Fostervækst og vægtafvigelse

Marianne Christiansen

speciallæge

Fakta

  • Hvis dit foster er større eller mindre end normalt, siger man, at det har en vægtafvigelse 
  • Vægtafvigelsen bedømmes som fostervægten i forhold til den vægt, man vil forvente efter, hvor langt du er henne i graviditeten
  • I nogle tilfælde vil du selv bemærke, at din mave vokser for lidt
  • Ved graviditetskontrollerne hos din jordemoder eller egen læge vil de vurdere dit barns vægt. Dette gør de enten ved at lave et skøn af mavens omfang, eller ved at måle afstanden fra dit kønsben (symfysen) til den øverste kant af din livmoder (fundus). Dette kaldes Symfyse-Fundus (SF) målet
  • Hvis din jordemoder eller læge mistænker, at dit foster vokser for lidt eller for meget, vil du blive henvist til en ultralydsundersøgelse på det hospital, hvor du skal føde
  • Der kan være mange årsager til, at dit foster vokser for hurtigt eller for langsomt

Fødselsvægt

Nogle børn vejer for lidt eller for meget i forhold til det normale, når de bliver født.

Hvis dit barn vejer for lidt i forhold til graviditetens længde, kalder læger det "small for gestational age" (SGA). Hvis dit barn har en vægt, der er for høj i forhold til hvor langt du er henne i graviditeten, siger man, at dit barn er "large for gestational age" (LGA).

Hvad er SF-målet?

Hvis dit foster ikke vokser som det skal, vil du ofte selv opdage, at din mave vokser mindre eller mere end forventet.

Ved graviditetskontrollerne hos din jordemoder eller egen læge vurderer de fostervægten - enten ved et skønne din maves omfang eller ved at måle afstanden fra dit kønsben (symfysen) til den øverste kant af din livmoder (fundus) udenpå din mave. Dette kaldes Symfyse-Fundus, SF-målet. Det er altså et udvendigt mål på livmoderens størrelse og dermed et mål på fostrets vækst. 

Hvis dit SF-mål er højere end forventet, tyder det på, at dit foster vokser for hurtigt. Er dit SF-mål lavere end forventet, tyder det på, at dit foster vokser for langsomt. Hvis målingerne giver mistanke om, at dit foster vokser enten for hurtigt eller for langsomt, bliver du henvist til ultralydsundersøgelse på det hospital, hvor du skal føde.

En afvigende vægtkurve hos dit foster kan være forårsaget af, at fostret vokser for langsomt (væksthæmning). Hvis kurven stiger for brat, kan det skyldes et for stort foster.

Billede af SF-måling af gravid mave

Hvad er fostervækst og vægtafvigelse?

Hvis dit foster vokser hurtigere eller langsommere end forventet, siger man, at det har en vægtafvigelse. Dit foster kan vokse for hurtigt eller for langsomt af flere forskellige grunde. Vægtafvigelsen bedømmes ud fra fostervægten i forhold til den vægt, man vil forvente fostret har, alt efter hvor langt du er henne i graviditeten.

Vægten på dit foster kan beregnes ved en ultralydsmåling af fostrets hoved- og maveomfang samt længden af lårbensknoglen.

Se kort animation om fostrets udvikling 

Hvad er symptomerne på vægtafvigelse?

Hvis din mave vokser for lidt eller for meget, kan det være tegn på vægtafvigelse hos fostret.

Din læge eller jordemoder synes måske, at din mave er for lille eller for stor, eller at SF-målet er for lille eller for stort.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen vurderer dit generelle helbred, måler dit blodtryk, måler dit SF-mål, vejer dig og lytter efter fosterhjertelyd.

Du skal lave en urinprøve for at få undersøgt urinen for sukker og protein. 

Lægen vil måske spørge dig om:

  • Sygdomme du har haft i graviditeten?
  • Kroniske sygdomme?
  • Kostvaner?
  • Rygning?
  • Om du drikker alkohol eller tager narkotika?
  • Tidligere graviditeter?
  • Tidligere børns vægt og længde?
  • Arvelige sygdomme i familien?

Ultralydsundersøgelse

Hvis lægen mener, at dit foster kan have en vægtafvigelse, både ved for store eller for små SF-mål, bliver du henvist til ultralydsundersøgelse. På den måde kan man finde ud af, om dit foster afviger i vægt. Den mest almindelige årsag til at gravide sendes til ultralydsundersøgelse er, at lægen opdager, at maven er for lille, eller at du selv opdager, at din mave vokser for lidt. 

Ved ultralydsskanningen beregner man fostrets vægt ud fra dets hoved- og maveomfang samt længden på barnets lårbensknogle. Gentagne ultralydsmålinger med et interval på mindst to uger er den mest nøjagtige måde at vurdere fosterets størrelse på. Ved en ultralydsundersøgelse kan man bestemme fostrets vægt, men også blodgennemstrømningen i blandt andet navlestrengen.

Alt afhængig af hvad man finder ved undersøgelsen, kommer den videre kontrol af dit fosters vægt til at foregå som et samarbejde mellem dit fødested, din jordemoder og din praktiserende læge.

Hvorfor får fostret vægtafvigelse?

Kvinder kan få store børn, hvis de har sukkersyge, der er dårligt reguleret.

Du har større risiko for at føde et lille barn (SGA), hvis du tidligere har født et barn med lav fødselsvægt, eller hvis du selv blev født med lav fødselsvægt. 

Hvis du er ryger, stiger din risiko for, at dit barn får lav fødselsvægt.

En moderkage der fungerer dårligt, forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning, brug af rusmidler eller en spiseforstyrrelse kan også resultere i, at dit barn fødes med lavere fødselsvægt end forventet.

Hvorfor har jeg for højt SF-mål? 

For højt SF-mål kan skyldes tvillinger, fejl i terminsberegningen, stort foster eller for meget fostervand (polyhydramnios).

Hyppige årsager til, at gravide har høje SF-mål

  • Arvelige forhold
    •  Der kan være en arvelig tendens til at føde store børn, dvs. at der ofte fødes store børn i din familie
  • Diabetes type 1 og graviditetsbetinget sukkersyge
    • Mødre med dårligt reguleret sukkersyge kan føde store børn, der har større fedtaflejring i underhuden
  • Overvægt hos mor
    • Øger sandsynligheden for høj fødselsvægt
  • Tvillingegraviditet
    • Ved 1. trimester-skanningen omkring 12. uge opdager man stort set alle tvillingegraviditeter
    • Ved graviditet med tvillinger begynder SF-målet at stige mere brat end normalt på kurven omkring 20. graviditetsuge
    • Efter 22. uge kan lægen i nogle tilfælde høre to fosterhjertelyde og mærke mange fosterdele

Sjældnere årsager til, at gravide har høje SF-mål

I sjældne tilfælde kan et højt SF-mål skyldes for meget fostervand (polyhydramnios). Hvis du har for meget fostervand, kan det skyldes:

  • Misdannelser hos fostret i centralnervesystemet eller i mave- og tarmkanalen
  • Hjertefejl hos fosteret
  • Sygdom hos dig eller dit barn
  • I de fleste tilfælde kan man ikke finde nogen årsag

For meget fostervand giver øget risiko for:

  • For tidlig fødsel
  • Vejrtrækningsproblemer hos mor
  • Problemer med navlestrengen
  • Fødsler hvor barnet ikke ligger med hovedet nedad (hovedstilling), men fx har underkropspræsentation

Hvorfor har jeg for lavt SF-mål?

For lavt SF-mål kan skyldes fejl i terminsberegningen, lille foster eller for lidt fostervand (oligohydramnios). 

