Fakta
Sugekop, Vaccum extraktion, anvendes ved:
- påvirket hjertelyd
- udtrættet fødende
- langvarrig fødsel
- som aflastning for den fødende, ved fx. forhøjet blodtryk eller hjertesygdom
Sugekop, Vaccum extraktion, anvendes ved:
De fleste fostre vil ved fødselstidspunktet ligge i hovedstilling. Under fødslen gennemgår barnet en række rotationer, der letter dets vej ned gennem fødselskanalen. Barnet vil dermed fødes med baghovedet først og nakken fortil i en regelmæssig baghovedstilling.
I nogle tilfælde går fødslen imidlertid i stå. Årsagen kan f.eks. være, at barnets hoved er placeret uregelmæssigt og dermed fylder mere, at veerne er utilstrækkelige eller, at barnet er lidt stort i forhold til pladsen i fødselskanalen.
Hvis livmodermunden er helt udvidet, og barnet står godt ned i fødselskanalen, kan man i disse situationer vælge at hjælpe med en sugekop. Sugekoppen kan også anvendes ved truende iltmangel hos barnet eller, hvis den fødende er meget udtrættet.
Sugekoppen føres ind gennem skedeåbningen og placeres på barnets hoved. Der opnås sug ved at bruge en manuel eller elektrisk pumpe. Under veen trækker lægen samtidigt med, at den fødende presser. Når barnets hoved er født, fjernes sugekoppen, og fødslen fortsætter som normalt.
I nogle tilfælde er det ikke muligt at føde barnet med sugekop, og man må da i stedet foretage kejsersnit.
Indhold leveret af