I ca. 0,6 ud af 1000 graviditeter løber fostrets blodkar i fosterhinderne hen over livmodermunden på vej mellem navlestrengen og moderkagen. Det vil sige, at blodkarrene ligger foran fødselsvejen. Det kaldes vasa prævia
Hvis disse blodkar i fosterhinderne brister under fødslen, kan fostret miste en del af sit blod
Blødning fra vasa prævia er meget farligt for fostret
Hvis der er vasa prævia ved ultralydskanning op mod fødselstidspunktet, skal fødslen foregå ved planlagt kejsersnit
Hvis man får mistanke om vasa prævia ved en begyndende fødsel, skal der laves et hurtigt kejsersnit
Hvad er vasa prævia?
De blodkar (blodårer), der forsyner fostret med ilt og næringsstoffer, løber fra moderkagen gennem navlestrengen til fostret. Normalt ligger blodkarrene gemt inde i navlestrengen, som sidder fast inde på selve moderkagen højt oppe i livmoderen. Ved vasa prævia sidder navlestrengen fast i hinderne uden for moderkagen, og fostrets blodkar løber i fosterhinderne hen over livmodermunden, før de når moderkagen.
Betegnelsen "vasa prævia" betyder forliggende blodkar, dvs. blodkar som løber foran fødselsvejen.
Tegning af vasa prævia, hvor blodkarrene ligger foran livmodermunden
Under fødslen kan de forliggende blodkar gå i stykker, når fosterhinderne brister, og barnet presses ud gennem livmodermunden. Det giver en livstruende blødning hos fostret. Hvis blodkarrene går i stykker, skal der gribes meget hurtigt ind, for at barnet overlever.
Hvad er symptomerne på vasa prævia?
Vasa prævia viser sig ved en smertefri blødning, som starter, når fødselshinderne brister, fostervandet går, og fødslen begynder. Blodet kommer fra fostret. Fostret kan hurtigt miste alt blodet, fordi et barn, der er født til tiden (terminen), kun har en total mængde blod på ca. 250 ml.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis du har fået påvist vasa prævia, skal du være særlig opmærksom, hvis du begynder at bløde, når vandet går.
Hvordan stilles diagnosen?
Siden 2018 er man i Danmark begyndt at ultralydsskanne for vasa prævia i graviditeten. Dette foregår oftest i forbindelse med 2. trimester-skanningen. Hvis der er mistanke om vasa prævia, vil man lave en ultralydsundersøgelse af blodkarrene med farve-Doppler, og hvis mistanken bekræftes, vil man følge graviditeten med skanninger fra graviditetsuge 28.
Hvorfor får man vasa prævia?
Man kender ikke sikkert årsagen til vasa prævia. Enkelte ting kan øge risikoen:
Hvis der ved ultralydskanning i graviditeten fortsat er mistanke om vasa prævia, når fødselstidspunktet nærmer sig, vil man lave et planlagt kejsersnit ca. 3 uger før terminen. Så kan man nemlig tage barnet ud, uden at blodkarrene brister.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det er ikke muligt at forhindre, at vasa prævia opstår i en graviditet, så der er ikke noget, du selv kan gøre for at undgå det.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du ved ultralydsskanning i graviditeten har fået påvist vasa prævia, og du får tegn på for tidlig fødsel, blødning eller vandafgang, skal du kontakte dit fødested med det samme.
Hvordan udvikler vasa prævia sig?
Hvis diagnosen bliver stillet før fødslen, planlægges der kejsersnit. Så er prognosen for barnet meget god.
Hvis diagnosen ikke er stillet under graviditeten, men først bliver stillet på grund af blødning under fødslen, er prognosen dårlig. Undersøgelser viser, at op til 40 % af fostre/børn med vasa prævia dør under eller lige efter fødslen, hvis man ikke kender til tilstanden før under fødslen.
Hvor hyppig er vasa prævia?
Vasa prævia er sjældent. Det ses ved 0,6 af 1000 fødsler, hvilket svarer til ca. 36 tilfælde årligt i Danmark.
Kan jeg få vasa prævia mere end én gang?
Det vil være overordentligt sjældent at få vasa prævia mere end én gang.
Se en kort animation om, hvordan en fødsel forløber:
