Slidte bruskskiver i ryggen

Videotekst

Rygsøjlen består af 33 ryghvirvler, som beskytter rygmarven og sikrer stabilitet af kroppen. Mellem hver ryghvirvel er der en bindevævsmasse, som udgør bruskskiverne. De fungerer som stødpuder og sørger for at dæmpe tryk og pres på rygsøjlen både fra hverdagsaktiviteter og fra kraftigere belastninger.

Bruskskiverne består af to dele. En ydre, fast del som kaldes annulus fibrosus, og som opretholder formen. Den indre del kaldes nucleus pulposus og består af blødt, elastisk væv, som gør, at skiven fungerer som en støddæmper. Med tiden vil den normale aldring svække diskus, mindske deres vandindhold, og derved reducere deres evne til at dæmpe stød. Desuden opstår der sprækker.

Overbelastning ved tryk eller anstrengelser, eller skade mod en stiv diskus, kan få skiven til at revne eller bule ud. Sammenfald af en skive fører til, at de to hvirvler på hver side af skiven kommer nærmere hinanden. Det øger risikoen for klem og tryk mod de nerverødder, som udgår fra rygmarven. Sådanne tryk mod nerver i ryggen kan føre til perioder med lænderygsmerter og følelsesløshed, smerter eller prikken i det ene ben eller den ene balle – afhængig af hvor i ryggen, en nerve klemmes.

Vil du vide mere? 

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen