsekvenser for moderen eller fosteret

Arbejdsmiljøloven for gravide og ammende

Arbejdsmiljøloven har til formål at beskytte arbejdstagerne. Ifølge denne lov er arbejdsgiverne pålagt at vurdere, om påvirkningerne på arbejdspladsen kan give risiko for skade på barnet hos den gravide. I Arbejdstilsynets vejledning "Gravide og ammendes arbejdsmiljø" gives nærmere vejledning om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Hvis arbejdsgiveren ikke selv kan lave den nødvendige sikkerhedsvurdering, skal den gravide henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik af egen læge

Hvad skal arbejdsgiveren gøre?

Når en arbejdsgiver bliver bekendt med, at en medarbejder er gravid eller ammer, skal arbejdsgiveren sørge for, at det vurderes, om der er en risiko for, at medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen.

Hvis arbejdsgiveren vurderer, at en risiko kan få negativ indvirkning på graviditeten eller amningen, skal arbejdsgiveren gøre følgende i prioriteret rækkefølge over for den gravide eller ammende:

  • Sørge for tekniske foranstaltninger eller ændret indretning af arbejdsstedet, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt, så at
    • Ændre i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt, så at
      • Overføre den gravide eller ammende til andre opgaver, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt, så at
        • Beslutte, at den gravide eller ammende ikke må beskæftige sig med det pågældende arbejde.

OBS Gravide og ammende arbejdstagere må ikke sættes til arbejde, hvis en risikovurdering finder, at arbejdet kan medføre fare for skade på fosteret. Fosterskader er en betegnelse for alle tilstande, hvor fosteret ikke udvikler sig normalt. Det kan være ufrivillig abort, for tidlig fødsel, hæmning af fosterets vækst, dødfødsel og medfødte misdannelser. Det dækker også sygdomme, der opstår i fostertilstanden, men som først viser sig senere i livet som svækket udvikling af intelligensen, nedsat forplantningsevne og nogle sjældne kræftformer.

Arbejdsmiljøfaktorer kan have uheldig virkning på den gravide, fosteret, barnet i ammeperioden og forplantningsevnen. Nedenfor er faktorerne inddelt i kemiske stoffer, biologiske faktorer (smittefarlige bakterier) og fysiske faktorer.

Kemiske stoffer

  • Ukrudtsmidler og insektgifte
  • Lægemidler (bedøvelsesmidler, cellegifte)
  • Organiske opløsningsmidler (trikloretylen, toluen, enkelte glykoletere, white spirit)
  • Metaller og metalforbindelser (bly, kviksølv, cadmium, krom, nikkel, mangan)
  • Gummi- og plaststoffer (vinylklorid, styren, akrylater, formaldehyd, kloropren)
  • Giftige gasser (carbonmonoxyd, hydrogensulfid, blåsyre)
  • Kræftfremkaldende stoffer

Biologiske faktorer (smittefarlige bakterier og virus)

Fysiske faktorer

  • Arbejde ved højt atmosfærisk tryk
  • Stød, vibrationer eller bevægelser
  • Manuel håndtering af belastninger, som indebærer risiko, særligt for ryg og hofteparti
  • Støj
  • Ioniserende stråling
  • Ikke-ioniserende stråling
  • Ekstrem kulde og varme
  • Bevægelser og stillinger, rejser, andre fysiske belastninger
  • Arbejde under jorden

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Lone Hvidman

overlæge, ph.d., Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen