Hvad er en blodprop i graviditeten?
En ansamling af størknet blod inde i en blodåre kalder man en blodprop eller trombose. En blodprop kan opstå både i pulsårerne (arterierne), der fører iltet blod fra hjertet, og i venerne der fører blodet tilbage til hjertet. En blodprop i graviditeten er næsten altid en blodprop i de dybe vener (trombose).
En blodprop kan være livstruende på kort sigt og kan give alvorlige følger på længere sigt. Risikoen for at få en blodprop er ca. 6 gange højere hos en gravid sammenlignet med en ikke-gravid kvinde i den samme alder.
Risiko for at udvikle en blodprop er størst sidst i graviditeten og især i de første 12 uger efter fødslen. 50-60 % af alle blodpropper i forbindelse med graviditet og fødsel udvikles efter fødslen. Det betyder, at man også efter fødslen skal være opmærksom på symptomer på blodpropper.
Hvad er en dyb venøs trombose?
En dyb venøs trombose er en blodprop, som sidder i en dyb vene i benet - i læggen, låret eller lysken. I sjældne tilfælde kan en sådan blodprop løsne sig (embolisere) og flyde med blodstrømmen til hjertet og lungerne, hvor den bliver klemt fast i lungekarrene. Det kalder man en lungeemboli.
Dyb venøs trombose opstår i ca. 1 af 1000 graviditeter.
Hvad er symptomerne ved en blodprop i graviditeten?
Symptomerne ved dyb venøs trombose
- kan variere fra meget svage til stærke smerter i læggen eller låret
- smerterne kan være til stede både i ro og ved gang
- benet - både læggen og låret - kan være hævet, rødt og varmt og i sjældne tilfælde blegt. Symptomerne afhænger af, hvor blodproppen sidder
- nogle får feber.
Ved blodprop i lungen (lungeemboli) får man pludselig symptomer som
- brystsmerter
- vejrtrækningsproblemer
- hjertebanken
- angst
- hoste
- der kan komme blodigt opspyt.
Ved store blodpropper i lungen tilstøder symptomer som
- kold, klam og bleg
- pulsen bliver svag
- blodtrykket falder
- man besvimer til sidst.
Store lungeembolier kan være livstruende.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Du skal være særligt opmærksom, hvis du pludselig får åndenød, brystsmerter, hjertebanken eller uforklarlig uro eller angst.
Hvordan stilles diagnosen?
Sygehistorien og dine symptomer kan give lægen mistanke om, at du har en blodprop. Men det er meget usikkert at stille diagnosen alene ud fra dine symptomer. Kun omkring 10 % af dem, som man mistænker for at have en blodprop, viser sig at have det.
Ultralyd med Doppler er den foretrukne undersøgelse, hvis man mener, at du kan have en dyb venøs trombose i benet. Undersøgelsen foregår udenpå benet og er helt ufarlig og uden ubehag.
En blodprøve (D-dimer) kan være nyttig. Hvis D-dimer er normal og ultralyd er normal, er risikoen meget lille for, at du har en blodprop. I de tilfælde, hvor man fortsat mener, du kan have en blodprop, kan man supplere med CT- eller MR-skanning.
Hvis man mistænker, at du har en blodprop i lungen, en lungeemboli, må man foretage nogle særlige undersøgelser, enten lunge-perfusions-ventilationsskintigrafi eller en CT-skanning (spiral-CT). Ved store blodpropper, hvor den højre side af hjertet er belastet, kan man anvende ultralydundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi).
Hvorfor får man en blodprop i graviditeten?
Der er flere ting, der kan sætte en proces i gang, som kan ende med en dyb venøs trombose: Under graviditeten trykker livmoderen på de store blodkar, så hastigheden af blodgennemstrømningen nedsættes. Blodets evne til at størkne bliver større i løbet af graviditeten og efter fødslen for at beskytte moderen mod alvorlig blødning i forbindelse med fødslen. Andre forklaringer kan være skade på blodkar, betændelse og vævsskade.
Lungeembolier kan opstå, hvis mindre stykker af en blodprop i benet river sig løs, følger med blodstrømmen og sætter sig fast i en mindre blodåre i lungen.
Graviditeten er i sig selv en risikofaktor for udvikling af blodpropper. Men risikoen for en blodprop i graviditeten stiger også
- med alderen (over 35 år)
- ved overvægt/fedme
- med antallet af tidligere fødsler
- hvis der er blodpropsygdom i familien. Arvelige forstyrrelser i blodstørkningssystemet (trombofilier) giver en markant stigning i risikoen for blodpropper
- ved rygning
- ved kejsersnit
- ved sengeleje
- ved svangerskabsforgiftning
- ved graviditet med flere fostre, tvillinger, trillinger
Er en blodprop i graviditeten arveligt?
Hvis der er blodpropsygdom i familien, kan din risiko for at udvikle blodprop under graviditeten være øget.
Hvordan behandler man en blodprop i graviditeten?
Både blodprop i benene og i lungerne kræver indlæggelse på sygehus. Behandlingen er blodfortyndende medicin (lavmolekylært heparin).
Både ved dyb venøs trombose og lungeemboli anbefaler man behandling med lavmolekylært heparin (LMWH). Medicinen gives som indsprøjtning lige under huden (subkutant).
Under indlæggelsen lærer du eller evt. din partner at give indsprøjtningen, så I selv kan gøre det derhjemme, efter du er blevet udskrevet.
Man anbefaler, at behandlingen varer i 6 måneder, og altid mindst 6 uger efter fødslen. Efter fødslen kan der skiftes til blodfortyndende behandling i tabletform. Hos kvinder med betydelig risiko for blodpropper, anbefaler man længere tids behandling.
Hvis du tidligere har haft en blodprop, uafhængigt af om det var i forbindelse med en graviditet eller ej, anbefaler man, at du får forebyggende behandling med lavmolekylært heparin (LMWH) gennem hele graviditeten og 6 uger efter fødslen.
Hvis du tidligere har været alvorligt syg af en blodprop eller har fået påvist en arvelig øget tilbøjelighed til at danne blodpropper, skal du have lavmolekylært heparin (LMWH) i hele graviditeten. Forskning har vist, at forebyggende behandling med LMWH er sikkert og effektivt. Behandlingen skal fortsætte indtil 6 uger efter fødslen.
Hvad kan jeg selv gøre?
Du kan selv gøre en række ting for at mindske risikoen for at få en blodprop i graviditeten
- Det er vigtigt at være fysisk aktiv
- Undgå rygning. Hvis du ryger, er det meget vigtigt at holde op med at ryge
- Du bør undgå langvarigt stillesiddende arbejde
- Du bør om muligt ikke være sengeliggende i længere perioder (Hvis du anbefales at være sengeliggende under graviditeten, vil du blive behandlet med lavmolekylært heparin)
- Du kan eventuelt bruge støttestrømper for at undgå, at du får vand i benene
- Undgå at blive dehydreret
Hvordan undgår jeg at få eller forværre en blodprop i graviditeten?
Det er vigtigt at være aktiv under graviditeten, at undgå dehydrering og at sørge for ikke at sidde stille eller ligge i sengen i længere perioder.
Hvis der har været flere tilfælde af venøse blodpropper i din familie, eller du selv har haft en venøs blodprop, bør du fortælle det til din læge ved den første graviditetsundersøgelse. Du bør i disse tilfælde få information om udredning og forebyggende behandling med lavmolekylært heparin.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du skal kontakte din læge, hvis du får symptomer på en blodprop i benet.
Du skal kontakte læge umiddelbart, hvis du får symptomer på en blodprop i lungen.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Enkelte, som får dyb venøs trombose, generes senere af posttrombotisk syndrom. Det giver symptomer i form af tyngdefornemmelse i læggen under hvile eller ved gang, smerter, hævelse, åreknuder, misfarvning af huden, eksem og lægsår. Hvis du igennem flere år bruger individuelt tilpassede støttestrømper hver dag i dagtiden, mindsker du risikoen for at udvikle posttrombotisk syndrom efter en venøs blodprop med 50 %.
Hvis gravide med dyb venøs trombose i benet ikke bliver behandlet, udvikler omkring 15-25 % lungeemboli.
Hvis man ikke behandler en lungeemboli, er dødeligheden op til 30 %. Selvom man behandler en lungeemboli korrekt, er der en lille risiko for ikke at overleve.
2/3 af dem, der bliver behandlet for lungeemboli, bliver helt raske. Den sidste 1/3 kan få nedsat lungefunktion.
Er en blodprop i graviditeten farlig?
En stor blodprop i lungen er livstruende. Uden behandling er dødeligheden op til 30%. Med behandling vil de allerfleste overleve.
Den største risiko ved en blodprop i benet er, at den kan føre til en blodprop i lungen.
Hvor hyppig er blodprop i graviditeten?
1 ud af 700 udvikler dyb venøs trombose i barselsperioden. 1 ud af 2500 får lungeemboli i graviditeten.
Dyb venøs trombose og lungeemboli kan opstå gennem hele graviditeten og i de første måneder efter fødslen.
Kan jeg få en blodprop i graviditeten mere end én gang?
Hvis du tidligere i dit liv har haft en blodprop, er risikoen ca. 10 % for, at du får en blodprop i en ny graviditet.
Vil du vide mere?
