Epilepsi, varianter

Hvad er epilepsi?

Epilepsi skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen. Epilepsi kan give forskellige symptomer som fx:

• Bevidstløshed
• Fjernhed
• Kramper
• Synsforstyrrelser
• Problemer med at tale

Epileptiske anfald hos den enkelte er ofte ens fra anfald til anfald.  

Der findes flere måder at inddele epilepsi på. Mest brugt er en international inddeling, som de forskellige former opdeles i grupper efter, i hvilken hjernehalvdele anfaldene starter, og hvilke symptomer de giver.

Det er almindeligt at inddele anfaldene i:

1. Generaliserede anfald, hvor starter begge hjernehalvdele 
2. Fokale anfald, som starter i den ene hjernehalvdel, og hvor kun en del af hjernen er involveret fra start
   • Fokale anfald kan efterfølgende brede sig til hele hjernen (begge hjernehalvdele) - såkaldt fokale til bilaterale tonisk kloniske anfald

Fokale og generaliserede anfald inddeles igen i mange undergrupper.

Se animation om epilepsi

Fokale anfald

Epilepsi med fokale anfald er den hyppigste form for epilepsi og skyldes aktivitet i mindre områder af hjernen. Symptomerne varierer efter, hvilket område der er involveret. Fokale anfald inddeles i, om de optræder med eller uden påvirkning af bevidstheden. 

Fokale anfald uden påvirkning af bevidstheden

Fokale anfald uden påvirkning af bevidstheden kan være kramper i en del af kroppen, mærkelige følelser fra kroppen, syns-, lugte-, høre- og/eller smagsforstyrrelser, uden at bevidstheden er påvirket.

Fokale anfald med påvirkning af bevidstheden

Ved fokale anfald med påvirket bevidsthed kan anfaldene udover påvirkning af bevidstheden være de samme som ved fokale anfald uden bevidsthedspåvirkning. Mere end halvdelen af epileptiske anfald hos voksne er af denne type.

En del personer har anfald, der begynder som fokale anfald uden bevidsthedspåvirkning, og først senere (efter sekunder til minutter) påvirkes bevidstheden.

Der kan i forbindelse med anfald opstå mere eller mindre formålsløse handlinger som eksempelvis grimasser, smaskelyde, pillen ved tøjet med videre. Dette kaldes automatismer.

For personer, som er vidne til et fokalt anfald med bevidsthedspåvirkning, kan personen med epilepsi virke angst, beruset, fjern, følelsesladet, ophidset, vred og/eller ukontaktbar.

Fokale anfald der breder sig til bilaterale tonisk kloniske anfald

Ved fokale anfald både med og uden bevidsthedspåvirkning kan den elektriske aktivitet nogle gange sprede sig til hele hjernen, hvilket kaldes fokalt til bilateralt tonisk klonisk anfald.

Hos nogle personer med epilepsi er det tydeligt at se det epileptiske anfalds forskellige faser. Hos andre går det så hurtigt, at det kan være svært at skelne de forskellige faser.

Et elektroencephalogram (EEG) registrerer hjernens elektrisk aktivitet og kan hjælpe med at stille en mere præcis diagnose.

Generaliserede anfald

Generaliserede tonisk-kloniske anfald

(Tonisk-kloniske anfald kaldte man tidligere grand mal anfald).

• Anfaldet starter med pludseligt tab af bevidsthed, stivhed af kroppens muskler og muligt fald
• Stivhed af musklerne varer 10-30 sekunder og kaldes den toniske fase. Denne fase efterfølges af den kloniske fase, hvor der er trækninger og rykninger i arme og ben. I denne fase bliver personen ofte blå i ansigtet som følge af nedsat/ophørt vejrtrækning
• Tungebid er almindeligt. Personen kan have ufrivillig vandladning og afføring
• Hele anfaldet varer normalt mindre end 2 minutter, af og til op til 5 minutter og sjældent længere

Efter et tonisk-klonisk anfald tager det ofte et stykke tid, før personen kommer til sig selv igen. Ekstrem træthed og desorientering/forvirring er hyppig.

En sjælden gang kan det ene anfald afløse det andet uden, at personen kommer til bevidsthed. Dette kalder man status epilepticus.

Absencer

(Denne type anfald kaldtes tidligere petit mal).

• Ved absencer mister man pludseligt bevidstheden, men i modsætning til tonisk-kloniske anfald er der ingen kraftige muskelkramper, men der kan være småryk i kroppen eller blinken med øjnene
• Man falder ikke, men virker fjern, har stirrende blik og/eller stopper op i samtalen, men kan efterfølgende fortsætte derfra, hvor man var
• Bevidstløsheden opstår pludseligt og varer sjældent mere end nogle få sekunder
• Ofte mærker personen ikke selv, at han/hun har anfald

Absencer er en almindelig form for anfald hos børn med epilepsi, og epilepsien forsvinder ofte ved 20-års alderen.

Myoklonier

Denne type anfald ses hyppigst hos børn og unge. Anfaldene består af spjætlignende ryk i musklerne forskellige steder. Spjættene kan forårsage, at man falder.

Normalt er der ingen bevidstløshed.

Toniske, kloniske og atoniske anfald

Der findes en række andre typer generaliserede anfald, som er mere sjældne. Blandt disse kan nævnes:

• Toniske anfald, hvor hele kroppen stivner, og kroppen står som en flitsbue
• Kloniske anfald, hvor der er rytmiske trækninger og rykninger i arme og ben
• Atoniske anfald, også kaldet drop attacks, hvor alle musklerne i kroppen slapper helt af. Bevidstheden kan være påvirket i større eller mindre grad

Vil du vide mere?

• Epilepsi, oversigt
• Hvad er årsagerne til epilepsi?
• Hvordan påvises epilepsi?
• Akut epilepsianfald
• Hvordan behandles epilepsi?
• Epilepsi, hvad kan man gøre selv?
• Epilepsi hos børn
• Epilepsi - for sundhedsfaglige
• Epilepsiforeningen