Fostervandsprøve

Hvad er en fostervandsprøve?

Inde i livmoderhulen ligger fosteret omsluttet af fostervand. Yderst er fosterhinderne, der danner en beskyttende barriere. Ved en fostervandsprøve hentes en lille mængde fostervand ud, så den kan analyseres.

Prøven tages ved, at man fører en tynd nål gennem moderens hud på maven og ind gennem væggen i livmoderen, så nålens spids når hulrummet med fostervand. Indgrebet foretages altid med hjælp fra ultralyd.

Hvad bruges en fostervandsprøve til?

I fostervandet ligger afstødte celler fra fostret. De kan undersøges for kromosomsygdomme, som fx Downs syndrom. Også andre genetiske sygdomme kan findes. Man kan også undersøge for fx virus, hvis der er en særlig mistanke om infektion.

Hvornår laver man fostervandsprøve?

Kun nogle gravide får tilbudt en fostervandsprøve. Fostervandsprøven er et tilbud til gravide med særlige risikofaktorer. Følgende gravide tilbydes fostervandsprøve:

• Gravide, som har en høj risikoberegning ved nakkefoldskanning og doubletest, og som ikke allerede har fået lavet en moderkageprøve tidligere i graviditeten
• Gravide, som tidligere har født børn med en kromosomafvigelse, og som ikke allerede har fået lavet en moderkageprøve tidligere i graviditeten
• Gravide, hvor faren til barnet eller den gravide selv er bærer af en kromosomafvigelse eller genetisk sygdom, og hvor der ikke allerede er lavet en moderkageprøve tidligere i graviditeten
• Gravide, hvor der ved NIPT (blodprøve) er påvist høj risiko for, at fosteret har en kromosomafvigelse
• Gravide, hvor en ultralydundersøgelse har vist tegn på mulig kromosomafvigelse hos fosteret, fx hvis der er fundet en eller flere misdannelser hos fosteret
• Gravide, hvor der er en særlig mistanke om en infektion, som kan påvirke fosteret

Man kan også udtage fostervand, hvis man ønsker at lette trykgenerne hos gravide med for stor mængde fostervand.

Det tager oftest under 5-10 dage at få det endelige svar på fostervandsprøven. Hvis undersøgelsen viser en afvigelse hos fosteret, vil forældrene snarest blive indkaldt til samtale.

Da en fostervandsprøve først kan udføres efter graviditetsuge 16, vil de fleste gravide med særlige risikofaktorer for genetisk sygdom få foretaget en moderkageprøve, som kan foretages allerede fra graviditetsuge 10.

Hvordan forbereder jeg mig?

Det kræver som regel ingen forberedelse at få foretaget en fostervandsprøve, men det er en god ide at tage den med ro resten af dagen. Hvis der bagefter er vedvarende smerter eller tydelig siven af vand fra skeden, skal du kontakte lægen.

Hvad kan fostervandsprøve vise?

I fostervandet findes der celler fra fosteret. Disse celler indeholder de samme kromosomer (arvemateriale) som fostrets celler og kan dermed vise, om der er en kromosomafvigelse (bl.a. Downs syndrom). Flere sjældne arvelige sygdomme kan også påvises ved undersøgelse af fostervandet.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at et normalt svar efter undersøgelsen ikke er nogen garanti for at føde et raskt barn. De vigtigste svar, en fostervandsprøve kan give dig, er, om fostret har kromosomafvigelser, visse arvelige sygdomme eller særlige infektioner.

Se animation om fostervandsprøve (amniocentese)

Hvor farlig er en fostervandsprøve?

Prøven er lidt smertefuld, men selve prøven tager kun få minutter. Det er ikke nødvendigt med bedøvelse for at lave prøven. Lægen benytter et ultralydsapparat for at sikre sig, at der bliver stukket rigtigt i god afstand af barnet. Der er en lille risiko for abort som følge af indgrebet. Under 1 af 200 (dvs. under 0,5%) som gennemgår prøven, aborterer.

Vil du vide mere?

• Ultralydskanning i graviditeten
• Moderkageprøve