Ved leverbetinget graviditetskløe er der øget mængde galdesalte i blodet. Tilstanden kaldes derfor også "Galdestase i graviditeten".
Årsagen er ikke kendt, men det antages at være udløst af de hormonelle ændringer under graviditeten
Symptomet på leverbetinget graviditetskløe er kløe, der begynder i den sidste halvdel af graviditeten og oftest i den sidste tredjedel. Kløen begynder oftest i håndflader og fodsåler, men kan brede sig til hele kroppen. Kløen er typisk værst om natten. Der er ikke udslæt på huden ud over kradsningsmærker.
I få tilfælde - ca. 10% - kan der være let gulfarvning af huden.
Diagnosen stilles ud fra den typiske sygehistorie med kraftig hudkløe uden udslæt, der er begyndt i håndflader og fodsåler.
Man bruger en blodprøve til at adskille denne tilstand fra andre sygdomme, som også giver kløe i graviditeten. Det er typisk, at man har et forhøjet niveau af galdesalte og andre leverprøver i blodet, hvis man har leverbetinget graviditetskløe.
I nogle tilfælde kan de første blodprøver være normale. Hvis kløen fortsætter, vil man gentage blodprøverne.
Det er en sygdom, som kun optræder under graviditeten. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor det opstår. Man antager, at årsagen kan være en øget følsomhed for det høje niveau af kvindeligt kønshormon (østrogen).
Der er en tendens til, at leverbetinget graviditetskløe kan optræde i familier.
Gravide med leverbetinget graviditetskløe bliver tilbudt medicinsk behandling og ekstra kontrol under graviditeten.
Medicinsk behandling kan lindre kløen, mindske niveauet af galdesalte i blodet, men tilstanden ophører først efter fødslen.
I de fleste tilfælde behandles med ursodeoxycholsyre, der kan lindre kløen og reducere mængden af galdesalte i blodet. Hvis det er utilstrækkeligt til at dæmpe kløen, kan man forsøge at supplere med andre former for medicin.
Under graviditeten vil du blive fulgt med kontrol af blodprøver med 1-2 ugers interval.
De fleste gravide vil ikke på noget tidspunkt have galdesalte over 40 mikromol/l og dermed ikke have øget risiko for komplikationer før terminen. I disse tilfælde vil man anbefale, at fødslen sættes i gang ved termin, hvis du ikke selv er gået i fødsel.
Hvis du har haft galdesalte mellem 40 og 99 mikromol/l, vil man supplere kontrollerne med CTG (fosterovervågning) eller ultralyd. I disse tilfælde anbefales det at sætte fødslen i gang 2 uger før termin.
Hvis galdesaltene har været på 100 eller derover vil man anbefale igangsættelse fra 6 uger før termin.
Du bør kontakte din læge, hvis du får kløe i håndflader og fodsåler, så du kan blive henvist til at få taget blodprøver.
Hvis du har fået stillet diagnoses leverbetinget graviditetskløe, bør du være særlig opmærksom på at mærke normalt med liv. Du bør henvende dig på fødeafdelingen, hvis du mærker mindre liv.
Du har ikke mulighed for at forhindre udvikling af leverbetinget graviditetskløe.
Hvis du får behandling med ursodeoxycholsyre, og kløen tager til, bør du kontakte lægen, så dosis af medicinen kan øges.
Du skal kontakte den afdeling, du bliver fulgt på, hvis kløen tager til på trods af behandling, eller hvis du mærker barnet mindre.
Kløen forsvinder i langt de fleste tilfælde få dage efter fødslen og blodprøverne bliver normale i løbet af 1-2 uger.
Sygdommen er ufarlig for moderen.
For de få gravide, der har haft galdesalte over 40 mikromol/l, kan der være en let øget risiko for komplikationer for barnet. Det gælder især, hvis galdesaltene har været på 100 mikromol/l eller derover.
De mulige komplikationer er for tidlig fødsel og grønt fostervand under fødslen. Der er desuden en ganske let øget risiko for, at fosteret kan dø i livmoderen i den sidste del af graviditeten. Tidligere undersøgelse i Danmark kunne dog ikke påvise øget risiko for pludselig fosterdød, muligvis pga. behandling og at fødslerne er blevet sat i gang ved eller før termin.
Hvis man har haft leverbetinget graviditetskløe i én graviditet, er der en risiko på 60-70 % for at få det i efterfølgende graviditeter.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
