Graviditetsuge 25 - barnet

Sarah Atim Okon Willie

Jordemoder

F25

Huden bliver mindre gennemsigtig, og øjenvipperne vokser ud

Barnet er nu ca. 32 cm langt og vejer ca. 800 g. Huden er ikke så gennemsigtig som tidligere, men den er fortsat rynket. Hvis barnet skulle blive født for tidligt, er chancen

for, at det klarer sig, nu øget.

Lunger og vejrtrækning

Barnet kan ikke trække vejret, så længe det er inde i livmoderen - ganske enkelt fordi der ikke er luft. Barnet øver sig alligevel på at trække vejret ved at lave åndedrætsbevægelser.

Under de sidste 3-4 måneder af graviditeten undertrykkes åndedrætsbevægelserne af grunde, vi ikke kender. Lungerne er derfor næsten helt sammenklappede.

Hæmningen af åndedrætsbevægelserne i sidste del af graviditeten er gunstig. Det forhindrer, at lungerne fyldes med væske og affaldsstoffer, som mekonium, der er i barnets fordøjelseskanal og i fostervandet. Mekonium er også betegnelsen for barnet første afføring. 

Barnet reagerer på kontakt

Barnet reagerer ikke kun på stærkt lys og høje lyde udefra, men også når den gravide eller andre stryger en hånd hen over maven. Det søger kontakt og er i færd med at knytte bånd til verden udenfor livmoderen.

Øjenvipperne er vokset ud. Næseborene begynder at åbne sig, og tå- og fingerneglene bliver gradvist længere.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Sarah Atim Okon Willie

Jordemoder, Hvidovre Hospital, Fødeområdet

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen