Planlæg din graviditet
Det er vigtigt at planlægge sin graviditet, hvis man har en hjertesygdom. Den vigtigste del af planlægningen bør ske, inden du bliver gravid.
Hjertelægen kender detaljerne omkring din hjertesygdom. Lægen kan derfor vurdere risikoen ved graviditet og fødsel. Ved samme lejlighed vil hjertelægen vurdere, om din medicin evt. skal ændres, og om der skal planlægges indgreb forud for din graviditet. Denne vurdering er afhængig af, hvilken hjertesygdom det drejer sig om.
For nogle kvinder gælder det, at man før graviditet skal sikre sig, at hjerteklapperne er tætte og ikke forsnævrede, samt at hjertets pumpefunktion og ledningssystem fungerer tilfredsstillende.
Hvis du har en hjertesygdom, som først opdages under din graviditet, er det vigtigt, at behandlingen sættes i gang så hurtigt som muligt – før du eller dit barn kommer i fare.
Hvornår er det farligt at blive gravid?
- Hvis du på grund af en hjertesygdom har betydelig nedsat fysisk formåen, er det farligt at blive gravid
- Hvis dit hjerte er meget forstørret og har nedsat pumpefunktion, kan graviditet resultere i hjertesvigt og farlige forstyrrelser i hjerterytmen
- Hvis du har en meget forsnævret hjerteklap (aorta- eller mitralklap) udgør graviditet en betydelig risiko
- Blodårerne i lungerne må ikke være syge med meget forhøjet blodtryk i lungerne
- Hvis du er cyanotisk – dvs. at dit blod har nedsat indhold af ilt – udgør graviditet en risiko for dig og dit barn
- Hvis du har sygdommen Marfans syndrom, bør din aortarod (der hvor hovedpulsåren afgår fra hjertet) ikke være over 45 mm, når du skal gennemføre graviditet og fødsel
Kredsløbets belastning under graviditet
Hjertet er på overarbejde under en graviditet. Det skal pumpe ca. 30 % mere blod rundt i minuttet, når du er omkring uge 26. På dette tidspunkt har belastningen af hjertet nået sit maksimum, samtidig med at du har ca. 50 % mere blod i blodbanen.
Selvom den samlede mængde blod bliver større under en graviditet, så falder blodprocenten. Dette skyldes, at antallet af røde blodlegemer ikke øges lige så meget som den samlede mængde blod.
Når man er gravid, er det almindeligt at føle, at hjertet slår flere ekstraslag. Man kan nemt blive lidt svimmel, når man rejser sig op – især i starten af graviditeten, hvor blodtrykket er lavere end normalt. Det er også almindeligt, at man lettere bliver forpustet, når man er gravid.
Når livmoderen vokser, kan den - når man ligger på ryggen - trykke på blodårerne, der fører blodet tilbage til hjertet. Det kan give en meget ubehagelig fornemmelse af åndenød, kvalme og utilpashed.
Kontroller hos hjertelæge i løbet af graviditeten
Under graviditeten vil det ofte være nødvendigt med ekstra kontroller. For at sikre et strømlinet forløb vil du, i forbindelse med ambulatoriebesøg, blive set af både en hjertelæge og en fødselslæge. Ved disse kontroller kan man undersøge og ultralydsskanne både dig og dit barn.
Kan man føde normalt?
De fleste kvinder med hjertesygdom kan føde helt normalt.
Hos nogle kan man tilstræbe at afkorte den sidste del af fødslen (presseperioden) ved at hjælpe dit barn til verden med en sugekop.
Hvad skal jeg være særligt opmærksom på?
- Let åndenød er en normal følge af at være gravid, og du kan leve et helt normalt liv med gåture, gang på trapper og lettere fysisk arbejde. Svær åndenød bør dog altid undersøges nærmere af en speciallæge
- Det er normalt at føle ekstraslag eller have en fornemmelse af, at hjertet springer enkelte slag over, når man er gravid. Hvis du oplever længere episoder (over 10 min.) med hurtig hjertebanken, eller hvis du bliver svimmel og besvimer, skal du kontakte en læge
- Smerter i brystet er ikke normalt for gravide. Så hvis du pludselig får svære smerter i brystet, skal du undersøges med det samme
- Hævede ben – specielt tidligt i graviditeten – kan være tegn på hjertesygdom. Tilstanden ses dog også ret hyppigt i sidste tredjedel af graviditeten hos raske gravide
Du skal tale med din læge eller jordemoder, hvis du får et eller flere af de symptomer, der er nævnt herunder:
- Åndenød
- At du besvimer
- Hævede ben og/eller ankler, især tidligt i graviditeten
- Du tager hurtigt på i vægt
- Hjertebanken, uregelmæssig puls
- Anfald af svimmelhed
- Unaturlig træthed
- Smerter i brystet
Hjertemedicin
Medicin vil normalt også påvirke dit barn, da det meste medicin passerer via moderkagen til barnet. Det er derfor vigtigt, at din medicin bliver gennemgået med en speciallæge – helst forud for en planlagt graviditet.
Før du bliver gravid, skal det besluttes, hvilken medicin der er nødvendig for dig under graviditeten. Det er vigtigt at vide, at hvis dit hjerte og kredsløb er overbelastet, så er barnet også i risiko. Derfor kan det være nødvendigt med medicin - også under graviditeten.
Hjertemedicin, som altid bør udskiftes, er:
- ACE-hæmmere og AT II antagonister (kan skade barnets nyrer)
- Spironolacton (virker som et mandligt hormon på barnet)
- Atenolol
- Statiner (kan måske bruges, bliver undersøgt hos gravide)
Blodfortyndende medicin
Hvis du er i behandling med blodfortyndende medicin, vil man i de fleste tilfælde helt tidligt i graviditeten vælge at skifte fra warfarin tabletter til heparin indsprøjtninger. Warfarin påvirker barnet, hvorimod heparin ikke passerer moderkagen, og derfor ikke påvirker barnet.
Hvad kan jeg gøre?
- Kom til de aftalte undersøgelser hos jordemoder og læge
- Tag den ordinerede medicin
- Undgå overbelastning
- Lyt til din krop
- Vej dig en gang om ugen
- Vær opmærksom på hævelser af hænder, fødder eller ansigt
- Vær opmærksom på, om det, du kan overkomme fysisk, pludseligt ændrer sig væsentligt
- Hvor meget kan du, før du bliver træt?
- Bliver du hurtigere forpustet end tidligere?
- Har det ændret sig væsentligt?
- Har du flere anfald af hjertebanken end tidligere?
Hvis du vil vide mere