Hyppige årsager til, at gravide har små SF-mål

  • Arvelige forhold
  • Etnicitet
  • Svangerskabsforgiftning
  • Akutte eller kroniske sygdomme hos den gravide
  • Dårlig funktion af moderkagen  
  • Rygning eller brug af rusmidler hos den gravide
  • Den gravides ernæringstilstand kan betyde noget, men først ved alvorlige spiseforstyrrelser eller hos gravide, der spiser alt for lidt på grund af svær graviditetskvalme (hyperemesis gravidarum) er der risiko for nedsat fostervækst
  • Tvillinger
    • Tvillinger giver som udgangspunkt store SF-mål, men fra 20. graviditetsuge og frem til fødslen aftager de enkelte tvillingers vækstkurve ofte

Sjældnere årsager til, at gravide har små SF-mål

For lidt fostervand (oligohydramnios). Årsagen til for lidt fostervand kan være:

  • At dit fosters blodomløb er påvirket, så fostret tisser mindre
  • Nyremisdannelser hos fostret
  • At vandet er gået

Konsekvenserne for fosteret ved for lidt fostervand kan være, at lungerne modner dårligere, og at der kan ske fejlstillinger i muskler og skelet. Dette gælder dog kun, hvis der er for lidt fostervand meget tidligt i graviditeten

Er vægtafvigelse hos fostret arveligt?

Du har større risiko for at føde et lille barn, hvis du selv blev født med lav fødselsvægt og længde. Ligesom du har større risiko for at føde et stort barn, hvis der ofte fødes store børn i din familie

Hvordan behandler man vægtafvigelse hos fostret?

Hvis dit barn vokser meget lidt eller holder helt op med at vokse, eller hvis blodgennemstrømningen i navlestrengen bliver påvirket, kan det blive nødvendigt at sætte fødslen i gang før terminen eller at lave et kejsersnit.

Hvis dit barn er meget stort, kan det være nødvendigt at sætte fødslen i gang op mod terminen eller at lave et kejsersnit.

Hvad kan jeg selv gøre?

Hvis du ryger og venter et lille barn, bør du stoppe med det samme. Hvis du er ikke-ryger, er der meget lidt du kan gøre selv. Det er dog altid godt at sørge for aflastning og hvile samt sund kost, selvom det ikke er bevist, at det skulle have effekt på vækstforstyrrelser hos barnet.

Hvis du har sukkersyge og venter et stort barn, er det vigtigt at være opmærksom på, om din sukkersyge er godt reguleret.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

  • Hvis du mærker mindre liv, skal du ringe til fødestedet
  • Hvis du synes, at din mave virker enten meget lille eller meget stor, skal du tale med din egen læge eller din jordemoder

Se animation om ultralyd under graviditeten

Hvad betyder en vægtafvigelse for dig og barnet?

Store børn: Hvis dit foster vejer mere end 4500 g ved fødslen, har det større risiko for at få fødselsskader som iltmangel, knoglebrud og nerveskader. Du har større risiko for blødning efter fødslen og for at få større skader i fødselsvejene.

Små børn: Hvis dit foster vokser mindre end normalt, øger det risikoen for skader på fostret, og der kan være større risiko for at få iltmangel under veerne. Derfor vil man overvåge fødslen tæt, ligesom man i nogen tilfælde vil vælge at lave et kejsersnit.

Hvor hyppig er vægtafvigelse?

Væksthæmning hos fostret forekommer i 3-10 % af alle graviditeter.

2,9 % af fødselsårgangen i 2018 havde en fødselsvægt på over 4500 g.

Kan jeg få vægtafvigelse hos fostret ved senere graviditeter?

Hvis du har født et barn med en vægtafvigelse i din første graviditet, har du større risiko for at føde et barn med en vægtafvigelse i en senere graviditet.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Marianne Christiansen

overlæge, Gynækologisk-Obstetrisk afd. Y, Aarhus Universitetshospital Skejby

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen