Hvad er for tidlig vandafgang?
Fosterhinderne ligger omkring fostret og fostervandet som en lukket pose I livmoderen.
Fostervandet beskytter barnet og giver det mulighed for at bevæge sig frit i livmoderen. Fosterhinderne forhindrer fostervandet i at sive ud.
Når der går hul på fosterhinden, vil fostervandet løbe ud gennem skeden. Man taler om, at vandet går.
I de fleste tilfælde går vandet under fødslen, dvs. efter der har været veer i et stykke tid. Nogle gange går vandet dog, uden at der er andre tegn på, at fødslen er gået i gang. Det betegner man primær vandafgang.
Man kalder det for tidlig vandafgang, når vandet går tre uger eller mere før terminen.
Hvad er symptomerne på for tidlig vandafgang?
Symptomerne på for tidlig vandafgang er, at der siver væske fra skeden.
Når vandet går, er den gravide ofte selv helt klar over, hvad der er sket. Der kommer rigeligt med klar til hvidlig væske fra skeden, og undertøjet bliver ofte gennemblødt i løbet af kort tid. Nogle tror, at de har tisset i bukserne, men mærker, at de ikke kan stoppe væskestrømmen ved at gå på toilettet.
I nogle tilfælde kan der være begyndende sammentrækninger i livmoderen.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis du er i tvivl om, om vandet er gået, bør du kontakte dit fødested for at blive undersøgt.
Hvordan stilles diagnosen?
På fødeafdelingen afklarer man, om der er tale om vandafgang.
I de fleste tilfælde kan jordemoderen eller lægen fastslå, om der er vandafgang, ved at undersøge det bind du har på. Det kan dog være nødvendigt at lave en gynækologisk undersøgelse. Her bruger man sterile instrumenter til at undersøge, om der er fostervand i skeden, om livmoderhalsen er åben, og om fødslen er ved at gå i gang.
I mange tilfælde foretages der også ultralydskanning for at se, hvor meget vand der er tilbage i livmoderen.
Hvorfor får man for tidlig vandafgang?
Man finder ofte ikke den direkte årsag til, at vandet er gået for tidligt. Der findes en række faktorer, der kan udløse for tidlig vandafgang. Det kan for eksempel være
- Betændelse i fosterhinderne
- En svag livmoderhals, så den bliver kort for tidligt
- Betændelse i skeden eller livmoderhalsen
- Meget stor livmoder ved f.eks. tvillingegraviditet
- For meget fostervand
- Unormal funktion af fosterhinderne
Visse procedurer kan i meget sjældne tilfælde føre til for tidlig vandgang. Det kan ske som en komplikation til en fostervandsprøve eller i forbindelse med, at man syr livmoderhalsen sammen (cerclage) for at forhindre for tidlig fødsel.
Hvem får for tidlig vandafgang?
For tidlig vandafgang er sjældent, og man kender ikke årsagen til det. Der er større sandsynlighed for at få for tidlig vandafgang, hvis
- du ryger
- du har fået foretaget kegleoperation på livmoderhalsen
- du har haft for tidlig vandafgang ved en tidligere graviditet
- du har haft gentagne blødninger i graviditeten
- du venter tvillinger
- du har for meget fostervand
Er for tidlig vandafgang arveligt?
Nej, der er ikke noget, der tyder på, at for tidlig vandafgang er arveligt.
Hvordan behandler man for tidlig vandafgang?
Hvis det er sikkert, at dit vand er gået for tidligt, bliver du indlagt på fødeafdelingen.
Du og fostret vil blive overvåget nøje, så man tidligt kan opdage, hvis der er en infektion under udvikling. Tegn på infektion er
- stigning i temperatur
- ømhed over livmoderen
- forhøjede infektionstal (leucocytter (hvide blodlegemer) og CRP)
- stigning i fosterets puls
Du vil blive anbefalet behandling med antibiotika.
Hvis tilstanden er stabil, og fødslen ikke er gået i gang efter nogle dages observation, vælger nogle afdelinger at sende den gravide hjem. Du skal da komme til ambulant kontrol ofte. Nogle afdelinger tilbyder mulighed for hjemmemålinger af infektionstal og fosterovervågning.
Behandlingen af for tidlig vandafgang afhænger af, hvor langt du er henne i graviditeten. Formålet med behandlingen er at forlænge graviditeten, hvis der er en chance for, at fostret kan overleve. Det er også vigtigt at undgå infektioner, der kan ramme både fostret og den gravide.
Vandafgang efter 34 uger
Hvis vandet går efter 34 ugers graviditet, har man hidtil anbefalet at sætte fødslen i gang i alle tilfælde. Nyere undersøgelser har imidlertid vist, at det i nogle tilfælde er muligt at afvente.
Du vil blive undersøgt for, om du har Gruppe B Streptokokker, en bakterie som findes hos op til 30% af gravide.
- Hvis Gruppe B Streptokokker ikke påvises hos dig, og der i øvrigt findes normale forhold for graviditeten, kan man afvente under fortsat observation. Du vil blive anbefalet test for Gruppe B Streptokokker 1 gang om ugen, indtil du har født
- Hvis Gruppe B Streptokokker påvises hos dig, anbefales du at fødslen sættes i gang
- Barnet er på dette tidspunkt i graviditeten ret udviklet. Man vurderer derfor, at risikoen ved at blive født på dette tidspunkt er mindre end risikoen for få en infektion, hvis man venter
- Hvis fostret ligger i hovedstilling, sætter man fødslen i gang med medicin. Hvis barnet ligger i underkropstilling, vil man oftest anbefale fødsel ved kejsersnit
Vandafgang før 34 uger
Hvis vandet går før 34 uger, og der ikke er tegn på infektion, anbefaler man, at du behandles med binyrebarkhormon for at fremme modningen af barnets lunger. Derudover giver man antibiotika i 7-10 dage for at forebygge infektion.
Ved ukompliceret graviditet uden tegn på infektion og uden at Gruppe B Streptokokker er påvist, er det muligt at afvente med igangsættelse af fødslen længere end til GA 34+0. Er vandet gået meget tidligt, før 29 uger, vil man dog overveje at sætte fødslen i gang uge 34.
Er Gruppe B Streptokokker påvist anbefales igangsættelse uge 34.
Hvis fødslen går i gang før 34 fulde uger, når der er vandafgang, vil man sædvanligvis ikke forsøge at stoppe fødslen. Man bruger sjældent vehæmmende midler, når der er vandafgang, medmindre det er meget tidligt i graviditeten, og man ønsker at opnå effekt af binyrebarkhormon på barnets lunger.
Hvis vandet går ekstremt tidligt, f.eks. før graviditetsuge 20, er udsigterne meget dårlige for barnet. Kun få børn overlever, og der er stor risiko for svær sygdom hos de overlevende især i form af lungeproblemer. Lægen vil derfor tale med dig og din partner om, at det kan være en mulighed at afslutte graviditeten.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre for tidlig vandafgang?
Du skal være opmærksom på, om du mærker veer eller tyngdefornemmelse tidligt i graviditeten.
Hvis du tidligere har haft for tidlig vandafgang eller født for tidligt, er det vigtigt, at du gør din læge opmærksom på det tidligt i graviditeten. Du bør da henvises til en fødselslæge for at få lagt en plan for undersøgelse og evt. behandling under graviditeten.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du skal henvende dig på fødestedet, hvis du har mistanke om, at fostervandet er gået.
Du skal henvende dig til jordemoder eller læge
- hvis du mærker veer eller udtalt tyngdefornemmelse tidligt i graviditeten, eller
- hvis dit udflåd fra skeden pludseligt ændrer sig, så mængden øges betydeligt, og det bliver tyndt og vandigt. Det kan være tegn på, at livmoderhalsen er blevet meget kort
Hvordan udvikler det sig?
Når vandet er gået, er der risiko for, at bakterier kan trænge op i livmoderen og give en infektion hos kvinden og/eller hos barnet. Prognosen er god for moderen, når der bliver givet den rigtige behandling med antibiotika. Prognosen for fostret afhænger primært af, hvor langt du er i graviditeten, når vandet går, og effekten af behandling med antibiotika.
For tidlig vandafgang kan også medføre, at fødslen går i gang for tidligt. Hvis barnet bliver født meget tidligt, er der risiko for vejrtrækningsproblemer og hjerneskade. I nogle tilfælde kan for tidlig vandafgang føre til, at navlesnoren kommer i klemme, hvilket kan påvirke blodforsyningen til barnet.
Hvor hyppig er for tidlig vandafgang?
For tidlig vandafgang sker i ca. 2 % af alle graviditeter og er årsag til ca. 1/3 af alle for tidlige fødsler.
Kan jeg få for tidlig vandafgang mere end én gang?
Kvinder, der har haft for tidlig vandafgang i en graviditet, har en øget risiko for, at det vil gentage sig i en efterfølgende graviditet. Det gælder især tilfælde, der skyldes en svag livmoderhals eller tidligere kegleoperation.
Hvis du har haft for tidlig vandafgang, bliver du tilbudt samtale efter fødslen, hvor man vurderer, hvordan du skal kontrolleres og behandles i næste graviditet.
Vil du vide mere?
