Fagmedarbejdere
Graviditetsuge 24 - barnet
Huden er fortsat tynd og rynket, da fosteret mangler underhedsfedt
Barnet vejer 700 g. og er 29 cm langt.
Den største del af vægtstigningen skyldes udvikling af muskel- og knoglemasse.
Huden er fortsat tynd og rynket, fordi fedtvævet i huden ikke er færdigudviklet. Fostret producerer nu hvide blodlegemer, som er vigtige i kampen mod sygdom, især infektioner.
Mærk bevægelser dagligt
Barnet vokser fortsat, og får relativt mindre plads i livmoderen.
Knoglerne bliver stadig hårdere.
Når en fod eller hånd mærkes gennem livmodervæggen, kan man puffe den tilbage.
Den gravide skal nu mærke barnet bevæge sig hver dag. Barnets bevægelser kan variere i hyppighed og styrke. Er du i tvivl, om du har mærket barnet, skal du henvende dig til dit fødested.
Snak og syng
Barnet har nu en god udviklet høresans. Det oplever tarmlyde og hjerteslagene som høje, men beroligende, lyde.
Snak eller syng for barnet - det kan høre det og genkende jeres stemmer efter fødslen.
Vil du vide mere?
Kilder
Indhold leveret af