Lægkramper

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Fakta

  • Lægkramper er godartede, men smertefulde sammentrækninger af musklerne i læg eller fødder
  • Kramperne opstår oftest om natten og hyppigere med alderen
  • Oftest kender man ikke årsagen til lægkramper
  • I sjældne tilfælde kan det ses i forbindelse med sygdom i nervesystemet, stofskiftesygdomme eller svær sygdom i leveren
  • Der findes ingen sikker effektiv behandling. Man kan forsøge at udstrække lægmusklen. Der er ingen forebyggende medicin, som med sikkerhed virker
 

Hvad er lægkramper?

Lægkramper er smertefulde sammentrækninger i musklerne i læggen.

Kramperne opstår som regel om natten. Kramperne kan også komme, hvis man svømmer i koldt vand. Nogle mennesker får kramper i læggen, efter at de har været fysisk aktive.

Tilstanden kan være svær at skelne fra rastløse ben/restless legs.

Hvad er symptomerne på lægkramper?

  • Smertefulde sammentrækninger af musklerne i læggen. Det kan samtidigt gøre ondt, når man bevæger musklerne i foden
  • Lårmusklen kan også være påvirket
  • Sammentrækningerne i musklerne kan lindres, når man forsøger at afspænde musklen ved at strække den eller gå på foden
  • Kramperne kan vare fra 1 til 10 minutter. Ofte gentages kramperne
  • Kramper i læggen opstår hyppigst om natten i hvile, men kan også komme om dagen. Kramperne kan være årsag til, at man sover dårligt

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles på baggrund af symptomerne. Ingen undersøgelser udover blodprøver for diabetes, stofskiftesygdom og jernmangel er nødvendige.

Hvorfor får man lægkramper?

Man kender ikke årsagen til lægkramper. Lægkramper er sjældent tegn på alvorlig sygdom. Men der er nogle tilstande eller sygdomme, som øger risikoen for lægkramper:

  • Graviditet - formentlig på grund af øget pres på blodårerne (venerne)
  • Nervebetændelse
  • Åreknuder
  • Åreforkalkning
  • Diabetes (type 1 eller type 2)
  • Stofskiftesygdom - især lavt stofskifte (hypotyreose)
  • Svær leversygdom
  • Dialyse på grund af sygdom i nyrerne
  • Hvis man tidligere har været i behandling med kemoterapi
  • Enkelte typer medicin kan have lægkramper som bivirkning

Er lægkramper arveligt?

Lægkramper er ikke arveligt.

Hvordan behandler man lægkramper?

Under et akut anfald kan man strække eller massere musklerne i læggen.

Nogle oplever, at kramperne kan forebygges ved at have en lille pude eller kasse i enden af sengen. Dette hindrer, at anklen bøjes nedover. Hos nogle hjælper det at hæve fodenden af sengen.

Der findes ikke sikkert bevis på, at medicin er effektiv mod lægkramper.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre lægkramper?

Der er ikke så meget, man kan gøre for at undgå lægkramper. Både for lidt og for meget aktivitet i musklen kan forværre det. Enkelte undersøgelser tyder på, at daglig udspænding og moderat aktivitet af lægmusklerne kan være gavnlig.

Hvis du har en af de tilstande, som øger risikoen for lægkramper, eller tager medicin som kan forværre forekomsten, bør disse behandles eller stoppes.

Hvornår skal jeg søge hjælp? 

Hvis du har gentagne episoder med lægkramper som er generende - specielt hvis det forstyrrer nattesøvnen.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Prognosen er god. Tilstanden er helt ufarlig, men generende, især hvis den forstyrrer nattesøvnen.

Generne kan vare i mange år, men vil oftest være borte i perioder. Lægkramper forsvinder som regel igen efter kortere eller længere tid, uafhængig af eventuel behandling.

Er lægkramper farlige?

Lægkramper er helt ufarlige.

Hvor hyppig er lægkramper? 

Lægkramper er en meget almindelig tilstand, som er lidt hyppigere hos kvinder end mænd. Hos voksne har ca. 50 % oplevet lægkramper, af disse føler ca. 20 %, at lægkramperne er så generende, at de søger læge.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen