Graviditetsuge 34 - foster

Anne Søndergaard

speciallæge

F34

Fostret vejer ca. 2400 g og måler ca. 44-45 cm i længden.

Fostrets spæde forsøg på at danne egne antistoffer

Fosteret tager 200 gram på om ugen og immunforsvaret forbereder sig på livet uden for livmoderen. Antistoffer er passeret gennem moderkagen under graviditeten, men nu er barnet begyndt at producere sine egne antistoffer.

I løbet af ugen vokser fingerneglene helt ud til fingerspidserne.

Fostret er blevet for stort til at flyde omkring i fostervandet. Bevægelserne vil typisk blive kraftigere og langsommere.

Barnets øjne åbnes, når det er vågent og lukkes, når det sover. 

Fosterets position frem til fødslen 

De fleste fostre lægger sig med hovedet nedad på dette tidspunkt i graviditeten og vil ikke vende sig. Hos førstegangsfødende vil fosterets hoved typisk indstille sig i bækkenindgangen og blive i denne position frem til fødslen. Hos flergangsfødende sætter hovedet sig ofte ikke fast før tidligt under selve fødslen, hvilket er helt normalt. 

3-4% af fostre vil lægge sig med sædet (numsen) nedad. Læs om underkropspræsentation her.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Sarah Atim Okon Willie

Jordemoder, Hvidovre Hospital, Fødeområdet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen