Klyngehovedpine kaldes også Hortons hovedpine eller clusterhovedpine
Det er en sjælden men intens form for hovedpine med brændende, borende smerte bag det ene øje. Både næse og øje løber i vand
Anfaldene opstår hyppigst om natten og varer typisk 15-90 minutter. Man er urolig og omkringfarende under anfaldene
Smerteanfaldene kommer flere gange efter hinanden i perioder (klynger) af 4-12 uger
Under anfald hjælper det at indånde ilt eller bruge hurtigtvirkende migrænemedicin
Når klyngehovedpinen starter, skal man øjeblikkeligt begynde med behandling
Hvad er klyngehovedpine?
Klyngehovedpine (også kaldet Hortons hovedpine eller cluster headache) er kraftige anfald med hovedpine, hvor smerterne ofte sidder bag eller omkring det ene øje.
Anfaldene kan komme flere gange i døgnet og optræder i såkaldte klynger (engelsk clusters) som varer 4.12 uger.
Smerten sidder kun i den ene side, og varigheden af hvert anfald er - uden behandling - på mellem 15 og 180 minutter. Smerterne er intenst stærke, og har en skærende eller brændende karakter. Imellem serierne med anfald har man som regel ingen hovedpine, men der kan være en mild smerte i samme halvdel af ansigtet.
Med hovedsmerterne følger symptomer som rødt øje, tåreflåd, tæthed i næsen, løbende næse, sved i panden og ansigtet, lille pupil samt hængende øjenlåg og hævelse af øjenlåget på samme side.
Det er almindeligt at være urolig under anfaldene.
Hvor hyppig er klyngehovedpine?
Klyngehovedpine er en sjælden sygdom, som rammer mænd 3-7 gange oftere end kvinder. Den opstår som regel mellem 20 og 40 års alderen. Natlige anfald kommer tit 1-2 timer efter, at man er faldet i søvn.
Nogle få har en kronisk form af sygdommen.
Hvad er symptomerne på klyngehovedpine?
Meget stærk og intens, borende, brændende smerte bag det ene øje. Den beskrives ofte som en kniv igennem øjet
Smerten ledsages af tåreflod og løbende næse. Smerten varer oftest cirka 15-90 minutter men kan vare op til 3 timer
Ofte har man ingen hovedpine mellem anfaldene
Modsat migræne hvor man helst vil ligge stille, har man ved klyngehovedpine ofte svært ved at sidde stille under anfaldene, men bliver urolig og omkringfarende
Anfaldene er hyppigst om natten, hvor de kan gentages flere gange
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Hvis man har klyngehovedpine, skal man reagere hvis:
Smerterne er anderledes end normalt
Anfaldene varer længere end 3 timer
Medicinen ikke virker som den plejer
Samtidigt bør man ikke have symptomer fra arme eller ben, eller problemer med at tale.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen kan ofte stilles ved en samtale med en læge. Hvis der er tvivl, skal man have udført en lægeundersøgelse og eventuelt en hjerneskanning, specielt hvis anfaldene er atypiske.
Du skal have haft mindst 5 typiske anfald, før en sikker diagnose kan stilles. Hvis der foretages en undersøgelse mellem anfaldene, vil man ikke finde noget unormalt.
Ingen blodprøver kan påvise sygdommen.
Hvorfor får man klyngehovedpine?
Man kender ikke årsagen til sygdommen.
Man ved dog, at kraniets følenerve (n. trigeminus) er involveret ligesom den nervesamling, som styrer det ikke-viljestyrede (autonome) nervesystem til ansigtet (ganglion ptherygopalatinum). Men årsagen skal nok findes inde i hjernen, hvor disse funktioner styres.
Anfaldene kan i klyngeperioderne udløses af alkohol og nitroglycerin (en form for hjertemedicin).
Er klyngehovedpine arveligt?
