Gravide skal som udgangspunkt kun have taget røntgenbilleder, hvis det har konsekvens for behandlingen i graviditeten
Der er ikke udført undersøgelser på fostre, der viser, hvilken stråledosis fostret modtager. Man har derimod målt stråledosis i livmoderen. Man antager, at stråledosis til fostret er den samme som den, livmoderen er udsat for.
Ækvivalent dosis angiver den gennemsnitlige stråledosis i et organ eller væv. Ækvivalent dosis måles i enheden sievert (Sv).
Der er bred enighed om, at grænsen mellem farlig og ufarlig stråledosis ligger ved 100 mSv. Et røntgenbillede af lungerne giver hos en gravid kvinde en stråledosis på <0,01 mSv. Det er mindre end 1/10000 del af den farlige dosis.
Se animation om røntgenstråler
Fostret er følsomt for stråler under hele graviditeten. Risikoen for skade afhænger af, hvornår i graviditeten bestrålingen sker, og hvilken dosis fostret er udsat for.
Fostret er mest følsomt i 1. trimester (før uge 12) og mindre følsomt i 2. og 3. trimester (efter uge 12). Risikoen for misdannelser er størst i uge 3-11, som er den periode, hvor organerne dannes. Risikoen for hjerneskader er størst i perioden fra uge 8-25. Det er i den periode centralnervesystemet udvikler sig mest.
Både når det gælder risiko for misdannelser og for hjerneskader, er der bred enighed om, at der er en såkaldt tærskeldosis, før der opstår skader. Det vil sige, at hvis stråledosis er under tærskeldosis, er der ingen risiko. Hvis stråledosis er over tærskeldosis, kan der opstå skader. Risikoen for skader stiger, jo mere over tærskelniveauet dosis er.
Stråling i meget store doser kan også føre til direkte fosterdød. Dosis er her langt over det, som bruges ved traditionelle røntgen- eller CT-undersøgelser.
Man mener også, at kræftudvikling hos børn muligvis kan være udløst af stråling. Når det gælder kræft, er der sandsynligvis ingen klar tærskeldosis. Studier har vist en svag stigning i forekomst af kræft med øgede stråledoser. Der er intet, der tyder på, at der er større risiko ved at bestråle fostre, end der er ved at tage røntgenbilleder af børn.
Der er ikke set nogen øget risiko for kræftudvikling frem til 19-års alderen hos børn, som er bestrålet med 1 mSv i forhold til børn, som ikke har været udsat for røntgenundersøgelser. 1 mSv svarer til 100 gange den dosis fostret er udsat for, når moderen får taget et røntgenbillede af lungerne.
Både for misdannelser og for skader på hjernen ligger tærskeldosis over 100 mSv. Før stråling bliver dødelig i fosterlivet, er tærsklen over 200 mSv i 1. trimester og over 500 mSv senere i graviditeten. Det er dosisstørrelser, man yderst sjældent når ved røntgenundersøgelser.
Der er lavet undersøgelser, som viser stråledosis i mSv på fostret for en del undersøgelser foretaget på moderen. Forskellige måder at tage billeder på og forskelle i apparater og teknik gør, at dosis kan variere noget. I gennemsnit fører røntgenundersøgelse af lunger til mindre end 0,01 mSv. Røntgenundersøgelse af nyrerne (urografi) og røntgenundersøgelse af lænderyggen giver gennemsnitlig en dosis på 1,7 mSv. Gennemlysning af tyktarmen medfører gennemsnitlig 6,8 mSv.
CT-skanning af hovedet medfører mindre end 0,005 mSv i stråledosis. CT af bækkenet giver en gennemsnitlig stråledosis for fostret på 25 mSv.
Ultralyd og MR-skanning medfører ingen røntgenbestråling for hverken mor eller foster og kan i mange situationer erstatte en røntgenundersøgelse.
Gravide skal som udgangspunkt kun have foretaget røntgenundersøgelser, hvis det har behandlingsmæssig konsekvens i graviditeten. Det følger det generelle princip om at skåne gravide mest muligt af hensyn til fostret.
Der er situationer, hvor røntgenundersøgelse eller CT-skanning anbefales, selvom patienten er gravid. Et eksempel er CT-skanning af lungerne ved mistanke om blodprop i lungerne.
Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) siger på baggrund af internationale anbefalinger, at der aldrig vil være grund til at anbefale abort, hvis stråledosis til fostret er vurderet til at være under 100 mSv. Normalt er der ikke nogle røntgenundersøgelser, som kommer op i sådanne stråledoser.
Der kan ofte være bekymringer hos forældre, som har været udsat for stråling mod æggestokke eller testikler før befrugtning. Konklusionen ud fra den tilgængelige viden er, at det ikke medfører øget risiko for misdannelser, afvigelser i mental udvikling eller øget risiko for kræft hos barnet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
