Fagmedarbejdere
Graviditetsuge 35 - den gravide
Når barnet begynder at indstille sig i bækkenet, bliver det ofte lettere for den gravide at trække vejret. Men samtidigt kommer der mere tryk mod blæren, og toiletbesøgene bliver hyppigere.
Fra nu af er der hyppige graviditetskontroller.
I denne uge er jordemoderen særligt opmærksom på fosterets lejring. De fleste fostre lægger sig med hovedet nedad, og begynder at indstille sig i bækkenindgangen.
Hvis jordemoderen vurderer at fosteret endnu ikke har hovedet nedad mod bækkenet, men i stedet for har sædet (numsen) nedad eller ligger på tværs i livmoderen vil man blive tilbudt en scanning for at be - eller afkræfte dette.
Hvis fosteret ligger med sædet nedad eller på tværs vil den gravide få information om muligheden for udvendig vending, hvor en læge vil forsøge at vende fosteret, så det ligger med hovedet nedad.
3-4% af fostre lægger sig med sædet nedad. Læs om underkropspræsentation her.
Hvis fosteret ligger med sædet nedad eller på tværs lægges der en individuel plan for fødselsmåden.
Mælkeproduktion
Østrogener og progesteron er nødvendige for den fysiske udvikling af brysterne under graviditeten. Begge disse hormoner har den effekt, at de hæmmer udskillelsen af mælk.
Modsat har hormonet prolaktin en stimulerende effekt på produktionen af mælk. Dette hormon udskilles fra den gravides hypofyse, og mængden af prolaktin i blodet øges jævnt fra 5. uge af graviditeten og frem til fødslen.
På det tidspunkt er mængden af prolaktin i blodet 10-20 gange højere end niveauet hos ikke-gravide. Desuden producerer placenta (moderkagen) store mængder af hormonet "humant chorionisk somatomammotropin" (hCS), som har en lignende effekt som prolaktin.
På trods af de store mængder prolaktin og hCS, så sørger de hæmmende effekter ved østrogen og progesteron for, at der kun dannes nogle få milliliter væske frem mod fødslen. Denne væske kaldes råmælk eller kolostrum.
Råmælken indeholder omtrent de samme koncentrationer af proteiner og mælkesukker (laktose) som selve mælken. Råmælken indeholder næsten ikke fedt, og den maksimale produktionshastighed er kun 1 % af den senere mælkeproduktion.
Efter fødslen vil bortfaldet af østrogen og progesteron, som blev udskilt fra placenta, sørge for, at effekten af prolaktin stimulerer mælkeproduktionen. Over den første næste uge efter fødslen vil brysterne begynde at udskille store mængder mælk.
Foruden prolaktin spiller andre hormoner som væksthormon, kortisol, paratyreoideahormon og insulin en vigtig rolle i produktionen af mælk. Alle disse hormoner sørger for, at råstofferne til mælken er tilgængelige.
Efter fødslen vil prolaktinudskillelsen gå tilbage til niveauet hos ikke-gravide kvinder i løbet af nogle få uger.
Men hver gang barnet dier, vil der gå nervesignaler fra brystvorten til hjernen i hypothalamus og hypofysen, som sørger for en 10-20 dobling af prolaktinudskillelsen i cirka en time.
Prolaktinet virker på brystvævet og medfører, at kirtlerne producerer mere mælk, og at mælkekirtlerne fyldes op til næste amning.
Hvis amningen ophører, og prolaktinstimuleringen forsvinder, vil kirtlerne miste deres evne til at producere mælk i løbet af en uges tid.
Modsat kan mælkeproduktionen fortsætte i årevis, hvis barnet fortsætter med at die ved brystet, selv om mælkemængden normalt aftager efter 7 til 9 måneders amning.
Vil du vide mere?
Kilder
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
