Lægkramper er smertefulde sammentrækninger i musklerne i læggen.
Kramperne opstår som regel om natten. Kramperne kan også komme, hvis man svømmer i koldt vand. Nogle mennesker får kramper i læggen, efter at de har været fysisk aktive.
Tilstanden kan være svær at skelne fra rastløse ben/restless legs.
Diagnosen stilles på baggrund af symptomerne. Ingen undersøgelser udover blodprøver for diabetes, stofskiftesygdom og jernmangel er nødvendige.
Man kender ikke årsagen til lægkramper. Lægkramper er sjældent tegn på alvorlig sygdom. Men der er nogle tilstande eller sygdomme, som øger risikoen for lægkramper:
Lægkramper er ikke arveligt.
Under et akut anfald kan man strække eller massere musklerne i læggen.
Nogle oplever, at kramperne kan forebygges ved at have en lille pude eller kasse i enden af sengen. Dette hindrer, at anklen bøjes nedover. Hos nogle hjælper det at hæve fodenden af sengen.
Der findes ikke sikkert bevis på, at medicin er effektiv mod lægkramper.
Der er ikke så meget, man kan gøre for at undgå lægkramper. Både for lidt og for meget aktivitet i musklen kan forværre det. Enkelte undersøgelser tyder på, at daglig udspænding og moderat aktivitet af lægmusklerne kan være gavnlig.
Hvis du har en af de tilstande, som øger risikoen for lægkramper, eller tager medicin som kan forværre forekomsten, bør disse behandles eller stoppes.
Hvis du har gentagne episoder med lægkramper som er generende - specielt hvis det forstyrrer nattesøvnen.
Prognosen er god. Tilstanden er helt ufarlig, men generende, især hvis den forstyrrer nattesøvnen.
Generne kan vare i mange år, men vil oftest være borte i perioder. Lægkramper forsvinder som regel igen efter kortere eller længere tid, uafhængig af eventuel behandling.
Lægkramper er helt ufarlige.
Lægkramper er en meget almindelig tilstand, som er lidt hyppigere hos kvinder end mænd. Hos voksne har ca. 50 % oplevet lægkramper, af disse føler ca. 20 %, at lægkramperne er så generende, at de søger læge.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
