Synsforstyrrelser under graviditet

Sarah Atim Okon Willie

Jordemoder

Ændringer i synet

Nogen kan opleve at deres syn bliver nedsat eller på anden måde ændrer sig i graviditeten. Denne ændring normaliserer sig kort efter fødslen.

I tilfælde af nedsat syn kan du kontakte en optiker. 

Synsforstyrrelser 

Markante synsforstyrrelser er usædvanlige under graviditeten. 

Nogle kan dog opleve, at det flimrer lidt for øjnene, når de for eksempel rejser sig hurtigt op. Det kan skyldes, at fostret og livmoderen trykker på den store vene i bughulen, eller at den gravide har lav blodprocent, som kan give kortvarige episoder med nedsat ilttilførsel til hjernen. 

I tilfælde af gentagne symptomer bør du henvende dig til din jordemoder eller læge. 

Svangerskabsforgiftning

Hvis en gravid får hovedpine, synsforstyrrelser, hurtig vægtstigning med vand i kroppen, kvalme og mavesmerter, kan det være symptomer på svangerskabsforgiftning.

Du skal da henvende dig på fødestedet eller hos egen læge.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Sarah Atim Okon Willie

Jordemoder, Hvidovre Hospital, Fødeområdet

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen