Medicin og graviditet

Sarah Atim Okon Willie

Jordemoder

Planlægning af graviditet og medicin 

Gravide anbefales generelt at tage så lidt medicin som muligt under graviditeten. Dette gælder også håndkøbsmedicin og naturlægemidler.

Hvis du får medicin for en kronisk sygdom, bør du altid tale med din læge om din medicinske behandling, meget gerne inden du planlægger at blive gravid.

I nogle tilfælde anbefaler man, at du skifter præparat eller standser den medicinske behandlingen, hvis der er risiko for fosterskade.

Graviditet og medicin 

Nogle sygdomme kræver imidlertid medicinsk behandling, også hos gravide. Hvis du er gravid, skal du altid vende din medicinske behandling med din læge. Dette gælder også for kosttilskud.

Der findes medicin, som kan påvirke undfangelsen/fødslen. Det gælder først og fremmest medicin, som bruges i behandlingen af svære gigtsygdomme - DMARDs som er en forkortelse for disease-modifying anti-rheumatic drugs. Medicinen bliver dog også brugt ved andre kroniske betændelsessygdomme.

Hvis du anvender denne type medicin, bør du være bekendt med den risiko, det indebærer i forhold til graviditet og amning.

Amning og medicin

Nybagte mødre kan have brug for lægemidler, mens de ammer. Der er forskel på lægemidler. Nogle kan man sagtens tage, mens man ammer, andre skal man bruge på en bestemt måde, og nogle kan man slet ikke tage, hvis man ammer.

Du bør derfor altid spørge din læge til råds, hvis du har brug for at tage medicin, mens du ammer.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Sarah Atim Okon Willie

Jordemoder, Hvidovre Hospital, Fødeområdet

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen