Amyotrofisk lateralsklerose (ALS)
Videotekst
Alle viljestyrede bevægelser i kroppen kontrolleres af hjernens motoriske nerveceller. Nerveceller i hjernen, kaldet øvre motorneuroner, sætter bevægelser i gang ved at frigøre kemiske signaler, som kaldes neurotransmittere. Signaler overføres fra de øvre til de nedre motoriske neuroner i rygmarven.
Nervefibre, som går ud fra rygmarven, kaldet aksoner, knytter sig til musklerne. Det punkt, hvor aksonerne og muskelfiberene kobles sammen, kaldes det neuromuskulære knudepunkt. Når signalet når det neuromuskulære knudepunkt, får det musklen til at trække sig sammen, og resultatet bliver en viljestyret muskelbevægelse.
Ved amyotrofisk lateralsklerose (ALS) dør de øvre og nedre motorneuroner gradvist. Efterhånden som stadig flere motorneuroner bliver ødelagt, bliver de ude af stand til at sende signaler om bevægelser til musklerne.
Der opstår tab af viljestyrede muskelbevægelser og koordination. Over tid udvikles muskelsvaghed og spasticitet, det vil sige øget spændning i musklerne eller vedvarende kramper. Efterhånden kan det blive svært at udføre normale aktiviteter, som at gå eller rejse sig fra en stol, og der kommer synke og talebesvær.
Der findes lindrende, men desværre ingen helbredende behandling for amyotrofisk lateral sklerose (ALS). Død som følge af amyotrofisk lateralsklerose indtræder normalt indenfor 3 til 5 år efter, at diagnosen blev stillet.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