Der er en arvelig tendens til sygdommen. Der er 12-48 gange øget forekomst af klyngehovedpine hos 1-grads slægtninge (forældre/søskende/børn) og 2-8 gange øget forekomst hos 2. grads slægtninge. Der er endnu ikke fundet et specifikt gen, der er ansvarligt herfor.
Hovedpinen skyldes ikke anden sygdom.
Hvordan behandler man klyngehovedpine?
Målet med behandlingen er at lindre smerterne under anfald samt at forebygge nye anfald.
Behandling med ilt
Behandling med ilt 10-12 liter/minut på maske er effektiv hos 2/3 af folk med klyngehovedpine inden for 30 min. Ilten skal indåndes i siddende stilling. Behandlingen er uden bivirkning og kan bruges ubegrænset. Reagerer sygdommen på ilt, kan man få ilt installeret i hjemmet.
Migrænemedicin
Alternativt til ilt kan man behandle det akutte anfald med migrænemedicin for eksempel stoffet sumatriptan. Det virker bedst og hurtigst med en indsprøjtning under huden og har effekt hos ca. 75%. Medicinen findes også som næsespray men denne virker langsommere. Den slags migrænemedicin må man højst tage 2 gange om dagen og må ikke bruges, hvis man har visse former for hjerte/kar sygdom.
Forebyggende behandling
Har man hyppige anfald, bør man starte forebyggende behandling i klyngeperioderne. Til dette bruges for eksempel stoffet verapamil. Verapamil bruges ellers til at behandle forhøjet blodtryk og hjerterytmeforstyrrelser, men virker også ved at nedsætte styrken og hyppigheden af smerteanfald ved klyngehovedpine. Man kan også anvende binyrebarkhormon.
Blokade
Nogle kan have gavn af at få lagt en blokade i den store nerve i nakken (n. occipitalis major).
Vær opmærksom på at alkohol og nitroglycerin (hjertemedicin mod angina pectoris) kan udløse anfald, når man er i klyngeperioden.
Hvad kan man selv gøre?
Hvis du har klyngehovedpine, er det vigtigt, at du går i gang med behandling af symptomer, så snart de opstår. Undgå alkohol i klyngeperioden, og sørg for at få tilstrækkelig søvn.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre klyngehovedpine?
Man kan ikke selv undgå at få klyngehovedpine, hvis man har arvelige forhold, der disponerer til det. Men hvis man har klyngehovedpine, gælder det som ved andre hovedpinesygdomme, at ens livsstil kan have en betydning. Herunder især regelmæssigt livsmønster og søvnmønster.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Man kan have en enkelt periode med anfald i sit liv. De fleste vil dog opleve det flere gange, kun få (10 %) vil opleve, at den er kronisk.
Symptomerne vil som regel være ens fra gang til gang, men det første anfald i en periode kan dog være ekstra smertefuldt. Anfaldene kommer ofte på samme tidspunkt, og man er oftest helt fri for smerter mellem anfaldene. Perioderne med daglige anfald kan vare fra uger til måneder.
De anfaldsfrie perioder vil hos de fleste vare måneder til år. Som regel vil klyngehovedpine blive bedre, når man bliver ældre.
Hvordan er det at leve med klyngehovedpine?
Klyngehovedpine er en af de mest invaliderende former for hovedpine, men heldigvis reagerer de fleste godt på behandlingen. Derfor er det vigtigt at få iværksat den forebyggende behandling så tidligt som muligt i anfaldene - og være klar med anfaldsbehandling.
Hvis du lider af denne sygdom, bør du undgå alkohol i perioder med anfald. Det er også vigtigt at vide, at selv om smerterne er intense, vil de ikke føre til skade eller have negative konsekvenser for dit helbred.
Hovedpine 1·2·3 – Hovedpine 1·2·3 kan bruges af mennesker med hovedpine, der ønsker at bliver klogere på deres egen sygdom samt behandling og forebyggelse af denne. Udviklet af Nationalt Videnscenter for Hovedpine i samarbejde med Dansk Hovedpine Selskab
Kilder
Fagmedarbejdere
Morten Blaabjerg
klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden
