Diabetes i graviditeten

Videotekst 

Sukkersyge, eller diabetes, kan opstå under graviditeten. Ca. 5 % af alle gravide kvinder udvikler denne tilstand, kaldet gestationel diabetes (graviditetsbetinget sukkersyge).

Hos personer med diabetes er kroppen ude af stand til at bruge insulin. Insulin er det hormon, som produceres i bugspytkirtlen, og som gør kroppen i stand til at omdanne den næring, vi indtager, til energi. Energien lagres i form af sukker, eller glukose. Når insulin frigøres til blodet, bliver det muligt for glukose at komme ind i cellerne.

Hos personer med diabetes vil insulin enten ikke blive produceret, eller det virker ikke ordentligt. Kroppen kan da ikke trække glukose ud af blodet og ind i cellerne, hvor det behøves. Glukoseniveauet stiger i blodet, mens cellerne sulter efter energi. Graviditetsbetinget diabetes, er diabetes, som typisk opstår mellem 24. og 28. graviditetsuge hos kvinder, som ikke tidligere har haft diabetes.

Under graviditeten producerer moderkagen hormoner, som kommer over i blodbanen, og som påvirker kroppens evne til at bruge insulin. Ophobningen af glukose, som cirkulerer i moderens blod, kan passere moderkagen og forårsage problemer for barnet.

Børn født af mødre med graviditetsbetinget diabetes vil ofte være større end svarende til graviditetens længde. Ligeledes vil barnet have tendens til lavt blodsukker.

Disse nyfødte børn har desuden øget risiko for at udvikle type 2-diabetes senere i livet. Heldigvis er graviditetsbetinget diabetes en tilstand, som er let at behandle. De fleste kvinder med graviditetsdiabetes føder normale, raske børn.

Det er vigtigt, at kvinder med graviditetsbetinget diabetes får kontrolleret deres blodsukker regelmæssigt, spiser en sund kost, motionerer regelmæssigt og holder vægten og i det hele taget bliver kontrolleret regelmæssigt.

Vil du vide mere? 

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen