I slutningen af graviditeten ligger 3-4 % af alle fostre med sædet (numsen) nedad, det kaldes underkropspræsentation eller sædestilling
I de fleste tilfælde er der ingen forklaring på, hvorfor barnet ligger i underkropspræsentation
Hvis barnet ligger i underkropspræsentation efter uge 35, vil du blive henvist til fødestedet for at få information om muligheden for at forsøge at vende barnet til en hovedstilling
Hvis barnet ikke kan vendes, vil du blive inddraget i beslutningen om, hvordan fødslen planlægges til at skulle foregå
Hvad er underkropspræsentation?
Ved underkropspræsentation ligger fostrets underkrop længst ned mod livmoderåbningen, dvs. at fostrets bækken eller sæde (numse) vender ned mod fødselsvejen i stedet for hovedet.
Tidligt i graviditeten er det almindeligt, at barnet ligger i underkropstilling, men efter uge 36-37 vil de fleste spontant have lagt sig i en hovedstilling, mens 3-4% stadig vil ligge i underkropstilling.
Der findes tre hovedtyper af underkropspræsentation
Fuldstændig sædepræsentation: Her er hofteleddene bøjede og knæene strakt op langs kroppen. Det er den hyppigste form for underkropspræsentation
Sæde/fodpræsentation: Her er hofteleddene og det ene eller begge knæled bøjede, og sædet og en eller begge fødder peger ned mod fødselsvejen
Fodpræsentation: Her er både hofter og knæ strakte, så en eller begge fødder vender ned mod fødselsvejen
De tre hovedtyper af underkropspræstationer.
Hvad er symptomerne på underkropspræsentation?
Man vil som regel ikke have særlige symptomer som gravid, fordi fostret ligger i underkropspræsentation. I nogle tilfælde kan fostrets hoved, der er mere fast end underkroppen, give en trykkende fornemmelse opadtil under ribbenene.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen eller jordemoderen opdager i de fleste tilfælde ved en almindelig graviditetskontrol, at fosteret ikke ligger med hovedet nedad. Hvis der er mistanke om, at dit foster ikke ligger i hovedstilling efter graviditetsuge 35-36, vil du blive henvist til en ultralydundersøgelse for helt sikkert at fastslå, hvordan fostret ligger. Hvis man finder, at det drejer sig om en underkropspræsentation, vil man almindeligvis samtidig vurdere fosterets størrelse og mængden af fostervand.
Når man har foretaget de nødvendige undersøgelser, planlægger du og din partner det videre forløb i samråd med en fødselslæge. Oftest tilbyder man at forsøge at vende barnet til en hovedstilling. Fødslen planlægges herefter alt afhængigt af, om en vending af barnet lykkes eller ej.
Hvorfor ligger fostret i underkropspræsentation?
Før graviditetsuge 30 ligger ca. 20 % af fostrene i underkropspræsentation. De fleste vender sig imidlertid, når terminen nærmer sig. Man kender ikke årsagen til, at de fleste børn vender sig til hovedpræsentation.
Underkropspræsentation, hvor fostret ikke har vendt sig inden uge 36-37, kan skyldes forhold både hos moderen og fostret, men i langt de fleste tilfælde kan man ikke finde en årsag.
I meget sjældne tilfælde skyldes underkropspræsentation misdannelser eller nedsat muskelkraft hos barnet.
Er underkropspræsentation arveligt?
Underkropspræsentation er ikke arveligt.
Hvordan behandler man underkropspræsentation?
Hvis man ved undersøgelserne har fundet, at fostret er normalvægtigt og velbefindende, vil man anbefale, at forsøge at vende fostret til en hovedstilling ved en ydre vending fra uge 36.
Vending foregår ved, at en fødselslæge med hænder udvendigt på moderens mave forsøger at vende barnet fra underkropspræsentation til hovedstilling. Før vendingsforsøget vil man foretage en registrering af barnets hjerteaktion ved en CTG. Under vendingsforsøget kan man følge med på ultralyd og overvåge fostrets hjerteaktion.
Hvis vending ikke lykkes ved første forsøg, kan man gentage forsøget efter nogle dage. Det lykkes at vende ca. halvdelen af fostre i underkropspræsentation.
Hvis vendingen ikke lykkes, skal du sammen med fødselslæge og jordemoder tage stilling til, hvordan fødslen skal foregå. Man stiler enten mod en normal fødsel eller planlægger fødsel ved kejsersnit.
Ved underkropspræsentation vurderer fødselslægen, om det er en mulighed at stile mod en normal fødsel
Der er en række forudsætninger, der skal være opfyldt, for at en planlagt vaginalfødsel kan tilrådes – f.eks.
Graviditetslængden skal være over 34+0
Fosterskønnet er mellem 2500 g og 4000 g
Fosteret ikke er væksthæmmet
Fosteret ikke er i fodpræsentation
Bækkenet er normalt rummeligt
Derudover ser man på forløb af tidligere fødsler
Hvordan forløber en fødsel i underkropspræsentation?
I Danmark har hyppigheden af vaginal fødsel ved underkropspræsentation ligget på ca. 10% gennem en del år. De senere år har interessen for at føde vaginalt været lidt stigende og ligget på ca. 15%. I 2021 blev knap 15% født vaginalt, mens 85% blev født ved kejsersnit. Langt de fleste var planlagte kejsersnit.
Overordnet angives, at ca. halvdelen af de, der har planlagt vaginal fødsel af barn i underkropsstilling, ender med at føde vaginalt, mens den anden halvdel føder ved akut kejsersnit.
Blandt førstegangsfødende i Danmark, der i 2022 havde planlagt at føde vaginalt, endte ca. 40% med at føde vaginalt, mens 60% fødte ved akut kejsersnit. Blandt fleregangsfødende fødte 52% vaginalt og 48% ved kejsersnit.
Ved vaginal fødsel med foster i underkropspræsentation er man særligt opmærksom på, om fødslen forløber normalt. Hvis veerne bliver svækkede, vil man i de fleste tilfælde vælge at foretage kejsersnit frem for at give vestimulerende medicin. Andre årsager til akut kejsersnit er, at fostrets hjertelyd bliver påvirket.
Under den sidste del af fødslen kan man enten ligge på ryggen eller være opret ved enten at stå på knæ og albuer eller være helt stående. Ved at være opret har man bedre mulighed for at bevæge bækkenet og kan desuden få hjælp fra tyngdekraften. Der er ikke bevis for, at den ene fødestilling er bedre end den anden, og det er vigtigt at prøve sig frem og finde den fødestilling, der fungerer bedst for den enkelte fødende. Hvis der er behov for at gribe ind i fødslen, vil der ofte være behov for at den fødende kommer i rygleje.
Illustration af fødsel i underkropspræsentation med den fødende i rygleje
Tegning af sædefødsel.
Tegning af sædefødsel.
Illustration af fødsel i underkropspræsentation med den fødende i opret stilling
Under fødslen er man særligt opmærksom helt til sidst, når hovedet skal fødes. Hvis det ikke fødes umiddelbart efter kroppen, hjælper man aktivt til. Det kan i nogle få tilfælde være nødvendigt at lægge en tang omkring hovedet for at hjælpe det frem. Ved at anvende en tang undgår man at trække på barnets hals og dermed at skade halsens nerver.
Illustrationen viser et foster, hvor der er anlagt tang.
Tegning af sædefødsel med forløsning vha. tang
Hvad kan jeg selv gøre?
Der er ikke påvist metoder, der kan forhindre, at barnet lægger sig i underkropspræsentation.
Hvordan undgår jeg at få underkropspræsentation?
Man kan ikke forebygge underkropspræsentation. Fostret ændrer ofte præsentation, dvs. den måde det ligger på i livmoderen, mange gange under graviditeten, men efter uge 36 sker det sjældent.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du selv har fornemmelse af, at barnet ligger i underkropspræsentation, f.eks. fordi du mærker barnets hoved opadtil i livmoderen de sidste 4 uger af graviditeten, kan det være en god idé at kontakte din jordemoder, så hun kan vurdere, hvordan barnet ligger.
Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?
Hvis jordemoderen ved undersøgelse med sine hænder har mistanke om, at barnet ligger i underkropspræsentation efter uge 35-36, vil du blive henvist til ultralydsundersøgelse for med sikkerhed at finde ud af, hvordan barnet ligger.
Hvornår behandler man underkropspræsentation?
Hvis barnet ligger i underkropspræsentation efter uge 36, vil man i de fleste tilfælde tilbyde vendingsforsøg, hvis der ikke er noget, der taler imod det.
Planlagt vaginal fødsel eller planlagt kejsersnit?
Det kan være vanskeligt at tage stilling til hvordan fødslen skal foregå. I nogle tilfælde vil fødselslægen klart anbefale et planlagt kejsersnit, f.eks. hvis barnet er meget stort, eller barnet er væksthæmmet. I andre tilfælde vil beslutningen afhænge af en afvejning af fordele og ulemper ved planlagt vaginal fødsel og planlagt kejsersnit.
Flere undersøgelser viser, at der er en let øget risiko for barnet, hvis det ligger i underkropspræsentation og bliver født ved vaginal fødsel sammenlignet med fødsel ved planlagt kejsersnit. Der kan opstå lettere komplikationer under fødslen og ske fødselsskader. Risikoen er imidlertid meget lille i Danmark, hvor man er meget omhyggelig med at vurdere, hvornår vaginal fødsel kan tilrådes, og hvor der er stor opmærksomhed på fødslens forløb.
I meget få tilfælde (1-2 per 1000 fødsler) kan et barn i underkropspræsentation dø under fødslen, mens ca. 1,5 % kan blive født med lav Apgar Score.
Risiko for moderen er mindst, hvis det lykkes at føde vaginalt, mellem, hvis fødslen sker ved planlagt kejsersnit, og højest ved akut kejsersnit. Det er en fordel at have født vaginalt, hvis man skal føde senere igen.
Ved opfølgning af børn 2 og 5 år efter fødsel i underkropspræsentation var der ikke øget risiko for udviklingsforstyrrelser i hjernen blandt børn født ved planlagt vaginal fødsel sammenlignet med fødsel ved planlagt kejsersnit.
Er underkropspræsentation farligt?
I langt de fleste tilfælde fødes børn i underkropspræsentation raske.
Der er dog en lidt øget risiko for komplikationer, hvis barnet ligger i underkropspræsentation ved terminen sammenlignet med tilfælde, hvor barnet ligger i hovedstilling. Dels er der en let øget risiko for komplikationer for barnet ved en vaginal fødsel, og dels ligger barnet i sjældne tilfælde i underkropspræsentation, fordi det fejler noget, f.eks. at det har sygdom i muskel/nervesystemet.
Hvor hyppig er underkropspræsentation?
Ved termin ligger 3-4 % af børnene i underkropspræsentation. Hyppigheden er større tidligere i graviditeten og er ca. 20% i uge 30.
Kan jeg få underkropspræsentation mere end én gang?
Ja, du kan få underkropspræsentation i flere graviditeter. Det kan især ske i de tilfælde, hvor din livmoder har en unormal facon, f.eks. at den er hjerteformet og evt. har en skillevæg.
