Graviditetsuge 23 - den gravide

Sarah Atim Okon Willie

Jordemoder

M23

Fostrets aktivitet

Flere gravide oplever at fosteret er mere stille, når de er aktive. Fosteret bliver så at sige vugget i søvn, når den gravide bevæger sig. 

Når den gravide lægger sig for at hvile eller sove vil hun måske blive holdt vågen af et aktivt foster, der nu bevæger sig mere. Dette kan også skyldes at gravide lægger mere mærke til fosterets bevægelser, når de ikke bliver distraheret.  

Graviditetskontrol

Når den gravide er til graviditetskontrol, vil lægen og jordemoderen blandt andet undersøge urinen for sukker.

Hvis der er sukker i urinen, vil der blive foretaget undersøgelse for graviditetsbetinget sukkersyge (diabetes) ved hjælp af en glukosebelastning.

Gravide som:

  • Tidligere har haft sukkersyge i graviditeten
  • Har sukkersyge i familien
  • Har BMI på eller over 27 før graviditeten
  • Har polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
  • Venter tvillinger
  • Tidligere har født børn over 4500 gram

Gravide med én eller flere af disse faktorer vil desuden blive tilbudt en glukosebelastning én eller to gange i graviditeten.

Ca. 4,1% får sukkersyge i graviditeten. 

Læs mere om sukkersyge i graviditeten.

Støttestrømper kan være nyttige, hvis du er plaget af hævede ben

  • 80 % af gravide får hævede ben (ødemer)
  • Bevægelse og motion kan afhjælpe hævede ben 
  • Ødemer er ufarlige og ikke tegn på sygdom
  • Det kan hjælpe at sidde eller at ligge med benene hævet
  • Vanddrivende medicin skal ikke anvendes til behandling af ødemer i graviditeten
  • Ødemer vil for flere forværres i varmt vejr

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Sarah Atim Okon Willie

Jordemoder, Hvidovre Hospital, Fødeområdet

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen