Ved ansigtssmerter forstås smerter i ansigtet eller i øjenhuler, bihuler, mundhule eller tænder
Den hyppigste form for ansigtssmerte er den såkaldte trigeminusneuralgi, en nervesmerte i ansigtets store følenerve
Trigeminusneuralgi er intense jagende, stikkende og/eller skarpe smerter i den ene side af ansigtet
Trigeminusnerven består af tre grene på hver side af ansigtet, som registrerer følesans i henholdsvis panden, den midterste og nederste del af ansigtet
Smerterne opstår ofte spontant, men kan også udløses af berøring, kulde, tale, tandbørstning og synkning
Smerterne kan forveksles med tandpine og ørepine
Trigeminusneuralgi behandles med samme type medicin, som bruges til behandling af epilepsi
Derudover findes der en række andre mere ukarakteristiske smertetilstande, som under et kaldes atypiske ansigtssmerter
Hvad er trigeminusneuralgi?
Trigeminusnerven er ansigtets følenerve og består af tre grene på hver side af ansigtet.
Trigeminusneuralgi er anfald med intense jagende, stikkende og/eller skarpe smerter af 1 sekund til 2 minutters varighed i en gren af ansigtets følenerver, som kan opstå flere gange i løbet af dagen.
Trigeminusneuralgi opstår hyppigst i de grene, som forsyner den midterste eller den nederste del af ansigtet, men kan også forekomme i den gren, der forsyner panden.
De fleste personer har trigeminusneuralgi i to eller flere nervegrene i den side af ansigtet.
Der er sjældent smerter i begge sider af ansigtet.
Hvad er symptomerne på trigeminusneuralgi?
Trigeminusneuralgi er karakteriseret ved ensidige, meget kraftige smertejag i ansigtet, hyppigst i kinden og kæberegionen, men forekommer også ofte i panden og tindingen
Smerterne føles ofte som jag, elektriske stød eller lignende. Anfaldene er kortvarige, typisk kun i få sekunder, men kan vare i op til 2 minutter, enkelte gange længere
Smerterne kan provokeres af forskellige såkaldte triggerfaktorer som tygning, tandbørstning, barbering, berøring og kold vind, men kommer også spontant
Smerteanfaldene kan optræde flere gange på en dag, i nogle tilfælde over 100 gange
I svære perioder undlades føde- og væskeindtagelse, da ethvert forsøg på at spise eller drikke giver smerter
Cirka halvdelen af personer med trigeminusneuralgi har også mindre kraftige konstante baggrundssmerter i samme område som de jagende smerter
Tilstanden har ofte et varierende forløb, hvor der er perioder med meget hyppige anfald og andre perioder uden anfald
Atypiske ansigtssmerter er i modsætning til trigeminusneuralgi er de
konstante, brændende, jagende eller stikkende i et meget lokalt område
som regel ikke muligt at trigge ved en bestemt handling eller berøring
Hvordan stilles diagnosen?
En grundig samtale og en neurologisk undersøgelse er nødvendig for at udelukke andre årsager til ansigtssmerterne.
En MR-scanning udføres for at vurdere, om der er tryk på nerven og for at udelukke andre årsager.
Hvorfor får man trigeminusneuralgi?
Hos cirka halvdelen af personer med trigeminusneuralgi skyldes smerterne tryk på nerven fra et blodkar.
Smerterne kan også skyldes trykpåvirkning af nerven fra en svulst eller ses som følge af multipel sklerose.
Man mener, at nervens isolering, den såkaldte myelinskede, der omkranser selve nervetrådene, bliver påvirket både af tryk og som følge af multipel sklerose, og derfor optræder der lokale kortslutninger i nervens ledningsevne.
Da trigeminusnerven er ansigtets store følenerve og stort set rummer alle ansigtets smertebaner, er den meget følsom for ydre påvirkning.
Årsagen til atypiske ansigtssmerter er ikke kendt.
Er trigeminusneuralgi arveligt?
Der er beskrevet familiære tilfælde med trigeminusneuralgi, men det fleste tilfælde er ikke arvelige.
Hvordan behandler man trigeminusneuralgi?
Almindelige smertestillende midler og morfinpræparater har normalt kun ringe effekt.
Den gængse behandling består af forskellige typer epilepsimedicin. Denne type medicin har en stabiliserende effekt på nerven. Langsom optrapning anbefales, da der ved for hurtig øgning af dosis kan optræde bivirkninger med træthed og svimmelhed. Det er vigtigt at trappe ned i medicinen igen i perioder, hvor man har færre smerter for at mindske bivirkningerne fra medicinen.
Atypiske ansigtssmerter kan forsøges behandlet med epilepsimedicin. Det kan også være med midler mod depression, ikke fordi personer med ansigtssmerter ofte har depression, men fordi disse præparater kan virke dæmpende på smerte.
Ved manglende effekt eller for mange bivirkninger af medicin kan operation være en mulighed hos personer med trigeminusneuralgi, men ikke ved ansigtssmerter.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du har trigeminusneuralgi, skal du være forsigtig med faktorer, som provokerer anfald, dvs. berøring, udsættelse for kulde, tale, tandbørstning og synkning.
Det er også vigtigt at tage medicin regelmæssigt for at opnå effekt af behandlingen.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre trigeminusneuralgi?
Det vigtigste er at tage forebyggende medicin samt undgå at provokere anfald.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Intense stikkende, jagende og/eller skarpe smerter i ansigtet af 1 sekund til 2 minutters varighed, som kommer flere gange om dagen, bør føre til, at man kontakter læge.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
I begyndelsen er der oftest perioder med mange og intense smerter afløst af perioder uden anfald. Med tiden har trigeminusneuralgi en tendens til at "brænde ud".
Hvor hyppig er trigeminusneuralgi?
Der er ca. 10.000 danskere med trigeminusneuralgi, og hvert år får omkring 300 danskere sygdommen
Hovedpine 1·2·3 – et værktøj udviklet med henblik på at gøre diagnosticering og behandling af hovedpine mere overskuelig og enkel. Udviklet af Nationalt Videnscenter for Hovedpine i samarbejde med Dansk Hovedpine Selskab
Kilder
Fagmedarbejdere
Lars Bendtsen
ledende overlæge, ph.d., dr.med., klinisk lektor Dansk Hovedpinecenter, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme Rigshospitalet - Glostrup
Faisal Mohammad Amin
Uddannelsesansvarlig overlæge, ph.d., Rigshospitalet/Glostrup Hospital, Neurologisk Afdeling, Dansk Hovedpinecenter
Morten Blaabjerg
klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden
