Træthed i graviditeten

Sarah Atim Okon Willie

Jordemoder

Det er helt normalt, at du føler dig mere træt, når du er gravid. Især i første og sidste tredjedel af graviditeten. I løbet af en graviditet skal kroppen gennemgå store forandringer, som kræver meget energi. Du kan derfor føle dig mere træt og have svært ved at lave så meget som du plejer.

Hvis din træthed gør dig bekymret, kan du kontakte din læge eller jordemoder.

Jernmangel

Træthed kan skyldes jernmangel. Du kan få taget en blodprøve hos din læge, som kan vise, om du mangler jern i blodet. Hvis du har jernmangel, kan din læge rådgive dig i, hvordan du kan få mere jern. Symptomerne på jernmangel kan være:

  • Træthed
  • Svimmelhed
  • Hjertebanken
  • Åndenød
  • Hovedpine
  • Susen for ørerne
  • At du bliver hurtigere træt ved fysisk aktivitet

Toxoplasmose

Toxoplasmose er en meget sjælden årsag til træthed i graviditeten. De fleste har ingen symptomer, men symptomerne kan minde om en let influenza med:

  • Træthed
  • Muskelsmerter
  • Ledsmerter
  • Hovedpine
  • Ondt i halsen
  • Hævede lymfeknuder

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Sarah Atim Okon Willie

Jordemoder, Hvidovre Hospital, Fødeområdet

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen