Fagmedarbejdere
Graviditetsuge 23 - foster
Fostret kan skelne mellem lyde udefra og indefra i din krop
Fostret er nu 28 cm langt og vejer 600 g. barnets krop begynder at blive mere velproportioneret.
Høresansen bliver bedre
Bruskskelettet fortsætter sin omdannelse til knogle.
Fostret har ikke fået anlagt alt underhudsfedt endnu, så knogler, organer og blodårer er synlige under huden. Ekstremt for tidligt fødte børn har af den grund en mere rødlig hud. Hørelsen er blevet betragtelig bedre, fordi de små knogler (hammeren, ambolten, stigbøjlen) i det indre øre er blevet kompakte.
Fostret kan høre lyde uden for livmoderen og vil reagere forskelligt på forskellige lyde.
Høje lyde uden for den gravide mave kan få fostret til at spjætte.
Fosterets lunger begynder at producere et stof, som hedder surfaktant. Stoffet hindrer lungerne i at kollapse og klistre sig sammen, når et for tidligt født barn trækker vejret.
Surfaktant er nødvendig for, at vi kan trække vejret normalt.
Hvis fødslen starter for tidligt, eller hvis den gravide bliver syg, vil man kunne give den gravide og fostret medicin, der modner lungerne.
Umodne lunger og mangel på surfaktant vanskeliggør behandling af børn, der er født ekstremt for tidligt.
Hvad er for tidlig fødsel?
En fødsel er for tidlig, når den finder sted efter 22 fulde svangerskabsuger (154 dage) og før 37 fulde uger (259 dage). Den nedre grænse for, hvornår et nyfødt barn er levedygtigt, angives at være omkring 24 uger eller ved en vægt på 500 g.
Mere end 50 % af børn med fødselsvægt mellem 750 og 1000 g (25-27 fulde uger) vil overleve.
Muligheden for overlevelse bliver bedre, jo længere graviditeten varer.
Vil du vide mere?
Kilder
Indhold leveret af