Ultralyd er lydbølger, som sendes ind i kroppen gennem et lydhoved (probe). Lydbølgerne har så høj frekvens, at de ikke kan opfanges af det menneskelige øre. Når lydbølgerne støder på vævet i kroppen, opstår der et ekko. Ekkoet gør, at lydbølgerne sendes retur til lydhovedet, som opfanger lydsignalerne. Efter computerbearbejdning omdannes de returnerede lydsignaler til et levende sort-hvidt billede på en skærm.
Forskellige typer væv i kroppen har forskellig ekkotæthed. Lydsignalerne (ekkoerne), som returneres til lydhovedet, vil derfor variere alt afhængig af, hvilke organer eller vævstyper ultralyden støder på. Eksempelvis giver knogle- og fedtvæv forskellige ekko eller lydsignaler. De forskellige væv og organer kan derfor som regel adskilles fra hinanden på billeder, som tolkes, imens ultralydsundersøgelsen foregår.
Ultralyd har i modsætning til røntgen den fordel, at billederne også kan fremstille kroppens bløde organer (eksempelvis lever og nyrer). Luftfyldte organer som lunger og tarm ses derimod ikke så godt på ultralydsbilleder.
Se animation om ultralydskanning under graviditeten
Ultralyd af den gravide livmoder giver pålidelig information om fosteret og kan påvise komplikationer i graviditeten. Den gravide livmoder er ideel til ultralydsundersøgelse, fordi fostervandet i livmoderhulen giver udmærkede betingelser for overførsel af lydbølger til fosteret og moderkagen. Skadelige effekter af ultralyd på fosteret er ikke påvist.
Den person, der udfører undersøgelsen, vurderer fosteret, moderkagen og fostervandsmængden.
Det afhænger af, hvor langt man er i graviditeten, hvad man kan undersøge med ultralyd.
I hovedtræk ses der på fostrets:
Ligeledes vurderes moderkagens størrelse og udseende, samt om den sidder i tilpas afstand fra livmodermunden. Endvidere ser man efter, om der er normal mængde fostervand - hverken for lidt eller for meget.
Første tredjedel af graviditeten
I første tredjedel af graviditeten kan man ca. 4 uger efter sidste menstruation se de første tegn på graviditet. Men først fra 6 ugers graviditetslængde kan man med sikkerhed bestemme, om graviditeten sidder indeni eller udenfor livmoderen.
Fra 6 ugers graviditetslængde kan man se fosteranlægget (embryonet) med et hjerte, der slår. Størrelsen på embryonet bruges til at bedømme, hvordan graviditeten udvikler sig. Når fosteret bliver synligt, bruges hoved-rumpe længden (Crown-Rump Length CRL) til at bedømme graviditetslængden.
Flerfoldsgraviditeter (oftest tvillinger) kan ses tidligt, og det er vigtigt, fordi man kan bestemme, hvor mange hinder der er mellem tvillingerne. Antallet af hinder mellem tvillingerne har betydning for, hvor mange gange den gravide skal ultralydskannes i graviditeten. Der er grund til tættere kontrol, hvis der er ingen (såkaldt monoamniotiske tvillinger) eller kun én hinde mellem tvillingerne (såkaldt monochoriske tvillinger).
Anden og tredje del af graviditeten
I anden og tredje del af graviditeten kan fosterets vækst vurderes ved at måle længden på hovedet både på tværs (biparietal diameter: BPD) og på langs (occipito-frontal diameter: OFD), maveomfanget og længden på lårbensknoglen. Alle disse mål omregnes ved hjælp af et computerprogram til en beregnet estimeret fostervægt.
Gestationsalderen (graviditetslængden) bestemmes ved at måle crown-rump længde ved 1. trimesterskanningen mellem uge 11 og 14. Mellem 14 og 22 uger kan graviditetslængden fastsættes ved at måle hovedomfanget, hvis der ikke er lavet en skanning mellem uge 11 og 14. Efter 22 uger er det vanskeligt at bruge ultralyd til at fastsætte terminen.
