Graviditetsuge 41 - den gravide

Sarah Atim Okon Willie

Jordemoder

M41

I Danmark bliver 1 ud af 4 fødsler igangsat. Den hyppigste årsag til igangsættelse af fødsler er graviditetslængden. I Danmark anbefales det at fødslen sættes igang inden fulde 42 graviditetsuger, så flest mulige børn er født inden graviditetsuge 42+0. Grunden til denne anbefaling er overordnet todelt.

For det første er der en risiko for at placenta (moderkagen) begynder at virke mindre effekt, så fosteret ikke får den næring, det har brug. Typisk vil dette ske gradvist over tid. I værste tilfælde kan placenta stoppe med fungere. Dette sker yderst sjældent, men hvis det gør, har det fatale konsekvenser for fostrets trivsel og øge risikoen for fosterdød.  

Den anden grund er at placenta fortsætter med at virke optimalt og fosteret får næring svarende til dets størrelse og vil fortsætte med at vokse i samme tempo. Dette kan resultere i at fosteret når en størrelse, der mindsker muligheden eller besværliggører den vaginale fødsel.

I graviditetsuge 41+2 til 41+5 vil den gravide blive tilbudt en kontrol på det hospital, hvor fødslen skal foregå. Her vil fosterets samt den gravides tilstand blive vurderet og man vil tale om mulighederne for igangsættelse.

Alle graviditeter er forskellige og en evt. igangsættelse af fødslen bør foregå i tæt samarbejde med jordemoderen eller lægen. 

Læs mere om igangsættelse af fødsler her.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Sarah Atim Okon Willie

Jordemoder, Hvidovre Hospital, Fødeområdet

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen