Hudforandringer i graviditeten er forventelige, og størstedelen af alle gravide oplever det i løbet af en graviditet.
De mest udbredte hudforandringer er:
Årsagen til hudforandringerne skyldes blandt andet de hormonelle forandringer, som sker i kroppen, når man er gravid.
Næsten alle gravide oplever en form for øget pigmentering et eller flere steder på kroppen under deres graviditet. Uanset hudfarve vil pigmentforandringerne vise sig som mørkere områder på huden.
Den mest almindelige pigmentering er den mørke linje, som strækker sig lineært på begge sider af navlen. Denne kaldes linea nigra.
Pigmentforandringer i ansigtet er også meget almindeligt, og forekommer hos ca. 70% af alle gravide.
Pigmentforandringer er ganske ufarlige, og hos langt de fleste forsvinder de efter fødslen.
Når maven vokser i forbindelse med, at barnet bliver større inde i livmoderen, strækkes huden. Strækmærker fremstår som bølgede linjer hen over maven, ballerne og/eller lårene. De er en form for ar på huden og vil typisk have samme farve, som når du danner andre ar. De vil i starten have en rødviolet eller rosa farve og være mørkere end den øvrige hud.
Mærkerne vil med tiden skifte farve. For nogen lysner strækmærkerne over tid, og for andre bliver de mørkere. Farven og størrelsen på strækmærkerne varierer efter hudfarve og kroppens evne til at danne arvæv. Nogle kalder også strækmærker for ”tigerstriber,” fordi de har et stribet mønster, der ligner tigerens skind.
Strækmærker forekommer hos 90% af alle gravide mod slutningen af tredje trimester. Gravide, som tidligere har haft strækmærker, er mere tilbøjelige til at få det igen, og der ses også en arvelig sammenhæng.Nedenfor ses eksempler på nye strækmærker på hvid hud.
Der er flere ting, som du selv kan gøre, hvis du får hudforandringer i løbet af din graviditet. Herunder er der nogle gode råd, som du kan prøve af. Tal med din læge eller jordemoder, hvis du har brug for mere vejledning eller føler dig utryg.
Sollys og anden ultraviolet stråling forværrer pigmentforandringerne. Derfor kan man forsøge at begrænse sin eksponering for sol og anvende solcreme med høj faktor. Generelt er det en god idé at begrænse tiden under solens stråler.
Cremer, salver og olier kan bruges til at forsøge at forebygge strækmærker, men der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at det virker. Dog kan det virke lindrende og kølende at smøre maven ind i creme eller olie. Det er også en god måde at have daglig kontakt med barnet i maven.
Du kan som gravid opleve, at maveskinnet klør, fordi huden strækkes. Dette kan lindres ved at smøre huden ind i creme eller lægge kolde klude på maven.
Selvom det er forventeligt at få forandringer samt kløe i huden under graviditeten, skal man som gravid alligevel reagere, hvis man får kraftig kløe i specielt håndflader og fodsåler. Kløen kan være tegn på leverbetinget graviditetskløe.
Leverbetinget graviditetskløe opstår i 2. halvdel af graviditeten. Det starter med kløe i håndflader og fodsåler, men breder sig derefter ofte til resten af kroppen. For mange er kløen værst om aftenen og natten. Sygdommen tager til i styrke i løbet af graviditeten og forsvinder af sig selv efter fødslen.
Leverbetinget graviditetskløe giver i sig selv ikke noget udslæt, men man kan få kradsemærker, fordi man klør sig så meget.
Leverbetinget graviditetskløe giver en let øget risiko for:
Hvis du får kløe i håndflader og fodsåler, kan dette skyldes leverbetinget graviditetskløe, og du bør derfor kontakte din læge eller jordemoder.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
