Brystbetændelse er betændelse i brystet i den periode, hvor du ammer. Det kaldes mastitis på fagsprog. Brystbetændelse kommer oftest 2-3 uger efter, du har født, men du kan få det i hele ammeperioden.
Brystbetændelse kan opstå pludseligt, når mælken for eksempel har hobet sig op i mælkekirtlerne og mælkegangene i brystet, hvis brystet ikke er blevet tømt nok for mælk, når barnet har spist, eller der er opstået sår eller revner på brystvorterne, hvor bakterier kan trænge ind.
Hvis du får brystbetændelse tidligt i din ammeperiode, er det som regel en betændelse uden bakterier - en slags irritationstilstand. Hvis du har sår eller sprækker på dine brystvorter, er der større sandsynlighed for, at det er en brystbetændelse med bakterier.
Hvis du sørger for hyppigt at lægge barnet til, kan det som regel forhindre, at du udvikler en brystbetændelse med bakterier. Det er ikke målet, at brystet skal tømmes helt ved hver amning.
Ved brystbetændelse er det almindeligt, at der kommer
Symptomerne er de samme ved brystbetændelse med og uden bakterier.
Nogle kvinder oplever hævede lymfeknuder i armhulen.
I sjældne tilfælde kan brystbetændelse udvikle sig til en byld (absces). Det er en ansamling af betændelse inde i brystet. Brystet vil være hævet, og du vil ofte kunne mærke en øm knude inde i brystet. Du skal kontakte din egen læge, som ud fra de symptomer du har, f.eks. feber, utilpashed, øm knude og ved at undersøge brystet, kan få mistanke om, at du har udviklet en byld i brystet. Er det tilfældet, vil du blive henvist til ultralydsskanning på hospitalet.
Feberen stiger (over 38,5 grader), og du føler dig sløj.
Brystbetændelse med bakterier opstår, når der trænger bakterier ind i mælkegangene fra sprækker i huden omkring brystvorterne. Når bakterierne har fundet vej ind i dine mælkekirtler, trives de godt i det varme og næringsrige miljø, og derved får du brystbetændelse.
Nogle forhold giver større risiko for at få brystbetændelse:
Forkert ammestilling eller at barnet får forkert fat om brystvorten, kan give sår eller sprækker, som i sidste ende lettere kan give brystbetændelse.
Få sundhedsplejersken til at kigge med, når du lægger barnet til brystet. Hun kan vejlede i, at barnet får ordentligt fat med hele brystvorten i munden og ikke kun det yderste af vorten og sikre, at ammestillingen er i orden. Tilbagelænet/laid back ammestilling skåner brystvorten, når barnet sutter.
Brystebetændelse smitter ikke, og der er ingen grund til, at barnet ophører med at amme. Tværtimod er hyppige amninger medvirkende til, at brystbetændelsen forsvinder igen.
Ingen undersøgelser viser, at tendens til brystbetændelse er arveligt.
Man ved, at hvis der ammes hyppigt, varer en brystbetændelse uden bakterier som regel få dage. Kun i 1 ud af 20 tilfælde vil der udvikle sig en infektion med bakterier.
Du skal søge læge, hvis hyppig amning ikke lindrer symptomerne i løbet af det første døgn, eller du føler dig sløj og har høj feber, det vil sige over 38,5 grader.
Hvis tømning af brystet ikke lindrer dine gener i løbet af det første døgn, kan der være grund til at behandle med antibiotika.
Din læge ordinerer antibiotika, som regel bredspektret penicillin, som fjerner bakterierne, og som jeres barn kan tåle. Man kan altså godt fortsætte med at amme, selvom man får antibiotika. Hvis man er allergisk overfor penicillin, får man en anden type antibiotika. Det er vigtigt, at man tager hele kuren, som normalt varer i 10 dage, for at undgå at betændelsen kommer igen.
Der udvikles meget sjældent en egentlig byld, når man behandler en brystbetændelse. Det gælder både behandling med og uden medicin.
Hvis der er mistanke om, at der er en byld i brystet, vil man blive henvist til ultralydsskanning på hospitalet. Hvis man finder en byld, bliver der lagt et lille dræn (tyndt rør) ind i brystet for at tømme betændelsen ud. Også hvis der dannes en byld, vil man kunne fortsætte amningen af barnet.
Der er flere ting, man kan gøre for at forebygge brystbetændelser:
Du må meget gerne amme, mens du har brystbetændelse, også selvom du bliver behandlet med antibiotika, eller har fået en byld i brystet.
Du kan også amme, selvom der er lidt pus i mælken. Nogle bryder sig ikke om dette, og kan da malke ud og smide mælken ud. Den eneste undtagelse kan være, hvis en brystbyld tømmer sig ud i mælkegangene. Sker det bliver mælken misfarvet og tyk.
Drøft med din læge eller sundhedsplejerske, om du fortsat kan amme fra det syge bryst. Det er vigtigt stadig at malke ud fra det syge bryst for at opretholde produktionen af mælk. Tal med din læge eller sundhedsplejerske om, hvornår du kan genoptage amningen, hvis du er i tvivl.
Hyppigheden af brystbetændelse angives meget forskelligt i forskellige undersøgelser - fra få procent til op mod 20 % af alle kvinder, der ammer. En ud af 4 kvinder oplever at have brystbetændelse i deres ammeforløb.
Man kan få brystbetændelse mere end én gang. Det kan være i den samme ammeperiode eller efter næste fødsel.
Hvis man én gang har haft brystbetændelse, er risikoen højere for at få det efter næste fødsel.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
