Fagmedarbejdere
Graviditetsuge 7 - embryo
Anlægget til ansigtet er dannet, og man kan se øjnenes placering
Embryonet er nu 5 uger gammelt og 8-11 millimeter langt.
Embryonet bliver efterhånden fuldstændig omkapslet af fosterhulen, som fyldes af fostervand. Det gør, at fostret senere kan bevæge sig frit i fostervandet og beskyttes mod tryk og stød udefra.
I hjertet dannes vigtige dele af hjerteklapperne og skillevæggen mellem hjertekamrene. Hjertet går snart fra at bestå af 2 kamre til at bestå af de 4 kamre, som kendetegner det færdigudviklede hjerte, der har 2 forkamre og 2 hjertekamre.
Et tyndt midlertidigt hudlag dækker embryonet, og i slutningen af 5. uge begynder de første pigmentceller at vandre ind i huden.
Fostret har nu en åbning, hvor munden formes samt 2 små næsebor. Anlægget til ansigtet er formet, og det er muligt at se, hvor øjnene formes. Hjernen og rygmarven dannes nu ud fra neuralrøret.
Små udvækster på embryonet markerer, hvor ben og arme er under udvikling.
Vil du vide mere?
Kilder
Indhold leveret af