Epilepsi, kort oversigt

Hvad er epilepsi?

• Epilepsi er en samlebetegnelse for sygdomme med forskellige epileptiske anfald. Anfaldene skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen
• Epilepsi inddeles i fokale og generaliserede former
• Fokale anfald inddeles alt efter, om der er bevaret bevidsthed eller påvirket bevidsthed. Fokale anfald kan brede sig til begge hjernehalvdele - såkaldte fokale til bilaterale tonisk kloniske krampeanfald
• Omkring 50.000 har epilepsi i Danmark
• Epilepsi forekommer i alle aldersgrupper, men nye tilfælde forekommer hyppigst hos børn og ældre

Forskellige anfaldstyper

• Generaliseret tonisk klonisk anfald
• Absence (tidligere kaldet pyknoleptisk petit mal)
• Myoklon-astatiske anfald
• Fokalt anfald uden bevidsthedspåvirkning
• Fokalt anfald med bevidsthedspåvirkning
• Status epilepticus (vedvarende epileptiske anfald)

Generaliseret tonisk klonisk anfald

• Akut bevidsthedstab
• Fald (hvis personen står op)
• Tonisk kloniske kramper
• Tungebid
• Ekskretafgang i form af ufrivillig vandladning og/eller afføring
• Anfaldsvarighed er kort og som regel mellem 30 sekunder og 2 min
• Efter anfaldets ophør er personen ofte desorienteret, konfus, har ændret adfærd, er træt og har muskelømhed
• Det epileptiske anfald huskes ikke

Absencer - (tidligere kaldet pyknoleptisk petit mal)

• Pludseligt kortvarigt bevidsthedstab uden kramper (oftest få sekunder)
• Personen stopper op midt i det hele, har stirrende fjernt blik
• Undertiden kan der forekomme småryk eller blinken
• Der kan være op til flere hundrede anfald om dagen
• Forekommer sjældent hos voksne

Myoklon-astatiske anfald

• Lokaliserede muskelspjæt (myoklonier) og fald på grund af pludseligt tab af muskelkraft
• Bevidstheden er oftest bevaret

Fokale anfald uden bevidsthedspåvirkning

• Ofte ryk i en kropsdel (klonier)
• Anfaldet kan vare nogle minutter
• Bevidstheden er ikke påvirket

Komplekse partielle anfald

• Bevidstheden er påvirket
• Optræk til anfald (aura) af få sekunders varighed forud for anfald kan være syns, lugt- eller smagsoplevelser 
• Anfaldene kan indeholde automatismer og påfaldende adfærd
• Patienten kan i nogle tilfælde til en vis grad reagere på omverdenen, i andre tilfælde er patienten ukontaktbar

Status epilepticus

• Vedvarende eller gentagne anfald uden at man kommer til bevidsthed mellem anfaldene - varighed over 5 minutter
• En livstruende tilstand på grund af at vejrtrækningen ofte er utilstrækkelig
• Hvis man vågner op mellem de epileptiske anfald, taler man om ophobede anfald. Dette er også en alvorlig tilstand, fordi den kan udvikles sig til status epilepticus

Hvad er årsagen til epilepsi? 

• Epilepsi er forårsaget af en forstyrrelse i hjernen/hjernecellerne
• Ofte findes ingen specifik ændring i hjernen
• Ved epilepsi, som kommer efter en blodprop i hjernen eller hjernetumor, kan der påvises forandringer i hjernen med en skanning
• Epilepsi forekommer hos 30-50% af institutionaliserede børn og voksne med fysisk og/eller psykisk udviklingshæmning 

Hvordan diagnosticeres epilepsi?

• Diagnosen epilepsi stilles, når der har været to epileptiske anfald. Epilepsidiagnosen kan også stilles efter et enkeltstående krampeanfald, hvis der er tegn på underliggende påvirkning af hjernen som f.eks. følger efter en blodprop i hjernen
• Typisk sygehistorie understøttet af øjenvidne til hændelsen
• EEG
• CT- eller MR-skanning af hjernen
• Udelukkelse af andre årsager til epilepsilignende anfald

Hvordan behandles epilepsi?

• Målet er at forebygge epileptiske anfald
  • Antiepileptisk behandling
  • Undgå epilepsiprovokerende faktorer
    • Søvnmangel
    • Flimrende lys
    • Alkohol 
    • Springe måltider over  

Hvad kan patienten selv gøre?

• Risikoen for anfald mindskes, hvis man undgår søvnmangel, stress og meget alkohol
• Fysisk aktivitet er som regel ikke skadelig, men situationer, som kan være farlige i forbindelse med anfald, bør undgås
  • Aldrig svømme alene
  • Bjergbestigning og dykning frarådes
• Flimrende lys kan udløse anfald hos enkelte
  • TV, computerskærm, biograf, sollys, bilkørsel i mørke, diskotekslys mv.

Hvordan er langtidsudsigterne?

• Der er betydelig variation i anfaldshyppighed
• De fleste får god eller fuldstændig anfaldskontrol med antiepileptisk medicin, men nogle bliver ikke anfaldsfrie
• Muligheden for, at epilepsien forsvinder, afhænger blandt andet af årsagen til epilepsien
• Absencer og benign fokal børneepilepsi ophører hos de fleste i løbet af børne- og ungdomsårene

Opfølgning

• Børn følges af børnelæge
• Voksne følges ofte af en speciallæge (neurolog)
• Velbehandlede personer med epilepsi kan følges af egen læge 
• Ophør med antiepileptisk behandling kan vurderes efter flere år uden epileptiske anfald. Det bør gøres i samråd med børne- eller voksenneurolog
• Gravide med epilepsi kræver speciel opfølgning både med hensyn til medicin og kontrol af fosteret
  • Flere antiepileptika giver øget risiko for fostermisdannelse