Moderkageløsning betyder, at en del eller hele moderkagen har løsnet sig fra livmodervæggen, inden barnets fødsel
Moderkageløsning optræder i 0,5-1 % af alle graviditeter
Typiske symptomer
Konstante smerter i livmoderen med samtidig blødning fra skeden
I nogle tilfælde optræder smerter uden synlig blødning
I sjældne, men alvorlige tilfælde, hvor en stor del af moderkagen har løsnet sig, er fostret truet af iltmangel. Det kræver hurtig diagnose og behandling
Ved alvorlig moderkageløsning er der ofte behov for, at fødslen sker hurtigt ved kejsersnit
Hvad er moderkageløsning?
Når en del eller hele moderkagen løsnes fra livmoderens væg, før barnet er født, taler man om moderkageløsning.
Normalt sidder moderkagen fast på livmodervæggen under hele graviditeten og løsnes først, når barnet er født. Det latinske navn for moderkageløsning er abruptio placentae. Abruptio betyder løsrivelse, og placenta betyder moderkage.
Når moderkagen løsner sig fra livmodervæggen, bliver tilførslen af ilt til barnet mindre. Hvis moderkagen løsner sig helt, ophører blodtilførslen, og dermed får fostret ikke noget ilt. Hvis barnet ikke umiddelbart fødes ved kejsersnit, vil det ikke kunne overleve.
Moderkageløsning sker oftest i den sidste del af graviditeten, og i halvdelen af tilfældene sker det før graviditetsuge 37. Det giver risiko for et for tidligt født barn. Moderkageløsning kan også opstå under fødslen.
Hvad er symptomerne på moderkageløsning?
Symptomerne på for tidlig moderkageløsning kommer som regel ret pludseligt. Det typiske symptom er kraftige smerter i livmoderen eller nedre del af maven. Hvis moderkagen sidder på bagvæggen i livmoderen, kan smerterne føles mest i ryggen.
Ofte kommer der blødning fra skeden sammen med smerterne, og livmoderen føles øm og spændt. Blødningen kan være lys, mørk eller blandet op med fostervand.
Billedet viser en moderkage på bagvæggen af livmoderen, der er løsnet på et stort område, med blødning gennem skeden.
Tegning af moderkageløsning, hvor moderkagen sidder lavt og på bagvæggen af livmoderen
I nogle tilfælde er der kun lidt eller slet ingen synlig blødning, det sker i 20-30 % af tilfældene. Det skyldes, at blodet nogle gange samler sig bag ved moderkagen uden at løbe ud gennem skeden.
Billedet viser en moderkage på forvæggen af livmoderen, hvor blodet har samlet sig bag moderkagen, og der ikke er synlig blødning gennem skeden.
Tegning af moderkageløsning, hvor moderkagen sidder foran og i den øverste del af livmoderen.
Hvis moderkageløsningen sker under fødslen, vil typiske symptomer være, at der også er smerter i pauserne mellem veerne og mere blødning end ved en normal fødsel.
I sjældne tilfælde kan kvinden gå i shock på grund af indre blødning i livmoderen, uden at der har været tegn på alvorlig blødning fra skeden. I 10 % af tilfældene opstår tilstanden dissemineret intravaskulær koagulation (DIC).
Moderkageløsning kan også vise sig i en mere kronisk form, hvor der under graviditeten er flere episoder med mindre blødning og smerter svarende til livmoderen.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Du skal altid reagere og tage kontakt til fødestedet, hvis du under graviditeten får blødning fra skeden, eller hvis du pludselig får konstante smerter eller ømhed af livmoderen.
Se en kort animation om moderkageløsning:
Hvordan stilles diagnosen?
Blødning og pludselige mavesmerter i sidste del af graviditeten er tegn på løsning af moderkagen. Det bør altid føre til, at man umiddelbart bliver undersøgt på fødeafdelingen. På hospitalet vurderer de hurtigt moderens og barnets tilstand.
Hvis der er tegn på, at moderkagen har løsnet sig for tidligt, og at barnet er påvirket af moderkageløsningen, vil man udføre kejsersnit med det samme.
Diagnose af for tidlig moderkageløsning stilles ud fra symptomerne og undersøgelse af moderen og fostrets hjerteaktion. Ultralydskanning kan anvendes til at vurdere fostrets hjerteaktion, men er usikker i forhold til at stille diagnosen moderkageløsning. Ultralyd kan anvendes til at udelukke at blødningen stammer fra en foreliggende moderkage – placenta prævia, men er der klare tegn på alvorlig løsning af moderkagen, vil man ikke vente på at få lavet ultralydskanning, men i stedet handle på mistanken og foretage kejsersnit.
I nogle tilfælde er det kun en mindre del af moderkagen, der har løsnet sig. Hvis mor og foster begge har det godt, og der er lang tid til termin, kan man observere mor og foster under indlæggelse.
Hvorfor får man moderkageløsning?
Moderkageløsning skyldes blødning i området mellem moderkagen og livmoderen, så der opstår en blodansamling. Denne blodansamling kan føre til, at moderkagen begynder at løsne sig, og føre til at blødningen tiltager.
Man kender ikke årsagen til, at den første blødning starter. Men det skyldes formentlig svaghed eller fejl i blodkarrene i moderkagen.
Moderkageløsning kan i nogle tilfælde opstå i forbindelse med for tidlig fødsel, fosterdød inde i livmoderen og væksthæmning, dvs. hvis barnet ikke vokser, som det skal i livmoderen.
Risikofaktorer
Nogle tilstande øger risikoen for at få for tidlig løsning af moderkagen:
Alvorlig svangerskabsforgiftning eller højt blodtryk hos den gravide ser ud til at være de hyppigste risikofaktorer for, at moderkagen løsner sig for tidligt
Moderkageløsning i en tidligere graviditet
Rygning
Brug af kokain og amfetamin
Større ulykker som fx trafikuheld
Voldsomme slag mod maven ved fald eller vold
Hvis der er alt for meget fostervand
Ved tvillingfødsel kan den anden tvillings moderkage løsne sig efter fødslen af den første tvilling. Det vil så være nødvendigt, at den anden tvilling fødes hurtigt, og det kan være nødvendigt at foretage kejsersnit.
I sjældne tilfælde efter at man tidligere har fået foretaget et kejsersnit
I meget sjældne tilfælde i forbindelse med vendingsforsøg af et foster fra underkropspræsentation til hovedstilling
Er moderkageløsning arveligt?
Hvis ens mor har haft moderkageløsning som komplikation til svangerskabsforgiftning, kan der være en let øget risiko for, at man selv udvikler moderkageløsning, da man da har en øget risiko for svangerskabsforgiftning.
Hvordan behandler man moderkageløsning?
Målet med behandlingen af moderkageløsning er at forhindre omfattende blødning hos moderen og at redde barnet. Det er også vigtigt at forhindre, at moderen udvikler dissemineret intravaskulær koagulation. Det er en tilstand, hvor der dannes mange små blodpropper i blodomløbet, og som herefter udvikler sig til en generel og alvorlig blødningstendens.
Hvis en stor del af moderkagen har løsnet sig, vil man anbefale, at fødslen sker ved akut kejsersnit for at bedre situationen for mor og barn.
Mindre løsning af moderkagen
Hvis en mindre del af moderkagen har løsnet sig, kan man vælge at observere barnets og moderens tilstand over en periode.
Hvis mor og barn har det godt, og graviditeten har varet mere end 35-36 uger, anbefaler man ofte, at barnet fødes. I nogle tilfælde kan det ske ved, at man sætter fødslen i gang, ellers vil man anbefale fødsel ved kejsersnit.
Hvis en mindre del af moderkagen har løsnet sig før graviditetsuge 34+0, og mor og barn har det godt, kan man forsøge at udsætte fødslen under nøje observation af mor og barn. Når graviditeten er kortere end 34 uger, er barnets lunger umodne. Hvis man vurderer, at der er risiko for, at fødslen nært forestående, kan det være nødvendigt at give binyrebarkhormon til moderen for at fremskynde barnets lungemodning.
Fosterdød
Hvis fostret er dødt pga. moderkageløsningen, vurderer man, om det er muligt at gennemføre en vaginal fødsel. Hvis moderens tilstand tillader det, kan man sætte fødslen i gang. Hvis moderens kredsløb er påvirket, kan det også i disse tilfælde være nødvendigt at foretage kejsersnit.
Hvad kan jeg selv gøre?
Du bør umiddelbart henvende dig til fødestedet, hvis du i den sidste halvdel af graviditeten pludseligt oplever blødning og/eller smerter i livmoderen.
Det er ikke muligt at forebygge moderkageløsning, bortset fra at undlade rygning og brug af kokain og amfetamin.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Det er vigtigt, at du henvender dig til fødestedet, hvis du får smerter og ømhed i livmoderen og/eller blødning gennem skeden i sidste halvdel af graviditeten.
Du bør også henvende dig på fødestedet
hvis du har været involveret i et trafikuheld
er faldet direkte på maven
har været udsat for vold.
Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?
Jordemoderen og fødselslægen vil vurdere, om der er tegn på moderkageløsning, og hvor omfattende den er. Du vil få undersøgt blodtryk og puls, og man vil vurdere, om livmoderen er øm og spændt samt hvor omfattende blødningen er. Man vil desuden undersøge, hvordan barnet har det ved at undersøge hjertefrekvensen - ofte ved CTG.
Hvis det er en alvorlig moderkageløsning, vil man anbefale, at der foretages kejsersnit. Hvis det er en mindre løsning af moderkagen, kan man evt. vælge at sætte fødslen i gang eller indlægge til observation, hvis det er lang tid før termin.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Børnedødeligheden som følge af moderkageløsning er beskrevet til at være mellem 10-30 % og lavest i lande som de skandinaviske.
Nogle af de børn, som overlever, kan blive født med hjerneskade på grund af iltmangel i perioden, fra moderkagen er løsnet, til barnet er født.
Hvis du har oplevet en omfattende moderkageløsning, vil du få tilbudt at få taget en blodprøve nogle måneder efter fødslen, som kan vise, om du er i særlig risiko for gentagelse af moderkageløsning.
Er moderkageløsning farligt?
Hvis moderkageløsning omfatter en stor del af moderkagen, kan det være farligt for barnet, fordi det bliver udsat for iltmangel. Det kan føre til, at det dør i livmoderen eller kan få hjerneskade.
Det kan også være farligt for moderen, der kan lide et stort blodtab og kan udvikle dissemineret intravaskulær koagulation. Det er en tilstand, hvor der dannes mange små blodpropper i blodomløbet, og som herefter kan føre til en generel og alvorlig blødningstendens.
Det er derfor vigtigt at reagere med det samme, hvis man får smerter og blødning i den sidste halvdel af graviditeten
Hvor hyppig er moderkageløsning?
Moderkageløsning sker i de nordiske lande i ca ½ % af alle graviditeter og kan optræde i mere eller mindre svær grad.
Moderkageløsning er den mest almindelige årsag til alvorlig blødning gennem skeden. Løsning af moderkagen i en så alvorlig grad, at fostret er i fare, optræder i ca. 1 af 500 fødsler. Blandt disse ses fosterdød i ca. 10 % af tilfældene i lande som de skandinaviske.
Kan jeg få moderkageløsning mere end én gang
Hvis man har haft moderkageløsning én gang, har man øget risiko for at få moderkageløsning igen. Risikoen for gentagelse er i en nylig undersøgelse fundet at være ca. 6%.
