Fagmedarbejdere
Graviditetsuge 3 - embryo
Det befrugtede æg transporterer sig gennem æggelederen til livmoderen og sætter sig fast i slimhinden.
Implantationen fortsætter ved, at det befrugtede æg trænger dybere ned i livmoderslimhinden, og til sidst er det fuldstændig omsluttet af den.
Hormonændringer og signaler fra celleklumpen sørger for, at immunforsvaret ikke afstøder det befrugtede æg.
I midten af tredje graviditetsuge er det helt implanteret, og nogle gravide kan få småblødninger, såkaldt spotting eller implantationsblødninger.
Blødningen er et resultat af, at der opstår små huller i blodkarrene i livmoderen, der hvor ægget har fastgjort sig.
Moderkage, fosterhinder og embryonet
I de første uger af graviditeten udvikler moderkagen (placenta) og fosterhinderne sig hurtigere end fostret. Faktisk forbliver celleklumpen, der senere bliver et foster, en mikroskopisk størrelse de første 2-3 uger efter blastocysten har fastgjort sig.
Celleklumpens ydre celler danner moderkagen (placenta) sammen med en del af livmoderslimhinden, mens de indre celler bliver til fosteret.
Den indre cellemasse kalder man nu embryonet, hvilket har en diameter på 0,5 millimeter. Samtidig er der dannet et hulrum, der hedder fosterhulen, som senere bliver til den indre fosterhinde og fosterhulen.
Desuden kommer der endnu et hulrum til, som kaldes blommesækken. Den får embryonet til at ligne en plade med 2 lag bestående af celler.
Blommesækkens opgave er at fodre embryonet og producere de første blodceller. Hos mennesket forsvinder den efterhånden, når embryonet har dannet sit eget kredsløb.
Den ydre fosterhinde er dannet, da vævet som omgiver embryonet, fosterhulen og blommesækken, udvikler sit eget hulrum, chorionhulen.
Vil du vide mere?
Kilder
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
