Fagmedarbejdere
Graviditetsuge 12 - den gravide
Livmoderens vægt stiger under graviditeten fra omkring 50 gram til 1100 gram, og brysterne vokser til ca. dobbelt størrelse
Kroppen har vænnet sig til graviditeten
Hos de fleste er kvalmen nu mildere eller helt ophørt, og energien kommer tilbage. Mange vil nok opleve denne uge som en eftertragtet milepæl.
Hvis du har været plaget af humørsvingninger, er du måske blevet mere følelsesmæssig stabil nu. Kroppen er blevet mere vant til graviditeten.
Nogle gravide oplever hovedpine. Årsagen er som regel de hormonelle ændringer, stress og tætte bihuler. Rigeligt med væske og motion kan hjælpe. Til med din læge eller jordemoder, hvis du er plaget af hovedpine.
Det er også normalt at føle sig svimmel, fx når du rejser dig hurtigt op fra siddende stilling.
Svimmelheden skyldes bl.a., at blodårerne udvider sig, og blodtrykket bliver lavere. Det hjælper derfor at ændre stilling langsomt og at ligge med benene højt, gerne over hjertehøjde. Jordemoderen eller den praktiserende læge kan hjælpe med gode råd, hvis generne påvirker hverdagen.
Fra slutningen af denne graviditetsuge kan du stoppe med at tage tilskud af folsyre.
Vil du vide mere?
Kilder
Indhold leveret af