CTG registrering af fosterets hjerteaktion
Billedet viser en CTG-undersøgelse (cardiotokografi) - ofte kaldet at "køre en strimmel".
Inden undersøgelsen får du sat et bælte om maven med en hjertelydsmåler og en vemåler, som kan registrere barnets hjertelyd og sammentrækninger i livmoderen. Resultatet overføres til en skærm eller udskrives evt på en strimmel papir. Du vil ofte blive bedt om at markere med et tryk på en håndsensor, når du mærker, at fosteret bevæger sig.

Den øverste kurve viser barnets hjertefrekvens, der i den sidste del af graviditeten oftest ligger imellem 110 og 150.
Den nederste kurve viser sammentrækninger i livmoderen – her ses 3 sammentrækninger på 20 minutter.
Læge og jordemoder kan ud fra CTG registreringen vurdere, hvordan fosteret har det.
Undersøgelsen anvendes under graviditeten, hvis du f.eks. mærker mindre liv eller man har mistanke om nedsat moderkagefunktion. CTG anvendes ofte som overvågning under dele eller hele fødslen.
Undersøgelsen gør hverken ondt på dig eller dit foster.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af