Mekoniumaspirationssyndrom
Videotekst
I fostertilværelsen er fosterets mavetarmkanal fyldt af en mørk, klæbrig, grøn afføring, som kaldes mekonium. Inde i livmoderen kan en række faktorer føre til øget tarmaktivitet og afslapning af endetarmens lukkemuskel. Det fører til, at der kommer mekonium ud i fostervandet. Hvis det sker, bliver fostervandet blandet med mekonium og bliver uklart og grønt.
Mekoniumaspirationssyndrom kan opstå, hvis fosteret kommer til at indånde fostervand med mekonium. Selv om mekonium er sterilt, er det lokalirriterende og kan blokere luftvejene. Forskellige situationer øger risikoen for mekoniumaspiration, for eksempel overbåren graviditet, dårlig moderkagefunktion med væksthæmning af fostret og iltmangel hos fostret for eksempel på grund af afklemning af navlesnoren.
Mekoniumaspiration kan forårsage en delvis eller komplet blokering af barnets luftveje. Mekoniumet bliver lukket inde i luftvejene, når babyen ånder ud. Den involverede lunge kan blive stærkt udvidet, hvilket kan føre til rift i lungen og efterfølgende sammenfald af lungen, en pneumothorax.
Mekonium kan også forårsage irritation i babyens luftveje og lunger.
Behandling af mekoniumaspirationssyndrom kan være at fjerne mekonium fra mund og næse, give antibiotika, give kunstigt åndedræt og ofte respiratorbehandling, eller brug af respirator eller anden støtte til iltning af blodet.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af