Migræne
Videotekst
Migræne er ofte en halvsidig, pulserende hovedpine, som varer fra timer til nogle døgn, men mange har dobbeltsidig migræne. Migræne opstår normalt før 40 års alderen, og er dobbelt så hyppig hos kvinder som mænd. Migræne kan hos kvinder være relateret til menstruationscyklus.
Under migræneanfald sker der en ændring i størrelsen af hjernens blodkar. Smertefibrene i blodårernes væg bliver irriterede, og nerverne, som omgiver blodårerne, frigør kemikalier og sender på den måde smertesignaler til hjernen.
Årsagen til migræne er ikke klarlagt. Man mener, at hjernen er overfølsom over for signaler fra smertemålere i hjernehinden og blodkarrene i hjernen.
Ved migræne med aura kommer der aurasymptomer før hovedpinen. Aura er sædvanligvis flimrende synsforstyrrelser som udvikles gradvist over 20 minutter, men kan også være forbigående føleforstyrrelser eller tale- og sprogforstyrrelser.
Hovedpinen kan være mildere som en spændingshovedpine eller stærkere som migræne uden aura. Ofte ledsages hovedpinen af lys- og lydoverfølsomhed, kvalme og undertiden opkastninger.
Vedvarende, kraftig, tilbagevendende migræne, som eventuelt også er ledsaget af andre symptomer, bør føre til, at man søger råd hos en læge.
Vi du vide mere?
Indhold leveret af