Fagmedarbejdere
Kløe i graviditeten
Kroniske hudsygdomme som atopisk eksem og psoriasis kan ændre sig i løbet af graviditeten. Nogle får det værre, og nogle får det bedre.
Graviditetskløe
Kan opstå på alle tidspunkter af graviditeten. Det er et hyppigt fænomen, og ofte meget generende.
Kløen kan have sammenhæng med den voksende livmoder, som strækker huden på maven. Hormonelle forandringer medvirker sandsynligvis også til kløen.
Man kan bruge allergimedicin og binyrebarkhormoncreme til at lindre kløen, som kan vare ved i flere uger efter fødslen.
Oplever den gravide kløe under graviditeten, bør hun få taget blodprøver for at se, om leveren fungerer normalt. Hvis disse prøver er normale, er kløen ufarlig for både den gravide og barnet.
Polymorf svangerskabsdermatitis (PEP)
Dette er den mest udbredte hudsygdom blandt gravide, 3-6 ud af 1000 får den. Tidligere hed den "pruritiske urtikarielle papler og plaques i graviditeten" (forkortet PUPPP). Nu har den ændret navn til PEP, da sygdommen både kan komme til udtryk ved nældefeber og kløende knopper.
Udslættet opstår først på maven, ofte samtidig med strækmærker, og af og til er arme og ben også ramt. PEP opstår oftest i den sidste tredjedel af graviditeten.
Kløen kan behandles med allergitabletter og creme med binyrebarkhormon eller -tabletter.
Udslættet forsvinder typisk 1-2 uger efter fødslen. PEP er ikke farligt for hverken den gravide eller barnet.
Leverbetinget graviditetskløe
Kløe kan også være symptom på sygdom i galdeveje og lever, som for eksempel ved leverbetinget graviditetskløe. Her bliver den gravide generet af kraftig kløe.
Det typiske forløb er, at den gravide bliver generet af unormal og kraftig kløe. Kløen er som regel til stede over det meste af kroppen, men er ofte mest intens i håndflader og fodsåler.
Kløen er som regel værst om natten. Hos de fleste opstår kløen i den sidste del af graviditeten, oftest i 3. trimester, men hos nogle allerede i 2. trimester. Der kommer ikke udslæt sammen med kløen, kun kradsemærker. I sjældne tilfælde er der gulsot.
Kløen er ubehagelig, men er ufarlig for moren. Leverbetinget graviditetskløe giver formentlig en let øget risiko for pludselig fosterdød og en let øget risiko for for tidlig fødsel.
Man tager specifikke leverblodprøver for at finde ud af, om der er tale om leverbetinget graviditetskløe.
Behandling og opfølgning
Man behandler sygdommen med tabletter, som ofte gør, at blodprøverne bliver normale igen, og som hjælper på kløen.
Den gravide og fosteret bør tilbydes kontrol hver 7. dag. Man anbefaler, at fødslen sættes i gang omkring 38. uge.
Kløen forsvinder, og leverpåvirkning forsvinder igen få dage efter fødslen. 1,5-3 % af alle gravide får leverbetinget graviditetskløe.
Impetigo herpetiformis
Udslæt som opstår på lårene og i lysken, men som kan sprede sig til resten af kroppen, kan skyldes impetigo herpetiformis. Udslættet består af runde, buede eller flerkantede pletter dækket med små, smertefulde puspropper (pustler).
Symptomerne kan være kvalme, opkastninger, diarré, feber, kulderystelser og forstørrede lymfeknuder.
Dette er en meget sjælden komplikation, som kan opstå i sidste halvdel af graviditeten.
Vil du vide mere?
Kilder
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