Ultralyd er meget velegnet til at undersøge moderkagens beliggenhed. Ved 2. trimesterskanningen i uge 18 til 20 vil ca. 5 % have en moderkage, som ligger tæt på eller dækker den indre åbning af livmodermunden (forliggende moderkage: placenta prævia), mens kun 0,5 % vil have forliggende moderkage ved fødslen. Hvis moderkagen er forliggende ved fødslen, skal fødslen foregå ved kejsersnit.
Alle gravide i Danmark får rutinemæssigt tilbudt en 1. trimesterskanning i uge 11+0 til 13+6. Den gravide får før 1. trimesterskanningen tilbudt at få taget en blodprøve (doubletest) med to biokemiske markører (PAPP-A og beta-hCG), og ved skanningen er der tilbud om måling af tykkelsen af fostrets nakkefold (nakkefoldskanning). Ud fra resultatet af doubletesten, tykkelsen af fosterets nakkefold og kvindens alder kan man beregne en risiko for bl.a. trisomi 21 (Downs syndrom). Hvis denne risiko er større end 1:300, tilbydes den gravide en moderkage- eller en fostervandsprøve. Ved 1. trimesterskanning fastsættes terminstidspunktet også.
Alle gravide i Danmark får tillige tilbud om en 2. trimesterskanning, som foretages i 18.-20. uge. Formålet med undersøgelsen er at undersøge, om fostret har nogle medfødte misdannelser og at se, hvor moderkagen ligger.
Tidligt i graviditeten kan det være nødvendigt at fastslå, om der er en normal intakt graviditet. Ved blødninger i første trimester (truende abort) foretages ultralydskanning. Mistænkes graviditet udenfor livmoderen, foretages ultralydskanning.
Senere i graviditeten anvendes ultralydskanning til kontrol og overvågning af risikograviditeter, for eksempel ved mistanke om nedsat vækst af fostret. I disse tilfælde kan man måle på modstanden i forskellige blodkar hos fosteret for at planlægge det videre forløb.
Kvinder med øget risiko for for tidlig fødsel kan undersøges med en måling af livmoderhalsens længde. Det drejer sig om kvinder, der er gravide med tvillinger, kvinder der tidligere har fået lavet et keglesnit, eller kvinder der tidligere har født for tidligt.
Tidligt i graviditeten skanner man livmoderen gennem skeden (transvaginal ultralyd).
Ved 1. trimesterskanningen, som foretages mellem uge 11 og 14, laver man primært skanning på maven, nogle gange kan det dog være nødvendigt at skanne gennem skeden.
Ved 2. trimesterskanning i uge 18-20 foretages skanningen på maven.
Ved transvaginal undersøgelse ligger du på ryggen med hofterne let hævet eller i et almindeligt gynækologisk undersøgelsesleje. Et lydhoved påsmøres gel og påføres et kondom, før det føres ind i skeden.
Transabdominal undersøgelse udføres, mens du ligger på ryggen. Der smøres gel på maven for at bedre lyd/billed-kvaliteten. Lydhovedet sættes på maven og personen, der står for undersøgelsen, følger med på skærmen. Undersøgelsestiden afhænger af, hvad man undersøger for.
Undersøgelsen er uden fysisk ubehag.
Ved en tidlig graviditetsskanning og ved 1. trimesterskanning er det en fordel, hvis din blære er fuld, når du skannes.
Ultralydsundersøgelserne i graviditeten er et tilbud, og den gravide skal have både mundtlig og skriftlig information, som er en forudsætning for samtykke til undersøgelsen. Således træffer den gravide beslutningen om at få foretaget ultralydsundersøgelserne på baggrund af et informeret valg.
Ultralyd i forbindelse med graviditet og fødsel har været anvendt gennem de sidste 30 år. Der findes ingen undersøgelser, som peger på, at ultralyd har skadelige bivirkninger. Og der er ingen strålerisiko som ved røntgen. Undersøgelser af langtidseffekter på børn, som har været udsat for ultralydskanning i graviditeten, viser ingen skadelige virkninger, hverken på vækst, sprog eller fysisk udvikling.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
