Epilepsi er en samlet betegnelse for forskellige typer anfald, som skyldes forstyrrelser i den elektriske aktivitet i hjernen.
Der findes to hovedtyper epilepsi;:
Symptomerne på epileptiske anfald kan variere; fra kramper i en del af eller i hele kroppen, pludselig stivnen eller slaphed, fjernhed, ændret opførsel, synsforstyrrelser, lugtoplevelser med mere. Efter et anfald er mange trætte og/eller forvirrede.
Den mest alvorlige epilepsitilstand er status epilepticus. Ved denne tilstand er der vedvarende anfald, eller anfaldene kommer efter hinanden, uden at man kommer til bevidsthed imellem anfaldene.
Se animation om epilepsi
Alle mennesker kan i princippet få et epileptisk anfald ved stærke påvirkninger. Personer med diagnosen epilepsi har imidlertid en lavere tærskel for at få udløst epileptiske anfald - man har epilepsi, hvis man har gentagne uprovokerede anfald.
Hos omtrent en tredjedel af personer med epilepsi finder man ingen årsag til sygdommen. Hos de resterende skyldes tilstanden ændringer i hjernen. Det kan være følger efter medfødt misdannelse eller skader, eller kan opstå i forbindelse med eksempelvis en blodprop eller svulst i hjernen.
Færre end 2 personer ud af hver 100 udvikler epilepsi på et tidspunkt i deres levetid. Risikoen for børn, hvis far har epilepsi, er kun en smule højere. Hvis moderen har epilepsi, er risikoen mindre end 5 ud af 100. Hvis begge forældre har epilepsi, er risikoen lidt højere end 5 ud af 100.
De fleste børn arver ikke epilepsi fra deres forældre. Nogle typer epilepsi er dog forbundet med en højere risiko, f.eks. hvis forældrene har generaliseret epilepsi.
Symptomerne på epilepsi er
Symptomerne varer som regel fra få sekunder til minutter.
Hvis man har et eller flere af ovenstående symptomer fra tid til anden, kan det være en god ide at kontakte sin egen læge.
Diagnosen epilepsi stilles først og fremmest på grundlag af beskrivelse af tilbagevendende, ensartede anfald. Da man ofte ikke selv kan huske alt, der er sket, er det vigtigt at høre en beskrivelse af anfaldene fra vidner, eller man kan bede pårørende filme anfald. Specielt interessant er varigheden af anfaldet, eventuelt tab af bevidsthed, kramper, tungebid, fråde samt afgang af urin eller afføring.
Observation af automatiske bevægelser eller sammentrækninger i visse muskelgrupper vil også være vigtigt for at kunne stille diagnosen.
Diagnosen underbygges af en ElektroEncephaloGrafi (EEG)-undersøgelse, som kortlægger hjernens elektriske aktivitet.
For at vurdere årsagen til epilepsien, eller for at udelukke andre årsager til anfaldene, foretager lægen en såkaldt neurologisk undersøgelse. Ved undersøgelsen tester lægen muskelstyrke, reflekser og følesans. Også hjerte, lunge og blodtryk vil ofte blive undersøgt.
Man vil typisk få foretaget en CT- eller MR-skanning af hjernen. Det sker for at belyse, om der er forandringer i hjernen, som kan forklare epilepsien.
Behandlingens primære mål er at forebygge nye epileptiske anfald, men også at afbryde langvarige pågående anfald.
Har man epilepsi, er det vigtigt, at man forsøger at leve et regelmæssigt liv. Man bør undgå søvnmangel, ikke drikke for meget alkohol, og spise regelmæssigt. Man bør også undgå aktiviteter, hvor et anfald kan gøre situationen farlig, eksempelvis dykning og bjergbestigning.
Endvidere er det klogt at forsøge at undgå situationer, som kan fremkalde anfald, som eksempelvis stress eller flimrende lys.
Hvis man har haft to eller flere anfald, anbefales medicinsk behandling. I enkelte tilfælde foreslår lægerne behandling allerede efter kun et anfald, hvis der er en høj risiko for nye anfald, f.eks. efter en hjerneblødning.
Medicinsk behandling gør over halvdelen fuldstændigt fri for anfald. Hyppige bivirkninger til medicinen er døsighed, svimmelhed, koncentrations-, hukommelses- og indlæringsbesvær. Gravide, som er i medicinsk behandling, skal følges tæt af en fødselslæge og neurolog.
Ud over medicin kan kirurgi i sjældne tilfælde være aktuelt til at behandle epilepsi med fokale anfald.
Visse former for nervestimulation kan mindske hyppigheden af anfald. Endelig kan specielle diæter hjælpe ved visse former for epilepsi.
Først og fremmest er det vigtigt at tage epilepsimedicinen regelmæssigt, som foreskrevet af lægen. Derudover kan man selv gøre en række ting, som kan forebygge epileptiske anfald. Man kan:
Hvis du er vidne til et epileptisk anfald, kan du mindske skaderne ved at beskytte vedkommendes hoved mod stød og fjerne potentielt skadelige genstande.
Det er også vigtigt, at du forholder dig roligt. Forsøg ikke at give personen drikke eller at indføre noget mellem tænderne. Putter man noget i munden på personen, kan det komme i den gale hals og/eller skade tænderne.
Når kramperne aftager, er det vigtigt at være opmærksom på, at luftvejene er frie. Det gør man bedst ved at lægge personen, der har haft anfald, om på siden i stabilt sideleje.
De fleste anfald går over af sig selv, og det er ikke nødvendigt at tilkalde læge. Man skal tilkalde læge, hvis anfaldet varer over 5 minutter, personen ikke kommer til sig selv efter anfaldet, eller hvis personen er kommet til skade.
De fleste, som har epilepsi, kan få god eller fuldstændig kontrol over anfald med medicin. Men omkring 1/3-1/4 bliver aldrig helt frie for anfald. Muligheden for anfaldsfrihed afhænger blandt andet af, hvilken form for epilepsi man har.
Komplikationer ved epilepsi kan være skader påført under anfald, eksempelvis slag mod hoved og tænder, tungebid med videre. Der kan også være meget langvarige anfald, som kan medføre skade på hjernen.
Meget sjældent forekommer der uventede dødsfald hos personer med epilepsi. Ofte finder man ikke ud af den nøjagtige årsag. Risikoen er dog øget, hvis man har natlige krampetilfælde eller tager sin epilepsimedicin uregelmæssigt.
Epilepsi forekommer hos omkring 1 % af den danske befolkning.
Hvis man har epilepsi, findes der en del restriktioner omkring, hvilke jobs man kan have. En person med epilepsi kan for eksempel ikke blive pilot eller chauffør, betjene farligt værktøj eller maskiner, eller have andet arbejde, hvor risikoen for skade er stor ved et eventuelt anfald.
Epilepsi udløser kørselsforbud af kortere eller længere varighed afhængig af kørekortets art og anfaldstype.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
