Hvad er en blodprop i graviditeten?
En ansamling af størknet blod inde i en blodåre kalder man en blodprop eller trombose. En blodprop kan opstå både i pulsårerne (arterierne), der fører iltet blod fra hjertet, og i venerne der fører blodet tilbage til hjertet.
En blodprop i graviditeten er næsten altid en blodprop i de dybe vener, oftest i det ene ben (trombose).
En blodprop kan være livstruende på kort sigt og kan give alvorlige følger på længere sigt. Risikoen for at få en blodprop er ca. 6 gange højere hos en gravid sammenlignet med en ikke-gravid kvinde i den samme alder.
Risiko for at udvikle en blodprop er størst sidst i graviditeten og især i de første 6-12 uger efter fødslen. 50-60 % af alle blodpropper i forbindelse med graviditet og fødsel udvikles efter fødslen. Det betyder, at man også efter fødslen skal være opmærksom på symptomer på blodpropper.
Hvad er en dyb venøs trombose?
En dyb venøs trombose er en blodprop, som sidder i en dyb vene i benet - i læggen, låret eller lysken. I sjældne tilfælde kan en sådan blodprop løsne sig (embolisere) og flyde med blodstrømmen til hjertet og lungerne, hvor den bliver klemt fast i lungekarrene. Det kalder man en lungeemboli.
Dyb venøs trombose opstår i ca. 1 af 1000 graviditeter.
Hvad er symptomerne ved en blodprop i graviditeten?
Symptomerne ved dyb venøs trombose
kan variere fra meget svage til stærke smerter i læggen eller låret
smerterne kan være til stede både i ro og ved gang
benet - både læggen og låret - kan være hævet, rødt og varmt og i sjældne tilfælde blegt. Symptomerne afhænger af, hvor blodproppen sidder
nogle får feber
Det er karakteristisk, at symptomerne kun opstår i det ene ben. Meget sjældent opstår blodprop i begge ben på én gang
Ved blodprop i lungen (lungeemboli) får man pludselig symptomer som
Ved store blodpropper i lungen tilstøder symptomer som
kold, klam og bleg
pulsen bliver svag
blodtrykket falder
man besvimer til sidst
Store lungeembolier kan være livstruende.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Du skal være særligt opmærksom, hvis du pludselig får åndenød, brystsmerter, hjertebanken eller uforklarlig uro eller angst.
Hvordan stilles diagnosen?
Sygehistorien og dine symptomer kan give lægen mistanke om, at du har en blodprop. Men det er meget usikkert at stille diagnosen alene ud fra dine symptomer. Kun omkring 10 % af dem, som man mistænker for at have en blodprop, viser sig at have det.
Ultralyd med Doppler
Ultralyd med Doppler er den foretrukne undersøgelse, hvis man mener, at du kan have en dyb venøs trombose i benet. Undersøgelsen foregår udenpå benet og er helt ufarlig og uden ubehag.
Blodprøve (D-dimer)
En blodprøve (D-dimer) kan være nyttig hos ikke-gravide. Værdien af at måle D-dimer hos gravide er derimod mere usikker. Hvis D-dimer er normal, og ultralyd er normal, er risikoen meget lille for, at du har en blodprop.
Andre undersøgelser
I de tilfælde, hvor man fortsat mener, du kan have en blodprop, kan man supplere med CT- eller MR-skanning.
Hvis man mistænker, at du har en blodprop i lungen, en lungeemboli, må man foretage nogle særlige undersøgelser, enten lunge-perfusions-ventilationsskintigrafi eller en CT-skanning (spiral-CT).
Ved store blodpropper, hvor den højre side af hjertet er belastet, kan man anvende ultralydundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi).
Hvorfor får man en blodprop i graviditeten?
Der er flere ting, der kan sætte en proces i gang, som kan ende med en dyb venøs trombose: Under graviditeten trykker livmoderen på de store blodkar, så hastigheden af blodgennemstrømningen nedsættes. Blodets evne til at størkne bliver større i løbet af graviditeten og efter fødslen for at beskytte moderen mod alvorlig blødning i forbindelse med fødslen.
Andre forklaringer kan være skade på blodkar, betændelse og vævsskade.
Lungeembolier kan opstå, hvis mindre stykker af en blodprop i benet river sig løs, følger med blodstrømmen og sætter sig fast i en mindre blodåre i lungen.
Graviditeten er i sig selv en risikofaktor for at udvikle blodpropper. Men risikoen for en blodprop i graviditeten stiger også
med alderen (over 35 år)
ved overvægt/fedme
med antallet af tidligere fødsler
hvis der er blodpropsygdom i familien. Arvelige forstyrrelser i blodstørkningssystemet (trombofilier) giver en markant stigning i risikoen for blodpropper
ved rygning
ved kejsersnit
ved sengeleje
ved svangerskabsforgiftning
ved graviditet med flere fostre, tvillinger, trillinger
Er en blodprop i graviditeten arveligt?
Hvis der er blodpropsygdom i familien, kan din risiko for at udvikle blodprop under graviditeten være øget.
Hvordan behandler man en blodprop i graviditeten?
Både blodprop i benene og i lungerne kræver indlæggelse på sygehus. Behandlingen er blodfortyndende medicin (lavmolekylært heparin).
Både ved dyb venøs trombose og lungeemboli behandler man med lavmolekylært heparin (LMWH). Medicinen gives som indsprøjtning lige under huden (subkutant).
Under indlæggelsen lærer du eller evt. din partner at give indsprøjtningen, så I selv kan gøre det derhjemme, efter du er blevet udskrevet.
Behandlingen bør vare i mindst 3-6 måneder, og altid mindst 6 uger efter fødslen. Efter fødslen kan der skiftes til blodfortyndende behandling i tabletform. Hos kvinder med betydelig risiko for blodpropper, anbefaler man længere tids behandling.
Hvis du tidligere har haft en blodprop, uafhængigt af om det var i forbindelse med en graviditet eller ej, bør du få forebyggende behandling med lavmolekylært heparin (LMWH) gennem hele graviditeten og 6 uger efter fødslen.
Hvis du tidligere har været alvorligt syg af en blodprop, eller har fået påvist en arvelig øget tilbøjelighed til at danne blodpropper, skal du have lavmolekylært heparin (LMWH) i hele graviditeten. Forskning har vist, at forebyggende behandling med LMWH er sikkert og effektivt. Behandlingen skal fortsætte indtil 6 uger efter fødslen.
Lavmolekylært heparin passerer ikke moderkage. Så det er kun moderen, der er blodfortyndet. Man kan sagtens amme, hvis man er i behandling med LMWH.
Lavmolekylært heparin LMWH passerer ikke moderkagen, så det er kun moderen, der er blodfortyndet. Man kan sagtens amme, hvis man får LMWH.
Hvad kan jeg selv gøre?
Du kan selv gøre en række ting for at mindske risikoen for at få en blodprop i graviditeten
Det er vigtigt at være fysisk aktiv
Undgå rygning. Hvis du ryger, er det meget vigtigt at holde op med at ryge
Du bør undgå langvarigt stillesiddende arbejde
Du bør om muligt ikke være sengeliggende i længere perioder (Hvis du anbefales at være sengeliggende under graviditeten i længere tid, vil du blive behandlet med lavmolekylært heparin)
Du kan eventuelt bruge støtte- eller kompressionsstrømper for at undgå, at du får vand i benene
Undgå at blive dehydreret
Hvordan undgår jeg at få eller forværre en blodprop i graviditeten?
Det er vigtigt at være aktiv under graviditeten, at undgå dehydrering og at sørge for ikke at sidde stille eller ligge i sengen i længere perioder.
Hvis der har været flere tilfælde af venøse blodpropper i din familie, eller du selv har haft en venøs blodprop, bør du fortælle det til din læge ved den første graviditetsundersøgelse. Du bør i disse tilfælde få information om udredning og forebyggende behandling med lavmolekylært heparin.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du skal kontakte din læge, hvis du får symptomer på en blodprop i benet.
Du skal kontakte læge umiddelbart, hvis du får symptomer på en blodprop i lungen.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Enkelte, som får dyb venøs trombose, generes senere af posttrombotisk syndrom. Det giver symptomer i form af tyngdefornemmelse i læggen under hvile eller ved gang, smerter, hævelse, åreknuder, misfarvning af huden, eksem og lægsår.
Hvis du igennem flere år bruger individuelt tilpassede støtte- eller kompressionsstrømper hver dag i dagtiden, mindsker du risikoen for at udvikle posttrombotisk syndrom efter en venøs blodprop med 50 %.
Hvis gravide med dyb venøs trombose i benet ikke bliver behandlet, udvikler omkring 15-25 % lungeemboli.
Hvis man ikke behandler en lungeemboli, er dødeligheden op til 30 %. Selvom man behandler en lungeemboli korrekt, er der en lille risiko for ikke at overleve.
2/3 af dem, der bliver behandlet for lungeemboli, bliver helt raske. Den sidste 1/3 kan få nedsat lungefunktion.
Er en blodprop i graviditeten farlig?
En stor blodprop i lungen er livstruende. Uden behandling er dødeligheden op til 30%. Med behandling vil de allerfleste overleve.
Den største risiko ved en blodprop i benet er, at den kan føre til en blodprop i lungen.
Hvor hyppig er blodprop i graviditeten?
1 ud af 700 udvikler dyb venøs trombose i barselsperioden. 1 ud af 2500 får lungeemboli i graviditeten.
Dyb venøs trombose og lungeemboli kan opstå gennem hele graviditeten og i de første måneder efter fødslen.
Kan jeg få en blodprop i graviditeten mere end én gang?
Hvis du tidligere i dit liv har haft en blodprop, er risikoen ca. 10 % for, at du får en blodprop i en ny graviditet.
Vil du vide mere?
